Sinister Visions

Sinister-visionsSinister Visions
Novellefilm, 2013
Instr. Henric Brandt, Doug Gehl and Kim Sønderholm.
Chemical Burn Entertainmnt, 2013

Sinister Visions er en samling af små amatørhorrorfilm der spænder fra små humoristiske zombie-film til mere ambitiøse sleazy kortfilm. Der er en kort reklame for et zombiehalsbånd, så man kan holde styr på de udøde legemlige rester af sine kære, og så er der filmen hvor robotten Film’obot filmer de sidste overlevendes forgæves kamp imod et par zombier. Generelt er der zombier i flere af filmene, for en tredje af filmene vågner en mand op ved siden af hans nu zombieficerede kæreste. Han er dog nødt til at gøre hende klar til at de kan tage ud til hendes forældre for at få deres velsignelse til det kommende bryllup Grunden til at han stadig ønsker at gifte sig med hende, er for at få fingre i hendes penge, for han har en ret stor gæld til nogle gangstere.

Der er dog også film om andet end zombier. Under en arkæologisk udgravning i ørkenen bliver en kvinde besat af en succubus, en kvindelig dæmon der forfører og dræber mænd. Lige så langsomt begynder dæmonen at overtage kvindes krop og sind, og dens sult bliver lige så stille vagt.

Flere af filmene er mere horror/splatter-komedier, men der er også de af dem hvor humøren er langt væk. Filmen “Mother knows best” er et eksempel på en film der er mere mørk. Her følger vi en mand der forbereder sig på en date med en kvinde som hans mor bestemt ikke bryder sig om. Ikke at hun har brudt sig om hans tidligere dates.

Den bedste af samlingens film er “Genital genocide” hvor en seriemorder sidder fast­spændt i den elektiske stol og bruger sine sidste minutter til detaljeret at gennemgå sine mord, imens tilhørerne magtesløst er nødt til at lytte til detaljerne.

Jeg har en forkærlighed for små horrorfilm med lave budgetter, men med kreativitet og skæve ideer, hvilket gør at samlinger som denne lige er noget for mig, for hvor skulle man ellers finde disse? Har man ikke noget problem med lidt halvdårlige effekter og kraftig dansk accent på de engelsksprogede film, vil man lige som jeg kunne finde stor underholdning i denne samling.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 38

Dette indlæg blev udgivet i Film, Horror og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *