Mark Lawrence – Prince of Thorns

prince-of-thornsPrince of Thorns
The Broken Empire #1
Roman af Mark Lawrence
Ace Books 2011, 318 sider

Barndommen er en støbeform af glas. Splintres den, kan sjælen aldrig finde sin endelige form. Da prins Jorg Ancrath er ni år gammel, ser han sin mor og lillebror blive slagtet foran sine øjne, af soldater i en rivaliserende barons sold. Da han er tretten år gammel, er hans sind martret af en forvirring af smerte og vrede. En indskydelse får ham til at flygte fra sit kongelige hjem og slutte sig til en bande morderiske lejesoldater. Da han er femten, vil han være konge. Hans to år på vejene, hvor han har lært krigens blodige håndværk, har ikke bragt ham en tomme nærmere mod den blodige gengældelse der, måske, kan slukke tørsten i hans sjæl efter blod og hævn. Det er tid for prins Jorg Ancrath at vende tilbage til sit land, sin barndomshjem og sin far. Men hjemme har tingene ikke stået stille, og her venter forræderiet og mørk magi.

Romanen foregår på en alternativ eller måske vores døende jord i en fjern fremtid. Jorg refererer rask væk til Platon og Euklid, men ingen af de lande han nævner, har navne som vi genkender. Det er også en verden der er mærket af teknologi, men de tekniske vidundere er pakket ind i mystik og overtro. Om det er en fantasy-verden der fungerer, er nok et spørgsmål om personlig smag. Jeg har oplevet flere spil og romaner hvor jeg tændte af på det; her syntes jeg at det fungerede. Det hjælper at Prince of Thorns i bund og grund er en sword-and-sorcery roman.

Prince of Thorns er sort, beskidt og fuld af død. Mark Lawrence åbner døren til en verden hvor døden er en evig følgesvend og intet eller ingen synes at følge spillets regler. Vi lærer den verden at kende gennem Jorgs kyniske og kompromisløse blik. Jorg er en anti-helt. Der er lidt eller intet forsonende ved hans handlinger eller hans verdenssyn, men Mark Lawrence bruger flere kneb til at få Jorg til at glide ned som hovedperson. Ligesom Shakespeare gør det i hans skuespil Richard III, er Jorg gennem romanen i dialog med læseren og inddrager ham i hans planer. Og ved at gøre os medvidende om hans forbrydelser, bliver vi også hans medskyldige. Det hjælper også at rækken af bipersoner omkring ham er, om muligt, endnu mere rå og barbariske end vores unge prins. Sidst men ikke mindst, så er Jorg lidt af en underhund, og han er oppe mod kræfter der er stærkere end hans jernvilje. Derfor holder vi med ham, selvom vi ikke kan holde af ham.

Nogle har sammenlignet Mark Lawrences skrivestil med Joe Abercrombie, men Mark gør selv det kyniske menneskesyn i Joe Abercrombies romaner til skamme. Det, der også gør Prince of Thorns læseværdig, er at bogen har en god pacing; scene efter scene følger rask efter hinanden uden fyld eller ventetid. Hvis der i historien er gået tre måneder, fortæller forfatteren kort at der er gået tre måneder, og så halser handlingen ellers videre. Den sidste ting der fangede mig, var uvisheden. Prince of Thorns er den første roman i en trilogi. Jeg er bare nysgerrig efter om se, om Jorg vil vedblive med at være lige så ædende amoralsk og hensynsløs kynisk til slut, eller om der er en smule lys for enden af den lange, sorte tunnel.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 39

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *