Saladin Ahmed – Throne of the Crescent Moon

Crescent Moon1Throne of the Crescent Moon
Roman af Saladin Ahmed
DAW Books 2012, 304 s.

Vi følger den ærværdige Doktor Adoulla Makhslood, en lettere afdanket ghuljæger der har set bedre dage. Han har svoret sit liv til at ødelægge disse afskyelige væsner, men disse dage er der intet han hellere vil end at trække sig tilbage og nyde en fredelig kop kardemomme-te. Skæbnen vil det anderledes. Kalifatet, der styrer Halvmåne Kongerierne fra den storslåede by Dhamsawaat, er grusomt og korrupt. Det ophøjede styre trues ikke bare af dets egen dekadence, men også af ydre fjender. I gaderne udfordres kaliffen af den teatralske mestertyv Pharaad Az Hammaz, som folket hylder under navnet Falkeprinsen. Mens han undergraver styrets autoritet med vovestykker, så lurer en større trussel i skyggerne i form af en mørk troldmand og hans hær af ghuls; gudløse monstre der skabes af sand, menneskers hud og den sorteste magi. En serie ugerninger tvinger doktoren i aktion sammen med sin assistent Raseed bas Raseed – en ung dervish-kriger der har viet sit liv til den hellige krigers sti. Til at hjælpe sig mod de mørke kræfter, rekrutterer doktoren to gamle venner, Dawoud and Litaz. Dawoud er en hvid magiker, hvis magiske kræfter bygger på hans egen livsenergi. Litaz, hans hustru, er en dygtig alkymist. Det sjette og sidste medlem af gruppen er en ung Badawi-beduin, som er blevet velsignet med evnen til at tage en løves skikkelse. Hun er den sidste overlevende af sin stamme, efter at den sorte magikers forbandelser har udryddet resten.

Throne of the Crescent Moon er Saladin Ahmeds debutroman og har internationalt fået en varm modtagelse. For mestendels er romanen underholdende og hæsblæsende læsning med karakterer som du hurtigt kommer til at holde af. Scenen for eventyret er sat i en forfriskende og  overbevisende, ikke-vestlig, ikke-hvid fantasy verden. Det er et samfund spundet af dyb religiøs overbevisning, et stivnet monarki og uoverstigelige sociale kløfter. Det er også en overraskende moderne verden, hvor begge køn får lov til at bidrage til at overvinde det onde. Alle roser har som bekendt torne, og Throne of the Crescent Moon er ikke uden svagheder. Som gammel rollespiller kunne jeg straks genkende den gode dynamiske eventyrgruppe, hvor hvert medlem har sin rolle at spille. Scenerne er handlingsmættede, men følger hinanden som perler på en snor. Det kan i bakspejlet godt føles en smule kunstigt og iscenesat, men det var nu ikke i mine tanker da jeg åd bogen fra ende til anden. Throne of the Crescent Moon er ikke nogen dyb bog og nok ikke den roman der vil stå klarest mange år fra nu. Jeg vil sammenligne den med en herlig kop te og god, mørk chokolade. Det glider let ned og efterlader måske ikke det dybe indtryk; men undervejs er det godt selskab.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 39

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy, Roman og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *