RoboCop
Film, USA 2014, 118 min.
Instr.: Jose Padilha
Medv.: Joel Kinnaman, Michael Keaton, Gary Oldman, Samuel L. Jackson, Abbie Cornish, m.fl.
I dag anvender USA ubemandede drone-fartøjer til at ”beskytte amerikanske interesser” rundt om i verden, og de beder ingen andre om lov. Dog bruger de dem (så vidt vides) ikke på amerikansk jord. Det er denne situation som denne nye version af RoboCop tager udgangspunkt i – og den er ligeså provokerende som den originale film.
I den nye film har USA i 2028 skabt en slags ekstern politistat ved at sende fuldautomatiske robocops – altså robotter uden mennesker inden i – til alle slyngelstater (og gud ved hvor ellers) og derved opnået det endelige amerikanske verdenshegemoni som højrefløjen derovre drømmer om. Men på egen jord er 72% af det amerikanske folk imod at lade en maskine være både dommer, jury og bøddel, så det er blevet ulovligt at bruge robocops’ene inden for landets grænser.
Omni Corp, som laver robotterne, mener at pengene fosser ud af deres kasse fordi de ikke har adgang til det amerikanske marked, og de planlægger derfor at skabe en delvist menneskelig robocop som folket kan få tillid til og dyrke som helt, så den omtalte lov kan blive ophævet. Det går naturligvis hverken stille eller etisk for sig.
Alex Murphy udsættes for en bilbombe som smadrer hele hans krop undtagen hovedet, hjertet og lungerne, og udstyres så med en robotkrop. Men da hans samvittighed hele tiden kommer i vejen, skruer den geniale læge, fint spillet af Gary Oldman, simpelthen ned for hans dopamin-niveauer, som styrer hans bevidsthed og frie vilje! Men det er jo svært at holde en god robocop nede, så…! Der bliver naturligvis smæk for skillingen.
Noget af det bedste ved filmen er Samuel L. Jackson, som spiller den Fox News-agtige tv-guru Pat Novak, som fortæller om situationens udvikling med en skarpt højredrejet attitude. På et tidspunkt inviterer han den progressive senator i studiet (i form af et hologram), for bare med det samme at smide ham ud igen så snart han udtrykker en anderledes holdning.
Filmens store politiske fortjeneste er at den faktisk udpensler hvordan store virksomheder manipulerer med politikere og lyver for folket for at opnå deres gunst, dvs. illustrerer hvordan erhvervslivet og højreorienterede politikere er i seng med hinanden og bedriver stærkt udemokratisk virksomhed (på mere end én måde!).
Instruktøren af den nye RoboCop, Jose Padilha, er brasilianer, og jeg hører fra min nye Facebook-ven, Ed Neumeier (manus-forfatteren til den oprindelige RoboCop-film og til Starship Troopers-filmene) at Padilha kæmpede en brav kamp mod filmselskabet MGM om også at gøre den nye film politisk, og han vandt! Fantastisk!
Jeg giver filmen 8 stjerner, og det er samme antal som jeg giver den originale RoboCop-film. Jeg har aldrig været helt ligeså stor fan af RoboCop som af Starship Troopers; jeg synes at Verhoevens 1987-film var præget af et budget der var for lille til at realisere hans vision. Det problem er heldigvis løst med genindspilningen, som ser spektakulær ud på alle måder. Når jeg ikke giver den 9 eller 10 stjerner er det fordi en del af action-scenerne er lidt meningsløse og kun består af en masse plafferi som ikke siger mig så meget. Men i forhold til en typisk Hollywood-film er der godt med tankevækkende gods i denne sci-fi produktion, og det kan man kun være særdeles taknemlig for!
Karakter: 8 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 39
