Only Lovers Left Alive
Film, UK/Tyskland 2013, 123 min.
Instr. Og manus: Jim Jarmusch
Medv.: Tom Hiddleston, Tilda Swinton, John Hurt, Anton Yelchin og Mia Wasikowska
Det er ikke en uhyggelig, men en underfundig og på mange måder harmonisøgende vampyrfilm, Jim Jarmusch her har kreeret. Stemninger, musik og drøm-mende tableauer sammensmelt-es til en litterær meditation over store temaer. Hovedpersonerne er de to vampyrer Adam og Eve, som har meldt sig ud af det øvrige vampyrsamfund, og lever en kunstmættet undergrundstil-værelse, hvor de skaffer trans-fusionsblod fra et hospital, så de ikke behøver slå nogen men-nesker ihjel. I filmens begynd-else tilbringer de en periode i hver deres yndlingslokation; Adam er anonym avantgarde-musiker i USA og ved at bukke under for akkumulerende welt-schmerz, mens Eve er en dvælende livsnyder i Marokkos stemnings-fulde natteliv. De elsker hin-anden højt, og da diverse problematiske hændel-ser bringer dem sammen igen, forsøger Eve at forstå hvorfor Adam er på selvmordets rand.
De tos bedste ven er ingen ringere end Shakespeares litterære mentor, Christopher Mar-lowe, nu udødelig vampyr, som i denne films virkelighed også har skrevet Shakespeares værker. Man tænker så straks på om Adam og Eve monstro også er historisk betydningsfulde per-soner. En kommentar til en af sonnetterne, som Eve læser på natflyet til USA, fik mig til at tænke på om disse figurer – Adam og Eve – mon skal fore-stille at være the young man og the dark lady fra Shake-speares sonnetter, men det passer ikke med deres personligheder og udseende. Det er til gengæld muligt at Jarmusch har vendt kønnene om, så det er den deprimerede Adam der er the dark lady, og den livslystige Eve der er the young man – dét passer faktisk ret godt, da det så er Adam som den (homo- eller biseksuelle) Marlowe engang var forelsket i.
Der er ikke voldsomt meget, eller overraskende, handling i historien, og man kan ikke sige at der er fart over feltet, men filmen er alligevel fyldt med tungtvejende kunstneriske spor og detaljer, samt stærkt skuespil, og det gør den til en særdeles smuk og inspirerende oplevelse.
Karakter: 8 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 40
