The Machine
Film, England 2013, 91 min.
Instr.: Caradog W. James
Medv.: Caity Lotz, Toby Stephens, Denis Lawson (Englands svar på Holger Juul Hansen), m.fl.
2013 har været det bedste år længe for science fiction-film, og her på falderebet skal vi også lige have britiske The Machine med. Ud fra billeder og omtale kan man forledes til at tro, at der er tale om en horrorfilm, men det er ikke tilfældet. The Machine er snarere en ordentlig sci-fi version af den middelmådige horrorfilm Splice fra 2009, hvor videnskabsfolk skaber et nyt væsen, som de ikke kan kontrollere. Hvor det i Splice var en forpint kimære, er det i The Machine en kunstig intelligens (AI), komplet med sin skabers (robot)krop. Temaet er, ligesom i Transcendence, fremkomsten af den første ægte selvbevidste computerhjerne, men hvor den kunstige intelligens i Transcendence har adgang til det verdensomspændende internet, er AI’en i The Machine helt afskåret fra cyberspace. I denne films fremtid er Vesten blevet involveret i en ny kold krig med Kina, og våbenkapløbet handler bl.a. om, hvem der kan lave de bedste AI’er. Den erfarne britiske skuespiller Toby Stephens (som ikke har lavet sci-fi før) spiller Vincent, lederen af et tophemmeligt, underjordisk AI-research center. Han er selv en verdensautoritet på AI-området, men har endnu ikke formået at lave en ægte selvbevidst AI. Han er i øvrigt, på lettere forudsigelig vis, drevet af at han forsøger at kurere sin retarderede datter. Imidlertid rekrutterer han en ung amerikansk videnskabskvinde, Ava, som har løst gåden og skabt den første ægte AI; titlens “maskine”. Kinesiske agenter får desværre hurtigt slået Ava ihjel, men hendes AI, som på mange måder var baseret på hende selv, placeres i en robotkrop, og nu vil militæret optræne hende som supersoldat – hvad mon hun nu siger til dét? Samtidig kører der et subplot om en række andre forsøgspersoner, som har været hjerneskadet, men er blevet hjulpet af nogle cyborg-implants …
Selvom The Machine er en lav-budgetsfilm, så kan den sagtens tænkes at blive en fremtidig kultfilm. Dens absolutte trumfkort er smukke Caity Lotz, som er meget fascinerende i rollen som den kropsliggjorte AI, der f.eks. hurtigt bliver ekspert i kampsport. Man kan med nogen ret beskylde The Machine for at være en B-film; den udforsker ikke sine mere tekniske temaer med nogen nævneværdig dybde – tværtimod. Dialogen forsøger at gøre indlysende og trivielle observationer overraskende og sensationelle, med replikker som f.eks. “Quantum computers are the key to artificial intelligence!!!” Jeg vil alligevel sige at filmen er en god og visuelt stilfuld guilty pleasure. Blot mangler den desværre lige lidt for at være rigtig tankevækkende. Som det jo er moden i dag, er også denne historie præget af lidt for meget personskildring og alt for lidt videnskab.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 41
