First Rider’s Call
Kristen Britain
Roman, 596 sider
DAW Books 2004 (opr. 2003)
Pris $7.99 (pb)
Bogen er en fortsættelse af Kristen Britains debutroman Green Rider fra 1998, og denne fortsættelse har altså været omkring fem år undervejs.
I Green Rider fik man historien om hvordan den unge pige Karigan G’ladheon blev rekrutteret af et døende sendebud – en af titlens Grønne Ryttere – til at bringe en vigtig besked til kongen af landet Sacoridia, og hvordan hun trodsede naturlige og overnaturlige farer for at løse sin opgave for til sidst at spille en central rolle i landets redning over for truslen fra den mystiske Grå Rytter.
I First Rider’s Call er vi sprunget et år eller to frem i tiden, og Karigan er blevet fuldgyldigt medlem af de Grønne Ryttere, et korps af budbringere, der benytter sig af en smule magi for at løse deres opgaver – mest i det skjulte, for holdningen til magi i Sacoridia er overvejende temmelig negativ, som følge af en særdeles destruktiv magisk krig nogle hundrede år forinden. Men da en ældgammel, ond magi bliver vagt til live, er god magi muligvis det eneste middel, der kan bekæmpe det.
Uden at afsløre for meget af plottet, kan det nævnes at Karigan får pålagt et større ansvar end hun bryder sig om, og at hun kommer på nogle ufrivillige rejser til Sacoridias fortid – et resultat af en infektion af kaotisk magi.
First Rider’s Call er ligesom Green Rider ganske underholdende og skrevet med et godt øje for spænding og personkarakteristik. Britain har arbejdet som ranger i en amerikansk nationalpark, og det skinner igennem i de meget troværdige naturbeskrivelser. Dog lider dette andet bind lidt under, at det har et mindre stramt fokus end den første bog. Der er ingen videre nyskabelse i hverken ideer eller sprog, men bogen fungerer glimrende som let underholdning til en tog- eller flyrejse.
Både bogens univers og stil minder mere end en smule om Mercedes Lackeys bøger om The Heralds of Valdemar, og der er næppe nogen tvivl om at Britain har stiftet bekendtskab med denne meget populære bogserie. Der er dog ikke ligefrem tale om noget plagiat, og de der holder af Lackeys bøger, vil givetvis også synes om denne serie, som ser ud til at fortsætte mindst et bind endnu.
Selvom der er tale om en serie af bøger, har hvert bind til nu haft et afrundet handlingsforløb, så man ikke føler at historien stopper midt i det hele (hvad der er meget rart, givet den lange ventetid mellem bøgerne). Jeg vil også gætte på at det er muligt at læse First Rider’s Call uden at have læst Green Rider, om end jeg ikke er sikker på at jeg vil anbefale det.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.5
