Den herreløse ridder
– Tre fortællinger fra de syv kongedømmer
Novellesamling af George R.R. Martin
Gyldendal, 2014, 312 s.
George R.R. Martin må siges at være den mest succesfulde fantasyforfatter for tiden, og folk i hele verden venter på næste bind i serien A Song of Ice and Fire for slet ikke at tale om næste sæson af TV-serien Game of Thrones. Det er derfor meget nærliggende at der gøres forsøg på at stille de hungrende fans sult. Et bidrag til fans’enes hungren er Den herreløse ridder som er en samling af tre noveller skrevet af Martin og som alle finder sted i kongeriget Westeros.
Dunk var indtil fornyligt væbner for en ældre ridder, men da denne dør af sygdom overtager Dunk hvervet som herreløs ridder, og skal nu prøve lykken for sig selv. Den gamle ridder trænede ham i hvad det vil sige at være en rigtig ridder. Ud over at være blevet trænet i brugen af sværd og lanse så er han også blevet opdraget til at det er en ridders pligt at passe på de svage. Han må dog snart sande at det kun er de færreste riddere der tænker sådan.
I den første af de tre historier er Dunk lige blevet alene og har sat sig for at deltage i en ridderturnering. På vej dertil støder han på drengen Æg, og lader sig overtale til at tage ham som væbner. Dette viser sig flere gange at være et godt valg, da Æg rummer mere end det ser ud til. Dunk og Æg ankommer til byen hvor turneringen skal være, men for en ukendt herreløs nyslået ridder er det ikke sådan at få lov til at deltage. Der skal også skaffes penge til en ny rustning, for den han har arvet passer ikke, da Dunk er noget større end den gamle ridder var. Det er med stor risiko at han vil deltage, for taber han første kamp skal han give sin hest og rustning til sejrherren, og da det er alt han ejer, så skal han vinde.
Det lykkes ham at få nogen til at sige god for ham, og skaffe penge til det fornødne udstyr, men da han blander sig, da en prins tæver en kvinde på markedet, bliver det ikke bare en almindelig turneringsdyst han skal deltage i, men en trial by combat. Kampen ender dog med at have politiske undertoner og får indflydelse på rigets fremtid.
I den anden historie har Dunk og Æg taget hyre på en lille borg og blandes ind i en lokal strid om retten til vand i en å. Dunk ender med at skulle forhandle med den smukke røde enke, og selvom han betages af hende, og hun af ham, så er det ikke lige til at løse konflikten da det også er et spørgsmål om ære, og om at hverken Dunks herre eller den røde enke må tabe ansigt.
I den sidste af historierne er vi tilbage ved en turnering, og også denne gang viser det sig at folk rundt om ham ikke helt er hvem de udgiver sig for at være, og at der hele tiden er folk der byder sig ind på at være den retmæssige arvtager til tronen og kronen over kongerigerne.
Selvom dette et tre korte fortællinger i forhold til A Song of Ice and Fire-sagaen, så indeholder de mange af de samme elementer blot i en meget mindre skala. Her er rænkespil om magten og selv mindre begivenheder ser ud til at have store konsekvenser for de syv kongeriger. Som i den lange saga så er det ikke nødvendigvis den gode der kommer længst, uden at være nødt til at bringe ofre.
Selvom handlingen finder sted 100 år inden A Song of Ice and Fire, så er der masser af genkendelse i navne på steder, familier og henvisninger til sagn. Selvom dette er en selvstændig historie så er der så mange referencer til universet, referencer der ikke bliver forklaret heri, at det kun kan være en fordel at kende til Game of Thrones når man læser ridderhistorien. Omvendt vil den sikkert også kunne bruges som en lille forsmag på Martins skrivestil og fortælleunivers til de der måtte overveje at kaste sig over A Song of Ice and Fire. Man kan vel sige at, på samme måde som Silmarillion-historierne kan læses uden at have læst Ringenes herre, så vil det være en fordel den anden vej rundt, således også her.
Bogen er et glimrende lille mellemmåltid inden næste store stykke af sagaen udkommer, men den står også godt for sig selv.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42
