Farven fra rummet
– ny udvidet udgave
Novellesamling af H.P. Lovecraft
Science Fiction Cirklen (SFC) 2013, 253 sider.
I nørdernes populærkultur er Cthulhu noget med en nuttet grøn blæksprutte med en menneskelignende krop, som optræder som forskellige plys-bamser, i humoristiske kortspil som Munchkin Cthulhu og i pulp action brætspillene Arkham Horror og Eldritch Horror m.fl., samt i talrige andre populær-medier. Hvor mange, der bruger løs af Lovecrafts Cthulhu Mythos og faktisk har læst historierne, er et godt spørgsmål, og hvor mange af dem, der ved, at Lovecraft også skrev science fiction, er muligvis et fåtal. Science Fiction Cirklen bringer med sin anden udgave af Farven fra rummet otte af Lovecrafts science fiction-historier på dansk, hvilket inkluderer tre historier, der ikke tidligere har været i samlingen.
Det er bestemt også stemningsfyldte, sære og uhyggelige historier. De otte historier er desuden akkompagneret af et efterord af Niels Dalgaard, der kommer med nogle basale betragtninger omkring H.P. Lovecrafts forfatterskab, om end en uddybning af science fiction-temaet i denne samling godt måtte have været beskrevet i større grad.
De otte historier er egentlig ret forskellige, fra det lille gys, der ligger i overraskelsen i historien “Kulden” til den nærmest drømmende sære oplevelse, der ligger i “Det hvide skib”, og til den lurende, voksende gru, som gemmer sig i “Farven fra rummet” – og endelig det ubehagelige gys, der gemmer sig bag “Murene på Eryx”.
Af de otte historier er det særligt interessant at se, hvordan Lovecraft griber teknologi an i “Herbert West: Genopvækker” og i “Drømme i heks-ens hus”, hvor førstnævnte følger forskeren, der nærmest i et arrogant vanvid lader sig rive af sted af sine videnskabelige opfindelser, der gør ham til en foruroligende gentolkning af Dr. Frankenstein, mens “Drømme i heksens hus” i langt større grad afslører for os, at hvad der i vores øjne ligner trolddom egentlig er hyperavanceret videnskab, som vi først nu er begyndt at forstå. Særligt i dén historie kan man klart se udviklingen i Lovecrafts forfatterskab fra de overnaturlige rædsler til de naturlige men højteknologiske, hvis ikke uden-jordiske, rædsler.
Farven fra rummet er en samling som giver et andet blik på Lovecrafts forfatterskab og gør det stadigt lettere at finde hans historier på dansk, og et andet blik end “Vanviddets bjerge”, “Rotterne i murene” og “Cthulhus kald” er kærkomment, hvis Lovecrafts forfatterskab ikke skal reduceres til plysbamser med tentakler og nuttede blækspruttemonstre – men disse blasfemiske plys-monstre vil nok ikke gå stille bort i natten.
Ikke desto mindre er Farven fra rummet en fin antologi, der bringer en af horror-genrens meget indflydelsesrige forfattere til et nyt publikum, og med sin science fiction-tematik er med til at skubbe til opfattelsen af genreafgrænsningerne, når Lovecraft serveres som mere end en gyserforfatter.
Anmeldt af Morten Greis Petersen i Himmelskibet 42
