Predestination
Film, Australien 2014, 97 min.
Instr.: Michael & Peter Spierig
Medv.: Ethan Hawke, Sarah Snook, Noah Taylor, m.fl.
Det er sjældent at der kommer en virkelig god og tro filmatisering af en klassisk science fiction-roman eller -novelle, og dermed er den australsk-producerede Predestination netop en bemærkelsesværdig sjældenhed. Den translaterer nemlig smukt Robert A. Heinleins roste gender-bender novelle “All You Zombies…” til en stramt plottet spillefilm hvori næsten samtlige detaljer fra novellen er med, plus lidt ekstra.
Ethan Hawke (som inden for genrefilm senest imponerede med den glimrende vampyr-/sci-fi-film Daybreakers fra 2009) spiller den unavngivne ‘The Bartender’, som er en rumtidsagent for The Temporal Bureau der rejser rundt i historien og forhindrer diverse katastrofer. En stor del af filmen foregår, ligesom novellen, i en bar, hvor The Bartender fortæller sin historie til en kvindelig pulp-forfatter der kun kendes under dæknavnet ‘The Unmarried Mother’. Det er svært at fortælle noget som helst om handlingen uden at spoile den, men det drejer sig om et af Heinleins yndlingsplots, nemlig at rejse tilbage i tiden og på paradoksal vis blive forælder til sig selv. Hvad dette i øvrigt involverer, vil jeg ikke afsløre for meget om her, udover at der selvfølgelig er tale om et tidsløkke-plot, som dog til forskel fra andre tidsløkker er skabt med vilje og gradvist gjort stabilt, med det formål at skabe den perfekte rumtidagent. Det er kompliceret og chokerende – og hvis man ikke har læst “All You Zombies…” (eller ikke kan huske den) i forvejen, så bør man vente med at (gen)læse den til efter man har set filmen, så man kan få det fulde og overraskende udbytte af hvad der sker i denne imponerende velproducerede og velspillede filmatisering. Sarah Snook er en skuespiller som virkelig fortjener opmærksomhed for sin rolle som The Unmarried Mother; forhåbentlig hører vi meget mere til hende fremover. Det er fedt at læse novellen umiddelbart efter at have set filmen, fordi man så kan se hvor meget af dialogen fra novellen der faktisk er brugt i filmen.
Filmen har tilføjet et sideplot til historien for at gøre den mere helstøbt (og lang nok til en spillefilm), og det fungerer udmærket, selvom det er endnu et komplicerende element. Det handler om en katastrofe der skal afværges, og det er meget godt at det er med, for ellers ville filmen næsten overhovedet ikke fortælle noget om hvilken type missioner, rumtidsagenten tog ud på – og det er en baggrund, man har brug for at høre om, så man får sat historiens hovedplot bedre i perspektiv.
Alt i alt en storslået science fiction filmatisering som kun kan anbefales – den må ganske enkelt kåres til årets bedste sci-fi-film. Tidsrejselogikken er så indviklet at man skal tænke sig virkelig godt om og gøre sig nogle gevaldige antagelser, før det rigtig begynder at blive bare en lille smule logisk præcis hvordan filmens tidsløkke skabes (ja, det er den gamle gåde med hønen og ægget – hvilket også diskuteres i filmen). Og holder logikken så? Well, filmen er under alle omstændigheder tilstrækkelig fængslende til at man rigtig gerne vil tro på dens præmis. Man indstiller hjertens gerne sin vantro. Og så kan man ikke forlange ret meget mere af god (science) fiktion.
Karakter: 10 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 43
Det lyder kra…fand… – søreme spændende. Den skal jeg afgjort se – for det er dæleme sjældent, man ser klassisk SF overført til filmsmediet på nogen nævneværdig positiv facon. Det er altid noget med “inspired by”/”an adaption of” – og så handler det om noget helt andet, i en anden setting, med andre figurer – eller overhovedet ikke!
“Genrehistorisk” vil jeg godt lige indskyde, at “All you Zombies” er en slags videreudvikling – og der findes vist en historie mere i kategorinaen – af “By His Bootstraps” (og husker jeg forkert når jeg mener, at den på dansk er oversat til i “Op ved hårene” i samlingen “4 tidsrejsehistorier”?). Den tror jeg godt man kan læse, inden man ser filmen, for uden at have set denne giver det garanteret et godt udgangspunkt for paradoksalløjerne. Vil jeg tro….