Bente Clod: Body Effex

BODY EFFEX
Bente Clod
Roman 253 sider
Høst & søn 2006

”Jeg var tolv, da jeg besluttede mig til at blive interessant i stedet for grim” siger fortælleren allerede i starten af Bente Clod’s ungdomsroman Body Effex, og det holdt hun ved.

Nu er Ursula blevet omkring 16 år, og sliber både albuerundsave og karierermentalitet af, for at kaste sig ud i en verden af makeup og kunstige lemmer. Hun er en tænk-som sjæl, der aldrig går et skridt uden for det forholdsvis trygge hjem (hvor storesøsteren forstår det meste og både mor & far kan bidrage en smule til forståelsen af den ventende voksenverden), uden af bevæbne sig til de fire tommers kunstige øjenvipper og det farvede hår, med glimmer, Lacome og Gucci.

Hun er en skarpt defineret teen-ager med store ambitioner og tilsvarende gå-på-mod, og fortæller sin historie om de gyldne drømme som verdensberømt makeup-artist, med både nuancer og overbevisning.

Romanen starter med orker og rollespil, og svinger sig snart op i thrillersfæren med et grumt overfald og optakten til et mysterium der er miss Marple værdigt; men derefter går det en smule trægt med spændingen.

Ursulas karakter er meget gennemført, med de både op & nedture en ung pige kan opleve, og samspillet mellem hendes bedste veninde og de mere sekundære bipersoner fungerer som lå man selv og lyttede med under sengen eller stod bag væggen til undergrundsfestens pigetoilet. Bente Clod har gjort sit hjemmearbejde, både hvad angår pige-sind, og teenageproblemer. Også hele makeupdelen er, bortset fra en enkelt smutter (En afhugget arm kan simpelthen ikke laves af Dermavoks!) både realistisk og godt beskrevet. Materialebeskrivelserne og de opgaver Ursula og hendes venner i Body Effex-værkstedet udfører, virker meget autentiske.

Body Effex vil egne sig fortrinligt til forældre som ikke forstår at ungerne ikke absolut vil satse på et kontorjob, den vil være glimrende læsning for teenagepiger der tror at der ikke er andre end netop dem selv der har identifikationsproblemer (samt drengene der sikkert vil have godt af at vide, hvad det modsatte køn egentlig går rundt og tænker på) og til sidst giver bogen et spændende smug-kik ind i makeupartisternes og rollespillernes verden.

Men når det så er sagt, må jeg krybe lidt til korset og tilføje, at et hurtigt kik i spejlet med nådesløs klarhed afslørede at jeg ikke rigtigt faldt ind i den umiddelbare målgruppe, og at jeg derfor manglede en smule spænding.

Efter den lovende overfaldsoptakt daler tempoet nemlig betragteligt og sideløbende med Ursulas bestræbelser på at vinde omverdenens respekt og forståelse i form af sit sminkørarbejde og den nærmest uopnåelige førstepræmie i bodypaintmesterskabet på makeupmessen i London, er romanens omdrejningspunkt Ursulas stadig mere udtalte fornemmelse af at være lesbisk.

Sådan, kære læsere, og her må mændene godt vende side, for selvom Ursulas indre kamp med og mod attraktionen af sin bedste veninde og mødet med den verdenskendte makeupguru Tone, nok er velskrevet og for den rette læser sikkert interessant, havde jeg lidt svært ved at hænge fast i de mange opremsninger af tøj & makeup mærker, samt endeløse indre monologer om at åbne eller lukke det seksuladefinerende klædeskab.

Så læs Body Effex for beskrivelsen af Ursulas verden og bliv klogere på både makeupindustrien samt forvirrede men ambitiøse pige-sind, men lad være med at forvente, at optakten i Hareskovens mørke udvikler sig til et bloddryppende Bodywitch Project.

Anmeldt af Patrick Leis i Himmelskibet nr.13

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , , . Bogmærk permalinket.