Dracula Untold

dracula-untold-poster1Dracula Untold
Film, 2014, 92 min
Instruktør: Gary Shore
Medvirkende: Luke Evans, Sarah Gadon, Dominic Cooper, Charles Dance m.fl.

Bram Stoker udgav i 1897 den klassiske roman om vampyren Dracula. Ifølge Dan Turells Alverdens Vampyrer mødte Stoker en professor Vambery, der fortalte historier om tyrannen i Transsylvanien, Vlad Dracula. Stoker blev inspireret af disse historier til at skrive romanen om Dracula.

På Wikipedia står der derimod under posten “Vlad Dracula”, at “Siden starten af 1970’erne er Vlad Dracula ofte blevet associeret med den fiktive vampyrgreve fra Bram Stokers roman Dracula. Man har nemlig troet, at Bram Stoker var inspireret af den historiske Vlad Draculas liv. Stoker stødte bare på navnet og brugte det til den roman, han allerede var i gang med. Associationen har dog fortsat stor betydning for rumænsk turisme.”
Jeg har ikke læst bogen, som der henvises til i Wikipedia, så jeg skal ikke gøre mig klog på den. Men der er passager i romanen, som måske ikke beviser, men underbygger påstanden om at Bram Stoker var inspireret af Vlad Draculas liv i sin roman om Dracula.
Den historiske tyran Vlad Dracula blev født 1431. På denne tid var Rumænien splittet i stater, og tyrkerne voksede sig stærkere som stormagt.

I romanen fortæller Dracula Jonathan Harker om Transsylvaniens (sikkert fiktive) blodige historie. Der er valakerne, tyrkerne, østrigerne og ungarerne, der har kæmpet om Transsylvanien. Dracula siger, at der er næppe en fodsbred jord på hele denne egn der ikke er blevet gødet med menneskers blod, patrioter eller angribere. (Dracula s. 28, den danske udgave fra 1963) I Bram Stokers Dracula hedder det at Dracula fortalte om ting og mennesker, og især om slag talte han, som om han havde været tilstede ved dem alle (Dracula s. 34) Og at en Dracula slog tyrken på hans egen jord. Og ved et slag i Mohács var det atter ‘os af Draculablod’, der var mellem lederne, thi vor stolthed tålte ikke ufrihed (Dracula s. 36).

Disse passager i romanen om Dracula underbygger efter min mening, at Bram Stoker var inspireret af historierne om Vlad Dracula til udformning af Draculafiguren i sin roman. Og Dracula Untold bygger også på den idé, at Bram Stoker var inspireret af historierne om Vlad Dracula. Dracula Untold fortæller historien om hvordan prinsen forvandles til vampyr.

dracula-untoldDracula Untold er således ikke en filmatisering af romanen. I modsætning til Bram Stokers roman er Dracula (spillet af Luke Evans) i Dracula Untold den gode prins, der kæmper mod de onde i filmen, nemlig tyrkerne, der vil have Transsylvanien under deres herredømme. Tyrkerne ønsker, at Transsylvanien skal levere soldater til den tyrkiske hær, her iblandt Vlads egen søn. Det udløser en række slag mellem Transsylvanien og Tyrkiet.

Her forsvarer Vlad Dracula Transsylvaniens selvstændighed. Dracula ved, at han og hans hær er for svage til at forsvare Transsylvanien, og derfor drikker han frivilligt en vampyrs blod for selv at blive en vampyr og dermed have en chance for at slå tyrkerne Og det er positivt i filmen at Dracula gør det.

Det er også positivt (synes jeg) at filmen tager dette politiske aspekt med i filmen. Men der bliver ikke boret så meget i dette emne, og filmen lægger mere vægt på krigsscenerne. Konflikten kunne desuden være belyst mere nuanceret, herunder beskrivelsen af tyrkerne. Og Dracula ændrer ikke væsentligt personlighed eller motiver for sine handlinger efter at han er blevet vampyr. Det er sådan set et nyt aspekt, der tilføjes fortællingen om Dracula. Skuespillet i filmen er ok, og Charles Dance er fremragende som vampyren. Og det er jo godt.

Men når det er sagt, må det desværre tilføjes at Dracula Untold har sine svage sider. Godt nok er historien effektiv og underholder, men den er for simpel. Havde man skildret det politiske aspekt mere i dybden, havde det højnet filmens kvalitet. Filmen er en smule B-filmsagtig i sine computereffekter og i hele det visuelle udtryk.

Historien om Dracula har som bekendt været filmatiseret ret mange gange, og visuelt kan denne udgave hverken stå mål med hverken Hammers udgave fra 1958 med Christopher Lee som Dracula eller med Francis Ford Coppolas filmatisering fra 1992. Og slet ikke med Werner Herzogs mesterværk Nosferatu fra 1979. Det er ærgerligt, for hvis man havde arbejdet mere med det visuelle udtryk og gjort historien en lille smule mere kompliceret, kunne man have fået en rigtig god film ud af det.
Karakter: 6 ud 10

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet 45

Dette indlæg blev udgivet i Film, Horror og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *