Trillium
TPB-tegneserie, USA, DC/Vertigo 2014, 212 sider.
Denne udgivelse er den samlede udgave af Vertigo-miniserien Trillium fra 2013, som er en ganske imponerende science fiction-tegneserie skrevet og tegnet af Jeff Lemire. Den er desuden vandfarvelagt af en af tegneserieindustriens allerbedste farvelæggere, José Villarrubia, hvis evner og bidrag til helhedsindtrykket ikke kan overvurderes.
Historien består af to forløb som blandes sammen på stadig mere komplicerede måder. Vi starter i år 3797, hvor en (muligvis intelligent) rum-pest næsten har udslettet menneskeheden. Den eneste kur er blomsten “trillium”, som kun vokser på én planet, hvor den fredelige men fremmedartede indfødte befolkning anser den for hellig. De sidste rester af menneskeheden debatterer om de skal bede de indfødte om adgang til blomsten, eller bare tage den med magt – de vælger naturligvis det sidste, da der er så meget på spil. Men blomsten vokser foran et tempel som snart viser sig at være en tidsportal til Jorden i 1921. Og i 1921 har en europæisk opdagelsesrejsende i Sydamerika netop fundet samme tempel, og hovedpersonerne fra de to tider mødes da porten blæses åben af fremtidsmenneskenes voldsomme fremfærd. Derfra bliver det kompliceret, for indflydelsen fra år 3797 (ja, der bliver overført noget teknologi) får verdenshistorien siden 1921 til at ændre sig markant, hvilket også giver alvorlige dønninger helt frem til 3797 – selv vores hovedpersoner smelter sammen til alternative versioner af dem selv.
Selvom det lyder som – og også er – en drønkompleks tidsrejsehistorie, så er den fortalt på en utrolig klar, original, flot og opfindsom måde. Der sker noget på hver eneste side, og nogle kapitler fortælles på meget alternative faconer. Der er desuden stærkt fokus på hovedfigurerne, Nika fra 3797 og William fra 1921, som forelsker sig, og får stor betydning for hvordan tidslinjerne blandes sammen. Det er intet mindre end en fantastisk historie, og den kan anbefales varmt til alle fans af SF-tegneserier. Med et ordentligt budget kunne der nemt blive en 10-stjernet sci-fi film ud af denne kulørte og actionmættede, men også emotionelt intense fortælling, og mens jeg egentlig ikke er vild med tegnestilen i sig selv, så skal Villarrubias farvelægning endnu en gang fremhæves som værende at stor vigtighed for den høje kvalitet af det endelige resultat.
Mit eneste kritikpunkt er at slutningen bliver lige lovlig metafysisk for min smag, men det er næsten en ubetydelig detalje – og desuden havde det været svært at forestille sig en konventionel, logisk SF-slutning på denne historie.
Karakter: 9 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 46
