Warm Bodies

Warm_Bodies_Theatrical_PosterWarm Bodies
Film, USA, 2013
Instruktør Jonathan Levine
Medvirkende: Nicholas Hoult, Teresa Palmer, John Malkovich

Hovedpersonen i denne film er en zombie, og vi oplever det hele fra hans synsvinkel. Hans krop er i fordærv, og han hungrer efter hjerne fra de levende, men med den voice-over som er lagt på filmen, lader det ikke til at han er så meget i fordærv endda. Hans hukommelse om hvem han var da han var i live, er væk, men hans stemme der beretter om hans dagligdag, er sammenhængende og virker ikke til at være specielt påvirket.

På et raid til byen for at skaffe mad kommer hans lille gruppe af zombier i kamp med en flok unge som er sendt ud i krigszonen for at lede efter medicin. Der sker noget inde i ham da han ser en af de unge piger, og da han lige har spist lidt af hendes kærestes hjerne, føler han sig bundet til hende. Han redder hende fra at blive spist af de andre zombier ved at smøre noget af sit blod ud på hende så hun lugter død, og han tager hende så med tilbage til den lufthavn hvor zombierne holder til og spærrer hende inde i det fly hvor han bor.

Jeg kan nok godt sige uden at spoile noget at filmen nu går ud på hvordan zombien og mennesket forelsker sig i hinanden, i bedste Twillight-stil. Om det er en hjerneblødning eller det ultimative Stockholm-syndrom der gør at hun forelsker sig i den zombie der har ædt hendes kæreste, skal være usagt.

Det der er sket inde i ham i mødet med hende, resulterer også i at han lige så stille begynder at vende tilbage til at blive et levende menneske; en udvikling han sågar ‘smitter’ de andre zombier med, så lige så langsomt arbejder vi os hen imod en (meget mærkelig) lykkelig slutning.

Jeg var ikke specielt begejstret for denne film, men må dog også indrømme jeg fik den set færdig i en form for spænding om hvilke mærkelige påfund de nu kunne finde på for at prøve at få historien til at hænge sammen (desværre var de ikke særligt interessante).

Så hvis man køber præmissen med et kærlighedsforhold imellem de døde og de levende og ellers er i humør til en romantisk film, så kunne man et kort øjeblik overveje denne.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *