Guillermo Del Toro & Chuck Hogan: Blod

Roman af Guillermo Del Toro & Chuck Hogan
Forlaget Hr. Ferdinand
2010, 420 sider

Tidens bestsellermonster er vampyren, og der udgives et hav af bøger og film, hvor vampyrmyten fortælles på forskellige måder (Twillight, True Blood, Vampire Diaries m.fl.). Mange af de bøger der udgives for tiden, er inden for genren ‘Paranormal Romance’, hvor vampyrerne er fascinerende og følsomme væsner, som unge kvinder og mænd falder for, og de kæmper med de problemer deres tilstand giver i forhold til at elske et menneske. Romanen Blod er bl.a. skrevet af filminstruktøren Guillermo Del Toro som bedst er kendt for filmene Pans Labyrint og Hellboy. Med den baggrund er det ikke Paranomal Romance der er lagt op til, men nærmere en ny vinkel på vampyrmyten.

I lufthavnen JFK lander et fly, som det er sket så mange gange før. Efter at det har holdt kort på landingsbanen, slukkes alt strøm i flyet, og alt kontakt mistes til besætningen ombord. Katastrofeberedskabet sættes i gang, og da man frygter en biologisk trussel, tilkaldes Eph Goodweather og hans team fra Canary-projektet, et projekt der går ud på at identificere biologiske trusler. Da det endeligt lykkedes dem at trænge ind i flyet, er alle passagerer og besætningsmedlemmer umiddelbart døde, men der er ingen tegn på kamp, dødskramper eller panik. Folk har simpelthen blot lukket øjnene og er døde. Det viser sig dog at der er fire overlevende, men ingen af dem husker dog hvad der er sket. Da ligene undersøges, finder man ud af at de ikke opfører sig som ‘naturlige’ lig, der kommer bl.a. ingen blodansamlinger eller dødsstivhed. Gåden om hvad der er sket, bliver større og større, og da bagagerummene gennemgås, finder man en stor kiste, fyldt med jord, der ikke stod opført på bagagelisten. Eph kontaktes af den gamle jødiske mand Setrakian, der råder ham på det kraftigste til at undersøge ligene med UV-lys og efterfølgende destruere ligene, da der ellers vil udbryde en ny pest. Eph ser den gamle mand som værende tosset, men det viser sig snart at han burde have lyttet.

Ligene rejser sig om natten fra de døde, og på en blanding af ghoul-, zombie- og vampyrmanerer går de på jagt. De fire overlevende har bevaret noget mere forstand, men deres trang til jagt er ikke mindre, hvilket kommer til at gå ud over de nærmeste, familien og kæledyrene.

Eph og hans team må finde sammen med Setrakian om at finde en løsning på den trussel som menneskeheden står overfor. Setrakian har mødt vampyrtruslen før da han sad i KZ-lejr under Anden Verdenskrig. Dér benyttede en vampyr sig af at der var fri ‘buffet’ blandt de indsatte. Setrakian har nu brugt sit liv på at bekæmpe vampyrer, specielt en kaldet ‘Herren’, som var den han mødte i kz-lejren. Herren er en af de syv oprindelige vampyrer. Disse syv har delt verden iblandt sig. Tre holder til i den gamle verden (Europa), mens tre andre drog til den nye verden (da denne blev opdaget). En var utilregnelig og har altid gået sine egne vegne, og det er ham Setrakian mistænker der nu er på spil.

Bogen er bind 1 i en trilogi, og dette er derfor det bind hvor personerne skal præsenteres, og vi skal ledes ind på hvad det overordnede plot er. I Blod bliver vi godt præsenteret for bl.a. Eph og Setrakian, men også for rigmanden Parmer, som lader til at være ham der står bag at Herren er løs. Det bliver også kort antydet at de andre oprindelige vampyrer ikke er tilfredse med tingene som de udvikler sig og at de har tænkt sig at blande sig, og derudover bliver man som læser gjort godt og grundigt opmærksom på at menneskeheden står med et problem i forhold til disse væsner.

Den verden der bygges op, er således ikke den fantasiverden vi så i Pans Labyrint, det er mere den brutale verden som man i samme film så fra den spanske borgerkrig. Bogen er hverken den klassiske vampyrfortælling eller den populære romantiske vampyrfortælling, men nærmere i retning af de ghoul-vampyrer man så i I am Legend (uden yderligere at sammenligne med hverken bogen eller nogen af filmatiseringerne). Det ville også have skuffet mig noget hvis Del Toro ikke viste sin egen vinkel på den klassiske monsterfortælling, og det bliver spændende at følge de næste bind.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.25

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *