Vand til blod
Hardcover graphic novel, Carlsen 2016, 256 sider.
Morten Dürr (tekst)
Lars Gabel (tegninger)
Her er tale om en fysisk flot graphic novel, dvs. en tegneserie i bogformat. Det er en flot indbundet bog med snorebogmærke, og siderne er trykt til kant i farver. Ikke fuld farve, for hvert afsnit er farvelagt i én farvetone: blå, grøn eller rød (ud over sort og hvid). Det er et effektivt middel til at angive stemningen i de forskellige afsnit. Tegningerne er enkle, men flot tegnede og stemningsfulde.
Desværre synes jeg ikke at historien lever op til det flotte ydre. Der er tale om en uhyre enkel historie, der sagtens kunne være fortalt i novelleform på en halv snes sider.
Det hele foregår i et lille landsbysamfund et ikke nærmere defineret sted i Nordvestskandinavien; måske Færøerne, måske Grønland, måske Island. Tegneren Lars Gabel er født i Grønland, men ingen af personerne i tegneserien virker etnisk grønlandske, så jeg gætter på Færøerne, især på grund af den plads den kristne tro fylder i historien.
Vi følger teenagepigen Lea, der bor sammen med broren Lukas hos deres alkoholiserede, voldelige og strengt religiøse far, der tvinger dem til daglig bibellæsning og forbyder alt der tangerer en synd, såsom at danse eller pynte sig. Lea er farmands øjesten, så hun bliver ikke pryglet, men så heldig er Lukas ikke.
En dag bliver Lea ramt af et lyn, og da hun vågner op af coma, er hun forandret. Hendes hår er forbrændt, og hun har et stort ar i kraniet, men den største forandring er at hendes stemme nu har magt – ikke bare over mennesker, men også over verden omkring hende. Det har den mobbede pige glæde af en kort tid – lige til hun i skolen bliver bedt om at læse et digt op om Ægyptens syv plager. Lea prøver først at nægte, men indser at det er hendes skæbne. Hun læser digtet op, og verden går under i blod, død, mørke og stilhed.
Det er hele historien. Nå det er lykkedes at få den til at fylde ikke mindre end 256 sider, skyldes det at hvert opslag består af én eller to tegninger, ofte med en sætning eller to tekst, men lige så ofte ordløse. Bogen kunne lige så godt have været layoutet som en 64-siders tegneserie med to af bogens opslag per side – men så havde man nok ikke kunnet sælge den for 250 kr.
Jeg tror det tog mig en halv time at læse bogen, selvom jeg gjorde med en vis grundighed for at kunne anmelde den. En almindelig læsning ville nok ikke tage mere end tyve minutter. Det havde så været i orden, hvis jeg havde følt mig underholdt eller intellektuelt pirret i de tyve-tredive minutter, men det gjorde jeg ikke. Jeg fandt historien ligegyldig og fortænkt, om end man da kommer til at fatte sympati for den stakkels, plagede Lea. Jeg overvejede om de apokalyptiske elementer måske kun var noget der foregik i pigens hoved, men jeg synes ikke noget understøtter den fortolkning.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet 50
