Færgen
Roman af Mats Strandberg
Modtryk, 2016, 473 sider.
Færgen Baltic Charisma sejler imellem Sverige og Finland, en tur der retur tager 24 timer. Færgens publikum er folk der vil på en hurtig druktur, og for en kort tid komme væk fra hverdagen. Dens storhedstid ligger bag den, og selvom den stadig sejler stabilt, så er den ved at være gammel, og personalet har ikke den store motivation, men da den sælger billigt sprut så har den stadig passagerer. Det er dog passagerer der passer til færgen. Der er den ensomme Marianne, hvis børn er voksne og hvis mand for længe siden er rejst. Hun har nu besluttet sig for at gøre noget der slet ikke ligger til hende, nemligt at tage en sådan færgetur iblandt andre mennesker. Der er familien der dårligt taler sammen, og hvor sønnen skifter imellem at være bange for faderen og vred på ham for at drikke for meget og begynde at græde foran sønnen. Og så er der den tidligere ansatte Calle, der er tilbage for at tage en tur sammen med sin forlovede, som han har planer om at fri til.
Den første del af bogen går med at lade os lære disse og andre passagerer at kende. De personlige hverdagsproblemer, som de bringer med ombord bliver dog pludseligt sekundære, da de må flygte for deres liv.
Der er to passagerer på færgen som ikke er som de andre. Det er en kvinde og hendes søn. Imens hun er ude for at skaffe noget at spise til dem, så sørger drengen for selv at skaffe sin mad. Han lokker en mand ind på sit værelse, hvor han overfalder manden, bider ham og drikker hans blod. Herfra går alt amok. Manden dør, men vågner som et blodhungrende væsen, og hurtigt spreder smitten sig på færgen. Imens de overlevende prøver at flygte bliver der færre og færre steder at flygte hen på båden, og ingen af dem har for alvor en ide om hvordan de skal bekæmpe fjenden. Der er dog en på færgen som vil prøve at stoppe smitten i at brede sig, og sikre at færgen ikke kommer i land så smitten vil kunne sprede sig til hele verden igennem de mange nyfødte vampyrer.
Bogen er bygget op af mange små kapitler hvor vi skiftevis følger hovedpersonerne, og så kapitler hvor vi får et hurtigt overblik over status på færgen. Dette gør at da helvede først bryder løs så holder bogen et højt og aktionfyldt tempo. Samtidig med at tempoet går op, så går personbeskrivelserne lidt ned, og de personer der ellers var blevet bygget op til at være spændende, bliver reduceret til at være en flygtende flok. Dette passer selvfølgeligt fint ind at de nu bare prøver at overleve, men lidt en skam da de så ikke længere er så interessante at følge. Selvom bogen starter ud med at have et socialrealistisk præg, så er det ikke en ny Lad den rette komme ind, men er mere i tråd med Guillermo del Toro og Chuck Hogan Strain-trilogi. Den blodige forside indikerer dog også at det mere er blodig action end socialrealistisk horror vi sidder med, så bogen prøver ikke at sælge sig selv på noget den ikke er.
Den valgte ramme med en færge der er langt fra land passer godt til historien, da den giver den klaustrofobiske følelse af ikke at kunne slippe væk fra en fjende som ikke kan bekæmpes, men hvor personerne alligevel finder ressourcerne til at prøve at tage kampen op og undslippe.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 50
