Dave Hutchinson – Europe in Autumn, Midnight, Winter

Europe in Autumn
Europe at Midnight
Europe in Winter
Trilogi af Dave Hutchinson
2014-2016

Den engelske science fiction-forfatter Dave Hutchinson er aktuel med Europe in Winter fra november 2016 og har dermed færdiggjort (?) sin ‘Europe’’serie, hvis første bind, Europe In Autumn udkom i 2014 og året efter blev fulgt af Europe At Midnight.

Når jeg sætter spørgsmålstegn efter ‘færdiggjort’, er det fordi handlingens fuldendte cirkelslag kun gælder hovedpersonen Rudi. Om han skal på pension og forsvinde helt ud af handlingen eller sendes ud på nye opgaver, er lige meget, for der er så meget at bygge videre på i seriens grundlæggende plot, at det ikke vil overraske mig, om der kommer flere bind. Den antagelse deler jeg bl.a. med den australske anmelder David Grigg, som jeg vender tilbage til.

Dave Hutchinson er fra 1960 og utvivlsomt født med et forfattergen, for han startede tidligt med at skrive noveller og udgav allerede i 1978 novellesamlingen Thumbprints. Herefter fulgte Fool’s Gold i 1979, Torn Air i 1980 og The Paradise Equation i 1981. Derefter fulgte en længere pause, hvor Dave kastede sig over journalistik, og vi skal frem til 2004, før der igen kom gang i novelleskriveriet, nu med hovedvægten på science fiction.

Man må sige, at han har været gennem en lang modningsproces, for det var først efter at have udgivet novellesamlingen The Push i 2009, bl.a. med novellen “Faster Than Light”, at han følte sig parat til at skrive en roman. Planen var at skrive et enkelt bind med afsæt i et længe næret ønske, inspireret af John le Carré, om at skrive en spion­roman, blot transponeret til et science fiction-miljø. Men handlingen tog magten, så det blev altså til (foreløbig) tre bind.

Handlingen er bygget op som brikker i et puslespil, hvor brikkerne, som i et rigtigt puslespil, danner det færdige billede i vilkårlig rækkefølge. Man skal derfor have en god hukommelse for at følge med, og denne teknik havde da også snydt Dave selv, indrømmede han, da jeg hørte ham på biblioteket i Roskilde i januar sidste år, for faktisk havde han glemt et kapitel, da han udgav Europe In Autumn. Han ville dog ikke indrømme hvilket.

Sprogligt er det nødvendigt med mere end et gymnasialt kendskab til engelsk. For mit eget vedkommende – jeg har bygget Handelshøjskolens korrespondentstudium i engelsk ovenpå og har arbejdet som eksportchef med engelsk som hovedsprog i mange år – blev jeg hurtigt klar over, at hverken Politikens ordbog eller The Advanced Learner’s Dictionary of Current English var tilstrækkelig til at følge Dave ud i krogene af det engelske sprog. Dictionary.com hjalp bedre, men måtte krydres med fantasi, som da jeg skulle få ordet ‘cobbler’ til at give mening. Da jeg ikke kunne finde hjælp i nogen af de nævnte ordbøger, prøvede jeg at google ‘cobbler’ og ‘spy’, og her fandt jeg en brugbar betydning på www.spymuseum: Cobbler: A spy who creates false passports, visas, diplomas and other documents.

Handlingen i de tre romaner foregår en 60-70 år ude i fremtiden, hvor Dave forestiller sig et Europa, der er splittet op i så mange stater, at der i rekordåret er tilmeldt 680 sange til det europæiske Melodigrandprix. Et Europa, som er oversået af pig­trådsafspærringer med kontrolposter og gennemskæres af en højhastighedsbane fra Lissabon til Chukotka langt oppe i Sibirien.

Det som gør romanserien spændende, ud over spion- og agentmiljøet, er, at den er delt op i flere lag, ligesom tiden sniger sig ind som en ekstra dimension. Men som sagt, tungen skal holdes helt lige i munden under læsningen, og alligevel var min konklusion, da jeg var færdig, at jeg burde læse dem igen.

Det er jeg ikke alene om. Australieren David Grigg, som jeg nævnte i indledningen, skriver:

“Jeg læste de tre bøger i løbet af et par uger, og så vendte jeg omkring og læste dem straks igen fra ende til anden, og det er jeg glad for at jeg gjorde, for en masse, som jeg havde overset eller ikke forstået, blev nu (mere) klart. Alligevel er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad der er foregået, og jeg spekulerer på, om der vil komme en fjerde eller femte bog, som vil afsløre mere. Handlingen er som ‘en gåde, pakket ind i et mysterium, inde i en gåde’.”

“Gosh,” slutter han, “disse bøger er gode! Mystiske, udfordrende, men meget spændende. Jeg glæder mig til at læse mere af denne forfatter.”

Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm i Himmelskibet 51

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *