Beskytteren
De tre tyste, bind 1
Roman af Synne Kristine Eriksen
Forlaget Turbine, 2016
Synne Kristine Eriksen debuterer med Beskytteren med første del af fantasytrilogien De Tre Tyste. Fortællingen foregår i et vikingetidsinspireret univers, hvor to skæbner væves sammen. Sigurd er vokset op i Skoven, men tvinges til at søge hjælp hos sin slægt i Bavnelandet, da hans søster Svanhild bliver bortført. Klokkemageren Myrhat må ligeledes forlade sin elskede skov for at søge hjælp mod skyggefolket. Men i menneskenes verden er alt ikke som det ser ud til, og snart må de to i fællesskab kæmpe for at finde sandheden.
Synne Kristine Eriksen er vokset op på Fyn. Det er i sin barndoms bakkede landskab og næsten magiske skove, hun har fundet inspirationen til De Tre Tyste. At hun også har rødderne solidt plantet i historien, fornemmer man tydeligt i Beskytteren. Den er skrevet med en omhu, der tillader fortællingen at folde sig ud i en troværdig og fremmed verden, der alligevel virker uendeligt velkendt. De parallelle skæbnetråde væves sammen på poetisk vis i kapitler, der skifter mellem de to hovedpersoner. Sproget er nuanceret uden at være overkompliceret og forholder sig til den tidsalder, fortællingen læner sig op ad uden at bryde formen. Af og til støder man på næsten lyriske passager, især når naturen er omdrejningspunktet.
Det er også omhu der præger De Tre Tystes forunderlige univers, der langsomt udfolder sig, når man læser Beskytteren. Ud over at Sigurd og Myrhats verden er genkendelig, så inddrages der elementer fra fortidshistorie, flora, fauna og tilmed verdensrummet. Alt sammen giver det en helstøbt bog, der selv om den er henvendt til unge, også sagtens kan læses af det voksne publikum, der sætter pris på velskrevet dansk fantasy.
Beskytteren er den første del af en trilogi, og det opdager man med lige dele sorg og glæde, når man når enden. For man higer efter en afslutning på de forskellige fortællinger, der så småt tager form, men samtidig kan man allerede nu begynde at glæde sig til bog nummer to.
Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet 51
