Star Trek – Discovery: Desperate Hours
Roman af David Mack
Gallery Books 2017, 368 sider
I forbindelse med den nye tv-serie Star Trek: Discovery er der samtidig udgivet den første Trek-roman med tilknytning til den nye serie. Den foregår dog før serien, så den har reelt ikke noget med stjerneskibet USS Discovery at gøre. Til gengæld fokuserer den på et eventyr som er et cross-over mellem Michael Burnhams tid på stjerneskibet USS Shenzhou og Christopher Pikes periode som kaptajn på USS Enterprise (ham der sad i kaptajnsædet før James T. Kirk).
I denne historie er der en ni millioner år gammel ‘alien juggernaut’; et rumskib som har ligget i dvale og som vågner til live og begynder at angribe den minekoloni som det befinder sig på. Dens teknologi og ødelæggelsesevne er så avanceret at Starfleet er bange for at den vil flyve til adskillige nabosystemer og lægge dem øde. Derfor indkalder de ikke bare den humane kaptajn Georgiou med stjerneskibet USS Shenzhou, men også den åbenbart meget hårdkogte kaptajn Pike og Enterprise, hvis besætning også tæller Spock. For Starfleet har nemlig i sinde at ofre hele mine-kolonien og de 300.000 kolonister for at beskytte de større omkringliggende kolonier, og de ved at Georgiou nok ikke vil være enig i den beslutning, men at de kan regne med at Pike nok skal adlyde sådan en ordre.
Så nu må besætningerne på de to stjerneskibe dels arbejde sammen, dels slås om hvilket synspunkt er mere moralsk rigtigt end det andet. I dette præmis kan man godt undre sig over hvorfor Starfleet bare går ud fra at Georgiou ikke vil adlyde en ordre om at ofre planeten og hvorfor de overhovedet har givet hende en kaptajntjans hvis hun ikke vil adlyde ubehagelige ordrer fra sine overordnede. Men åbenbart er de meget fleksible omkring deres kaptajners forskellige moral. Ja, for samtidig undrer man sig selvfølgelig over hvorfor det er klart for Starfleet at Pike da naturligvis vil gøre alt hvad de beder ham om, uanset hvor moralsk anløbent det end måtte være. Men det er jo en kompleks problemstilling som romanen ikke går yderligere bagom, men det fører da til en del spændinger og skænderier mellem Georgiou og Pike.
Kernen i historien er at Burnham og hendes stedbror, Spock, bliver sendt ind i denne fremmede ‘juggernaut’ for at se om de kan lukke den ned i tide til at redde både denne og de nærliggende kolonier. Inde i det ældgamle rumskib bliver de udsat for en række meget svære prøvelser, som skal teste deres niveau af intelligens, og som bliver stadig mere avancerede. Så de kommer ordentligt på prøve, og det er disse prøvelser, som har forskellige former for videnskabelig beskaffenhed, der er bogens klare styrke. Ideen om et ‘dødens palads’ fyldt med dødsensfarlige faldgruber og gådefulde intelligenstests, er ikke original; den virker klart inspireret af f.eks. Doctor Who-historien “Death to the Daleks” (1974), samt andet album i Don Lawrences tegneserie Storm, som netop hedder Dødens palads (udkom på dansk i 1984). Men den er ganske effektiv, og gør Desperate Hours til en underholdende roman – til trods for at den (som de fleste Trek-romaner sikkert er) er skrevet i en neutral og farveløs stil uden noget særligt forsøg fra forfatterens side på at tilføje sin egen subjektive skrivemåde. Der er, som sædvanligt i franchise-romaner, masser af action og ikke så meget plot-dybde, men personskildringen er bestemt ikke dårligere end i den typiske Star Trek tv-serie-episode. Så det var såmænd en udmærket Trek-roman. Dem tror jeg da, jeg skal have læst nogle flere af.
Karakter: 7 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 53
