I Månens Skygge
Roman af Pernille Eybye
Balatana 2008
Jeg var så heldig at få udleveret et anmeldereksemplar af Pernille Eybyes bog I Månens Skygge. Bogen handler om pigen Luna, den sidste generation i en familie af hekse. Den er velskrevet og interessant, selvom nogle af scenerne indeholder klicheer fra fantasygenren. Bogen når alligevel aldrig at blive triviel, fordi klicheer jo netop er eviggyldige sandheder og i andre af scenerne kommer handlingen bag på læseren.
De første tre sider i bogen introducerer Luna og hendes familie og sætter scenen med den 17 årige teenageheks, der har sat sig for at løse mysteriet om den forbandelse, der har slået alle fædrene i familien ihjel, gennem generationer.
Metoden Luna og hendes ven Solar bruger til at løse forbandelsen er skrevet ind i detektivhistoriegenren hvor løsningen kommer gennem opsøgende arbejde og grundig research.
Noget af handlingen foregår i skolen hvor Luna går. En del af konflikterne hun oplever, er nogle de fleste teenagere kan nikke genkendende til. Blandt andet nævnes hårdt arbejde, som den eneste løsning for at få gode karakterer.
Konflikterne Luna oplever med kliken af selvoptagne piger har en helt anden og mere spændende løsningsmodel. Luna lægger en sandhedsbesværgelse over plageånderne, det kan vi andre desværre ikke, men vi kan nikke billigende og ønske at det var os.
Det første spæde kim til bogen kan meget vel have været filmen Practical Magic fra 1998 med Sandra Bullock og Nicole Kidman, men selve bogen minder mig mere om Margaret Mahys bog Forvandlingen fra 1986.
I begge bøger er heltinden en ung kvinde, der ved hvad hun vil, har et problem og prøver at løse det. De mandlige hovedpersoner i begge bøger har også samme hemmelige evner, men der slutter sammenfaldene.
En af Lunas mere spøjse evner er at hun kan spå ved hjælp af slukkede radioer. Når hun spår begynder radioen at spille en sang, med et omkvæd hvori handlingen er spådommen. Man skal bare lige være opmærksom på at sangteksterne er på engelsk, så meget unge læsere måske får et problem. På den anden side er teksterne korte og få, så det går nok alligevel.
Der kommer et par overraskelser ud af hendes spådomme. Selv om bogen lægger op til slutningen, der overordnet ikke kommer som en overraskelse, er handlingen der fører derhen en overraskelse, godt skrevet, gribende og sine steder både provokerende og hyle morsom.
Kort sagt, hvis jeg ikke havde været så heldig at få et anmeldereksemplar af bogen, men havde lånt den på biblioteket, så var jeg bagefter spænet ud og havde købt bogen.
Anmeldt af Lea Thume i Himmelskibet nr.19
