Dæmonens Bagdør
Roman af Nils Hoffmann
SPITZEN Publish, 2018, 524 sider
Nils Hoffmann har udgivet science fiction romanen Dæmonens Bagdør.
Emnet i Dæmonens Bagdør er kunstig intelligens. Et relevant emne, da der er en rivende udvikling på området.
Romanen foregår i året 2064. Her er kunstig intelligens udviklet så meget, at almindelige mennesker har en kunstig intelligens som personlig assistent til bl.a. “holde styr på aftaler, indkøb, kontakt til myndigheder”. (s. 17) Men der er andre langt mere avancerede kunstige intelligenser end dem som almindelige mennesker har. Der er Akademiet, som har disse kunstige intelligenser og “her kunne superrige, regeringer og megafirmaer købe assistance der blæste almindelige assistenter af banen. Viden var magt og intelligenskløften voksede dag for dag.” Akademiet er et samarbejde “finansieret Japan, EU og USA. Senere var de fleste andre lande i verden kommet med ombord.” (s.39)
Denne intelligenskløft vil helten i bogen, programmøren Martin Møller, gøre noget ved. Derfor er han med i græsrodsbevægelsen DARIO, som står for Democratic ARtificial Intelligence Organisation. DARIO har til formål: – Fri og retfærdig adgang til superintelligens – Legalisering af selvmodificerende AIs – Borgerrettigheder til avancerede AIs.
Handlingen i romanen tager for alvorligt fart, da Martin skal mødes med bl.a. Oleg fra den russiske mafia i København. Martins kæreste Maria skylder den russiske mafia penge. Men de bortfører Marias datter, selv om der kommer penge på bordet. Endvidere finder Martin Møller ud af at han må bekæmpe “Dæmonen” . Hvad dæmonen er for noget og hvordan det hele spiller af skal ikke afsløres her.
Historien om Martin Møller er som sådan velskrevet og spændende at læse, da den er fyldt med action, samtidig med at den behandler et aktuelt emne som kunstig intelligens. Endvidere holder forfatteren godt styr på sine sideplots. Der er ikke mange metaforer i romanen, dog er der enkelte som denne, der fungerer: “Som en gnu på vandring mod et ukendt mål” (s. 249) og “som en jagende guldsmed” (s. 255)
Men desværre tager handlingen i romanen en drejning (som ikke skal røbes her). Denne drejning gør, at man som læser er i tvivl hvad Nils Hoffmann vil med romanen. Hele tematikken med at almindelige mennesker ikke har adgang kunstig intelligens, træder i baggrunden, uden yderligere argumentation. Tilbage står bare en konklusion om at “så let var det at hacke pøblen. Ikke med virus og koder men med løgne og misinformation.” (s. 512)
Det gør at, romanen ikke hænger sammen for mig. Og det er ærgerligt.
Som det fremgår er jeg ikke så begejstret for romanen igen, selv om man kan sige gode ting om den. Hvis forfatteren ikke havde ladet temaet om almindelige menneskers adgang til kunstig intelligens træde i baggrunden, havde det været en rigtig god roman.
Besøg Nils Hoffmanns hjemmeside her: https://nilshoffmanndk.wordpress.com
Se traileren for Dæmonens bagdør her: https://www.youtube.com/watch?v=nbZa4_9lUw4
Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.
Anmeldt af Jóannes á Stykki
