Read.Die.Repeat
Magasin
Vol. 1, 2021, 98 sider
Vol. 2, 2021, 98 sider
Redaktør: Jonas Aagaard Dinesen
Forlaget Read.Die.Repeat
Read.Die.Repeat er et nyt magasin udgivet af forlaget af samme navn. Fokus for magasinet er horror og weirdart for voksne, og de to første numre er allerede udkommet. Begge numre er på lige knap 100 sider og består hovedsageligt at bidrag på under 10 sider; et format der passer fint til horrornoveller.
Vol.1 starter stærkt ud med Teddy Vork novellen “Dragkisten”. Det er en effektiv og skræmmende novelle, der til fulde viser hvor dygtig en horrorforfatter Teddy Vork er, og man føler til fulde den rædsel som hovedpersonen oplever imens det langsomt går op for ham at det er det helt forkerte gemmested han har valgt i den gemmeleg han leger med sine børn. Efter at have læst den var min første tanke at den bliver svær for de efterfølgende noveller at leve op til.
Allerede næste novelle viser dog sig bestemt at være et bidrag, der vil gøre Vork kunsten efter. Det er novellen “Nefilim” af Anne-Mette Brandt, hvor det først til sidst viser sig hvad det egentlig er, der er sket, og hvilke konsekvenser det kommer til at have.
Der er bestemt også andre bidrag i vol.1 som fortjener at blive fremhævet, bla. Helle Perriers dystre science fiction-novelle “Svirp”, hvor alt ikke helt er som det skal være ombord på et lille rumfartøj.
Vol.2 fortsætter den gode stil fra Vol.1. Der er historierne i denne, der leger med sammensmeltningen af en forfatter og dennes værk, men den novelle som jeg virkeligt vil fremhæve fra dette nummer, er “Ann-agram” af Mariane Mide. Selvom novellens titel kun dårligt kamuflerer det spor man skal bruge for at bryde novellens afsluttende tvist, så er det en novelle der vil mere end blot fortælle om historiens personer, den vil også inddrage læseren.
Begge numre er illustreret af forskellige kunstnere med deres bud på hvad weirdart er, og jeg syntes det fungerer fint med blandingen af noveller og illustrationer, samt de par tegneserier der også er blevet plads til. I Vol 2 er der sågar blevet plads til artikel om den danske forfatter Niels Meyn.
Ulempen ved at anmelde korte noveller er at det er svært at skrive ret meget om den uden at afsløre for meget, hvilket også er grunden til at jeg vælger at omtale så få at disse magasiners mange bidrag. Så er man til horrorfortællinger, bør man bestemt selv opsøge disse magasiner.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 62
