Sølvmåne
Roman af Mikael Rasmussen
Valeta, 2021, 590 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget
Omkring år 950 er kristendommen ved at slå sig fast som religion Danmark, men flere af vikingekrigerne holder stadig fast i de gamle sikke og guder. I denne tid kommer en vandringsmand til en gård, og til gengæld for mad og ly fortæller han hver aften historier for både bondes familie og for hele lokalsamfundet som samles for at lytte. Noget af det han beretter, er hvordan Hedeby gik til grunde.
Den gamle vikingekriger Ejnar har slået sig ned uden for Hedeby med sin familie. En dag hvor han er på jagt med sin svend, fornemmer han at der er noget galt da de nærmer sig gården. De forbereder sig på at der venter et baghold på gården, men til deres overraskelse er det hverken røvere eller andre fjender der har angrebet, men derimod en kobbel ulve. Ulvene har dræbt Ejnars kone og børn og er ved at fortærer ligene da krigeren kommer hjem. Der starter nu en nervepirrende og intens kamp, hvor han får nedlagt nogle af ulvene, og jager resten på fulgt. Kort efter gør han sig klar til jagt og sætter efter ulvene, en lang intens jagt.
Denne del (første kvad) er bogen er virkeligt fængende, og det bliver hurtigt uklart hvad der rent faktisk sker og hvad der er febervildelser han har som følge af infektioner i de bid, han har fået af ulvene.
De efterfølgende dele (omtalt som kvad) af bogen omhandler andre i og omkring Hedeby. Her er byens leder presset, da der ikke kommer så mange handlende til byen længere, og der er generelt utilfredshed med hans ledelse. Han sender en af sine hirdmænd ud for at finde ud af om der er røverbander i området. Denne vikingekriger, Holger, følger vi igennem en stor del af bogen. Han er bådet klog og yderst dygtig til kamp, noget vi i sær oplever da han finder et hus fyldt med røvere som bestemt ikke ar begejstrede for at han kommer forbi.
Det er dog ikke kun røvere der er en trussel mod byen. Det er i endnu højere grad ulve, og i særdeleshed ulve der har menneskelige træk.
Det er en virkelig spændende bog, og der er nogle meget detaljerede kampe der er virkeligt intense i beskrivelserne, noget der virkelig fangede mig som læser. Bogen kan i nogle passager virke noget lang i det, men jeg tror egentligt blot at dette er fordi nogle afsnit er så intense, at andre kommer til at virke lange. For jeg kan egentligt ikke sige hvilke dele der kunne have været undladt.
Bogen får bestemt en anbefaling med fra mig.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.62
