Mulm
Film, Danmark, 2024, ca. 90 min.
Instruktør: Martin Vrede Nielsen
Medv.: Jens Sætter-Lassen, Julie Christiansen, Louis Trinskjær, Martin Geertz, m.fl.
Anmeldelsen er baseret på en pressevisning afholdt af distributøren, Another World Entertainment. Filmen har biografpremiere d. 5. december 2024.
Det er ikke så tit at danske horror-forfattere formår at få en af deres romaner filmatiseret, men det er ikke desto mindre hvad der er sket for Teddy Vork – en forfatter som gennem årene har haft adskillige noveller trykt her i Himmelskibet, hvor hans roman, Mulm, også har været anmeldt. Fælles for filmen og romanen er at vi følger Jacob og Majas parforhold, som langsomt forværres samtidig med at en overnaturlig, og givetvis oldnordisk, dæmonisk entitet lader til at yde indflydelse på deres 6-årige søn, Johannes, som en ”usynlig ven”. Maja er har ladet sig indskrive på en psykiatrisk afdeling, fordi hun frygter for sin egen mentale sundhed, og også for hvad der muligvis reelt er et uhyggeligt skyggevæsen i deres hus, som især interesserer sig for deres søn. Jacob går til psykologisk terapi, og begynder at opleve det samme som Maja, men vil ikke helt indse det. Sønnen Johannes vil snart ikke længere lege med sine jævnaldrende børn, men kun med Svupben, den usynlige ven som også har mange andre navne, og påvirker Johannes til at bygge små stendysser. Til ofringer. Mon dét ender godt?!
Man kan undre sig over hvorvidt den dæmoniske indflydelse er et symbol på det skrantende parforhold, eller måske omvendt, men spørgsmålet er om de to overhovedet kan adskilles. Er det ene mere primært end det andet, eller er de to flettet fuldkommen sammen? Jeg har desværre ikke læst romanen, men der er ingen tvivl om, at den indeholder langt flere detaljer om specielt figurerne og deres emotionelle tilstand, end en halvanden times film kan gøre sig håb om, og derfor virker filmen også som om den overnaturlige indflydelse, som nødvendigvis må fylde en del i plottet, er mere primær, og årsag til parrets problemer, mere end det omvendte er tilfældet. Som sådan virker filmen måske mere som ”ren horror”, hvor jeg forestiller mig at bogen nok indeholder flere og stærkere elementer af socialrealisme. Den rædsel, historien skyder sig soleklart ind på, er forældres frygt for at der skal ske noget med deres børn – en rendyrket rædsel, som man godt kunne forestille sig, at der indenfor horrorgenren var en hel undergenre for (og det er der måske! Så unik og nyskabende er denne historie trods alt heller ikke). Det er dog også en grænseoverskridende rædsel, som næsten er så unævnelig, at den kan virke så umoralsk og overvældende, at den nok aldrig rigtig kan blive mainstream, selv indenfor horrorgenren – det brede publikum vil ganske enkelt finde denne slags horror for forstyrrende. Men det lidt smallere horror-publikum vil nok lade sig spændt tiltrække. Og dette er naturligvis en film de skal se.
Anmeldt af Tue Sørensen
