R.L. Stevenson – Fruen af havet

Fruen af havet
Af R.L. Stevenson
2 Feet Entertainment, 2025, 112 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget.

Ved et hurtigt kig rundt på mine bogreoler, så ser jeg hurtigt seks forskellige bøger af forfatteren R.L. Stevenson. Ud af disse seks, så er de fem forskellige danske udgaver af mesterværket Dr. Jekyll og Mr. Hyde, som må siges at være et værk der er værdig til titlen som en klassiker inden for gys og horror litteratur. Nu skulle man fristes til at tro at de sidste af de bøger jeg har stående af ham er Skatteøen, en anden klassiker fra hans hånd, men det er en lille bog med titlen Flaskedjævelen.

Nu er der så kommet endnu en titel til rækken, da det netop er en Stevenson bog der er nyeste bind i serien 2 feet klassikerer.

Bogen indeholder de to gotiske noveller ”Olalla” og titel novellen ” Fruen af havet”.

I ”Olalla” følger vi en officer der er blevet såret i en krig, og som nu skal restituere sig. Han rådes af en ven til at tage hen til en fornem familie i Spanien for at få fred. Familien holder sig mest for sig selv, men vennen har hørt at de mangler penge, og at det derfor vil være muligt at leje sig ind hos dem, så længe man bare ikke forstyrrer familien.

Der er noget mystisk omkring hele stedet, og der er specielt en maleri der virkeligt fanger has interesse, Dog ikke så meget som datteren i familien som han straks forelsker sig i. Hun viser også stor interesse for ham, men der er familie hemmeligheder der gør at hun advarede ham, og vil have ham til at rejse, men hans kærlighed til hende gør ham døv for hendes advarsler.

Det bliver næsten ikke mere gotisk end denne, da der er gamle slotte, gamle familier, gamle hemmeligheder, umulig kærlighed og ikke mindst noget ukendt og skræmmende.

I ”Fruen af havet” lægger et skib til ved en mindre islandsk havn. Det rygtedes at der er en fin dame ombord som skulle have de smukkeste kjoler med sig. En af kvinderne i byen vil rigtigt gerne i kontakt med damen på skibet, for at kunne få lov til at købe nogle at de fine stoffer. Hun prøver først at virke uimponeret da hun ser kjolerne, for på den måde måske at kunne få dem billigere, men de er ikke til salg. Hun tilbyder så damen at hun kan komme og bo på deres gård, hvilket er med bagtanken af prøve at få fingre i de fine kjoler, smykker og hvad damen eller rejser med. Det skal dog ikke lykkedes at få lov at købe tingene, men begæret og grådigheden tager overhånd, noget der aldrig følger noget godt med.

Som de tidligere bind i serien så er det en flot bog med et smukt omslag, og det er så fint at der her gives adgang til andre  fortællinger af R.L. Stevenson end klassikerne, for selvom jeg skrev at han er et kendt navn, så er han kendt for nogle få titler, så bestemt kun godt at få udvidet antallet af historier der er tilgængelige på dansk.

Anmeldt af Thomas Winther

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *