Sortøje
Roman af Niels Kjærgaard
Forlaget Heimdal, 2024, 218 sider
Anmeldereksemplar leveret af forfatteren
Punkbandet Efterkommerne består af de tre barndomsvenner Thea, Aksel og Toke. De har været venner siden de som helt små var på børnehjem. Denne aften i 1984 skal de spille en koncert i den lille by Sortøje. Det at et punkband er hyret til at skulle spille i et forsamlingshus langt ude på landet er nok lidt spøjst, men underligt er det også da de bliver genkendt af en ekspedienten på tankstation uden for byen, og vedkommendes interesse i koncerten forsvinder det øjeblik han får at vide i hvilken by de skal spille.
Byen Sortøje er indhyllet i en mystisk røg og en sveden lugt, noget de får at vide skyldes en brand i undergrunden som har været i gang i årevis.
Da bandet ankommer til spillestedet og deres roadie begynder at sætte udstyret op, vil de tre ud og finde noget at spise, hvilket viser sig at være umuligt i byen. Selve koncerten er også yderst mærkelig, da det virker som om hele byen, ung som gammel er troppet op, uden at de viser nogen entusiasme for musikken.
Efter koncerten vil de bare gerne væk, men de finder deres bil totalskadet imod en mur, og deres roadie er væk. Det skal vise sig at det på ingen måde er tilfældigt at bandet Efterkommerne er blevet hyret til at spille i den lille by, og at byens beboere ikke sådan vil lade dem slippe.
At bogen nu udvikler sig i en grotesk og blodig retning er næppe nogen overraskelse eftersom bogens forside er prydet af en grotesk skikkelse der ridder på en muteret helhest. Når man lige kigger en ekstra gang på omslaget kan man se at der er tre sæt ekstra ben under hesten, og man kan derfor nok gætte at der er nogen som er flugt fra noget som er endnu mere grotesk end dette syn, siden de har valgt denne forklædning.
Bogen kategorisere sig selv som værende Dark fantasy/humor, hvilket jeg vil sige rammer lige plet. På trods at de mange horror elementer så er bogen som sådan ikke skræmmende, men derimod fyldt med grotesk humor. Plottet er let at gennemskue, men det ødelægger ikke læseoplevelsen, og jeg var ganske underholdet af de mange sjove påfund.
Anmeldt af Thomas Winther
