Norman Spinrad: Vampire Junkies

Vampire Junkies
Kortroman af Norman Spinrad
Kan downloades fra www.fictionwise.com for $2.49.

Ralan Conly var gæst på Fantasticon i 2006 og Eurocon sidste år. De ting han har fået publiseret, er hovedsageligt i magasiner og på nettet. Men sidste år fik han udgivet en lille fantasybog, som han sælger fra sin hjemmeside. Apropos lille, så er hovedpersonen i bogen Myla, der er meget lille og lider af en sygdom, som gør at hun også ser meget ældre ud end hun er. Men en dag vågner hun op i en anden verden, hvor det viser sig at det ikke er en sjælden sygdom hun har, men at hun tilhører en bestemt race, der ser sådan ud, og som er meget almindelig der hvor hun er kommet hen. Historien kører så derudaf efter en nogenlunde standardrecept af typen: Person, der har det dårligt i virkelighedens verden, bliver teleporteret til en fantasyverden, hvor vedkommende viser sig at være både respekteret og have specielle evner. Her finder vi så en konflikt mellem de små folk som Myla tilhører og nogle store trolde-agtige væsener. Myla viser sig selvfølgelig at have løsningen på konflikten, i form af det hun har bragt med fra den verden hun kom fra, både i form af udstyr og i form af viden. Men inden jeg beskylder historien for at være den rene kliche, vil jeg sige at plottet ikke er helt så lige ud af landevejen som man i første omgang tror, og der er en basal nuttethed ved historien, som nogle læsere måske ikke kan lide, men som jeg synes fungerede godt. Og Ralan har fuld kontrol over sit sprog. Jeg synes dog historien ligger et underligt sted mellem humor, alvor og børnebog, så man ikke helt kan få styr på om man skal grine, føle sympati eller lade sig rive med af sit indre barn. Det gjorde dog ikke noget at der kom flere bøger fra Ralan man kunne købe til den ganske fornuftige pris han har valgt.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.16

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction og tagget , , . Bogmærk permalinket.