The Golden Age
John C. Wright
Roman, 407 sider
Tor Books 2002, $ 6.99
Et gennemgående tema i moderne hård sf er transhumanisme, dvs. visioner om hvordan menneskeheden i fremtiden laver om på sig selv for at opnå langt liv og større intelligens. Sjældent er det gjort så overbevisende som i John C. Wrights debutroman The Golden Age (som faktisk er den første halvdel af en længere roman).
Om 10.000 år (eller måske mere, det er svært at sige) lever alle mennesker stadig i Solsystemet. Dels har man ikke fundet metoder til at rejse hurtigere end lyset, og dels ville dem der rejste væk fra Solsystemet, miste kontakten til Den Gyldne Økumene og det liv, man kan leve dér. Alle er enige om at Den Gyldne Økumene er den bedste af mulige verdener. Her kan man leve i frihed for sygdom og alderdom i den kultur man vælger og opleve verden som den er eller gennem et filter af selvskabt illusion. Alle menneskers hjerner er forbundet til computere og kan gøre brug af disses overmenneskelige intelligens. Triste minder kan redigeres, fjernes eller gemmes væk til senere betragtelse. Befriet for kedeligt slid kaster alle sig over det ene eller andet fantastiske projekt af kulturel, videnskabelig eller ingeniørmæssig art. Forbrydelse eksisterer ikke, for alle har hvad de har brug for, og meget mere til.
I denne fantastiske verden burde Phaeton Prime (of Rhadamanth, Silver-Gray Manorial Shool), søn af et af Økumenets rigeste og mest respekterede mænd, være lykkelig – og det er han også. I hvert fald indtil han møder et mærkeligt væsen, et af de mennesker der har ladet sig modificere så de kan leve på Neptun, hvor temperaturen nær det absolutte nulpunkt gør dem i stand til at tænke mange gange hurtigere end normalt. Denne neptunianer påstår at Phaeton har glemt at han stod for et storslået og banebrydende projekt, men han må flygte (uvist af hvilken grund) før han kan afsløre hvad dette projekt går ud på.
Phaeton sætter sig for at finde frem til sandheden, men bliver hurtigt gjort opmærksom på at han frivilligt har indvilliget i at glemme alt om sit projekt, og at hvis han bryder sit løfte, vil han blive frakendt al sin rigdom og blive udstødt af Økumenet – i princippet en dødsdom.
Det meste af The Golden Age foregår i løbet af en enkelt dag, og selvom der ikke er ret meget action, keder man sig ikke under læsningen. For mens Phaeton prøver at afdække det lag af mysterier og intriger der dølger hans fortid, bliver læseren præsenteret for et væld af fascinerende facetter af den fantastiske og komplekse fremtid, Wright har skabt og på overbevisende måde beskriver.
Det er svært at give en fuldstændig bedømmelse af bogen før man får læst fortsættelsen, The Phoenix Exultant (som er udkommet i hardcover og kommer som paperback i 2004). Men medmindre slutningen skuffer fælt, vil denne tobindsroman givetvis fremstå som et at de vigtigste sf?værker i det første årti i det endnu unge årtusind.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.1
