Borderlands

Udgivet den august 10, 2024 af Admin

Borderlands
Film, USA, 2024
Instruktør: Eli Roth
Medvirkende: Cate Blanchett, Jamie Lee Curtis, Kevin Hart m.fl.

Borderlands er en film som har fået relativt dårlig kritik. Og på IMDb.com får den i skrivende stund kun 4,3 i rating og kun 29 i metascore. Men det mener jeg en forkert bedømmelse af filmen.

Filmen er baseret på et computerspil, som jeg ikke har spillet. Men det sker at film baseret på computerspil har en blandet kvalitet. Filmen om Lara Croft: Tomb Raider synes jeg er et eksempel på en mindre vellykket film baseret på et computerspil. Mens Borderlands er et eksempel på en mere vellykket film baseret på et computerspil. Nu er Borderlands en B film med et større budget og skal ikke tages for mere end den er. Men jeg synes at Borderlands er en virkelig underholdende film og ret morsom. Jeg forstår ikke den negative kritik af den, faktisk.

Filmen handler om dusørjægeren Lilith, som bliver hyret til at få fat i rigmanden Atlas´datter på planeten Pandora. Datteren er nemlig flygtet fra ham sammen med to andre personer.  I filmens univers er der en race, eridianitter, som har hersket over vores galakse og som har efterladt sig en tekonologi på planeten Pandora. En teknologi som mange vil have fat i. Lilith vil ikke påtage sig opgaven i starten og giver Atlas´folk røvfuld. Men hun påtager sig så opgaven.  Lilith kommer i sin søgen efter rigmanden Atlas´ datter i kontakt med forskellige skæve karakterer. Bl.a. andet en robot, som er årsag til mange, efter min mening, sjove optrin.  Lilith skifter side, så hun vender sig mod Atlas, af en årsag som ikke skal nævnes her. Og de bliver jagtet af Atlas og hans folk. Om det lykkes at finde teknologien og hvordan filmen ellers slutter skal ikke afsløres her. Bortset fra at jeg synes at slutningen er tilfredsstillende.

Genremæssigt er filmen action, science fiction og lidt fantasy.  Og en komedie, ikke at for glemme. Jeg synes humoren er fin nok. Og så er der skuespillet. Først og fremmest vil jeg fremhæve Cate Blanchett, som er fremragende som hovedpersonen Lilith. Og de andre skuespillere er også gode.

Filmen indeholder ikke for meget action, men den bliver serveret i rigtige doser. Med de mere stille perioder, som også skal til i en actionfilm. Historien er godt fortalt, synes jeg, med den spænding, der skal være i sådan en historie. Man kan så indvende at historien er for enkel og har for lidt på hjerte. Men jeg synes filmen har noget på hjerte og historien er nok enkel, men den fungerer. Og så er der soundtracket. De har valgt at bruge Motörhead nummeret Ace Of Spades til en slåskamp mellem vores helte og nogen fjender, nemlig psykoerne. Det fungerer meget godt.

Så til sidst vil jeg bare sige at jeg synes at Borderlands er en underholdende film. Den lykkes således med det den først og fremmest vil opnå. Nemlig at underholde.

Karakter: 8 stjerner ud af 10

Anmeldt af Jóannes

Udgivet i Film | Tagget | Skriv en kommentar

Kalki 2898-AD

Udgivet den juli 10, 2024 af Admin

Kalki 2898-AD
Film, Indien, 2024
Instruktør: Nag Ashwin
Med: Prabhas, Amitabh Bachchan, Kamal Haasan. Deepika Padukone m.fl.

Det er ikke så ofte at vi får lov til at se indiske film i danske biografer, og da slet ikke indisk science fiction. Derfor skulle jeg selvfølgelig ind og se storfilmen Kalki-2898 AD, som blander dystopisk science fiction med indisk mytologi. Det kan virke som en underlig blanding, men der er masser af vestlige film, som blander kristen mytologi med science fiction, fx The Book of Eli (2010), Prometheus (2012) og Star Wars: The Phantom Menace (1999), med en (fejlslagen) frelser født af en jomfru. Ret beset er Marvels Thor-film også en blanding af mytologi og science fiction.

Kalki-2898 AD begynder med en scene fra en mægtig krig mellem overmenneskelige krigere, beskrevet i det indiske epos Mahabaratha. Krigeren Ashwatthama bliver forbandet af Krishna (en reinkarnation af Vishnu) for sit forsøg på at dræbe et ufødt barn: Han vil leve med sine sår i årtusinder, hvor han skal redde moderen til den næste reinkarnation af Vishnu.

Vi springer så frem til år 2898, en apokalyptisk fremtid hvor det meste af verden er ørken, i bedste Mad Max-stil, og kun få kvinder er i stand til at føde børn. Den eneste større by, der er tilbage, Kasi. bliver regeret af Supreme Yalkin, som har brugt teknologi til at leve i århundreder. Han er i gang med sit Projekt K, hvor hundredvis af fødedygtige unge kvinder bliver insemineret med modificeret sæd, som slår dem ihjel senest 100 dage inde i graviditeten. Inden de dør, udtrækker maskiner et serum, som Yalkin injicerer i sig selv for at overleve. Hvis det lykkes at få en kvinde at bære et foster i 150 dage, vil han kunne opnå mere end bare at overleve, mener han.

Undervejs bliver vi præsenteret for et væld af gennemgående figurer, blandt andre dusørjægeren Bhairava, som er en uovervindelig og karismatisk, men også enormt egoistisk og selvglad kriger, hvis største ønske er at komme til at leve i Yalkins fæstning The Complex, hvor en elite lever et liv i sus og dus med opulente fester og alskens fornøjelser. Da en gravid kvinde, kun kendt som SUM-80, undslipper fra Projekt K, ser Bharaiva chancen for at score den skyhøje dusør og få sin adgangsbillet. Heldigvis for SUM80 render hun på nogle rebeller, der tager hende tilbage til deres by Shambala.

Det hele ender i en actionfyldt finale i Shambala, hvor Bharaiva og Yalkins hi-tech flåde af vimanaer (flyvende fartøjer fra indisk mytologi) begge søger at få fat i SUM-80, mens Shambalas rebeller og den genopvågnede Ashwatthama søger at beskytte hende. Hvordan det hele ender, vil jeg ikke afsløre, andet end at sige at det netop ikke ender, da filmen slutter med en cliffhanger som lægger op til en fortsættelse – eller flere?.

Det er interessant at se en science fantasy-film med mange indiske elementer, inklusive sange og danse i Bollywood-stil. Fortællesproget er fremmed for vesterlændinge og kan til tider virke ret kitschet, men måske tænker indere på samme måde på vestlige film? Der er dog også tydelige vestlige indslag i især filmens æstetik, som trækker på blandt andet Mad Max, Star Wars og Jodorowskys Inkal-tegneserier, og action-sekvenserne ligner noget fra en Marvel-film. Efter en noget langsom start, der skal introducere verdenen og de mange figurer, stiger tempoet til et hæsblæsende niveau, og jeg følte mig i hvert fald godt underholdt, selvom hovedtrækkene i plottet er ret forudsigelige.

Det er blevet annonceret at filmen er planlagt som en del af et større “Kalki Cinematic Universe”. Indtil videre har det allerede udmøntet sig i en efter traileren at dømme flot animeret prequel-miniserie, B&B: Bujji and Bhairava, om den storskrydende lejesoldat Bharaiva og hans makker, den kunstige intelligens Bujji. Både denne og Kalki 2898-AD er optaget i det dravidiske sprog telugu, men bliver i danske biografer vist i hindi med engelske undertekster.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film, Science Fiction | Tagget | Skriv en kommentar

Karsten Hallstrøm & Gorm Nissen – Mørk Viden

Udgivet den juli 4, 2024 af Admin
Mørk viden Cover

Mørk Viden
Roman af Karsten Hallstrøm & Gorm Nissen
Grey Day, 2024, 363 sider

Mørk Viden er en roman der udkom den 1 marts 2024. Den handler om Mattias, som har været ude for dårlige ting i tilværelsen. Han går til psykolog og får tiden til at gå med at handle med aktier.  Vi hører om hans venskab med Leffe. Og han observerer en smuk kvinde, som bor i en lejlighed overfor hans egen.  Alt sammen nødvendigt for historien, men det fylder bare for meget. Senere kommer i kontakt med denne kvinde, der hedder Sherin. Og så begynder der at komme gang i handlingen. Men der går for mange sider før der kommer rigtig gang i handlingen. Men som der står på bagsiden af romanen viser det sig at det ikke kun er Mattias der observerer, men at nogen har holdt øje med ham. På bagsiden står der også: Hvordan kan man have tillid til noget, man læser på en computerskærm? Og hvor langt kan man stole på sin egen hjerne? Det er en klassisk problemstilling i filosofien om man nu kan stole sanserne og om der findes en objektiv virkelighed.  Heldigvis fylder dette problem med at stole på sin egen hjerne ikke så meget i romanen. Og som jeg læser romanen så tvivler den ikke på om der findes en objektiv virkelighed og om vi kan erkende den.

Det er svært at skrive videre om handlingen uden at afsløre for meget. Og derfor vil jeg ikke referere videre af handlingen. Genremæssigt er romanen, synes jeg, en slags blanding mellem science fiction og thriller og lidt element af krimi er der også. Mørk Viden bruger som sagt for mange sider om at komme i gang med handlingen. Men Mørk Viden er første bind i en planlagt trilogi. Og det kan måske forklare at det forholder sig sådan med handlingen. Bogen er ikke dårlig eller kedelig, men den kunne have været bedre, hvis den blev strammet op. Og jeg synes at der mangler noget f.eks. stemning, der gør at man som læser vil læse den igen.

Mørk Viden er en roman, der bygger i hvert delvist på Georges I. Gurdjieffs tanker. Når jeg skriver delvist, så er det fordi at romanen tilsyneladende ikke operer med en gud eller overnaturlig magt som jeg opfatter det at Gurdjieff gør. Men hver del i romanen indledes der med et citat af Gurdjieff. Og han nævnes også i romanen. Både med en kort biografi og en indføring i hans ennegram, som jeg kommer til senere.

I romanens biografi på side 137 til 140, oplyses der, at Gurdjieff blev født enten 1866, 1872 eller i 1877. Han var født i Alexandropol (det nuværende Gyumri) i Armenien. Han rejste og studerede og skrev tre bøger: Beelzebubs Tales to His Grandson, Meetings with Remarkable Men og Life Is Real Only Then, When ”I Am”. Han døde i 1949. For folk med hang til årstal, så døde Gurdjieff samme år som Danmarks mystiker Erwin Neutzsky-Wulff blev født, der dog ikke ikke må sammenlignes med Gurdjieff. Bl.a. er Neutzsky-Wulff modstander af udviklingstanken.

I 1974 udkom der en bog om Gurdjieff skrevet af J.G. Bennet fra forlaget Thaning & Appel i den såkaldte Atlantis serie af bøger Den hedder Gurdjieff – en Ny Verden skabes. Bogen er oversat af Arne Herløv Petersen. Her står der noget mere detaljeret om hvad Gurdjieffs tanker går ud på.

Gurdjieff var nemlig en slags mystiker, der forsøgte at opstille en udviklingsteori, der ”afviger her fra mekanictiske udviklingsteorier. Han fremlægger en teori om en bevidst styret udvikling, der til sidst fører til, at der opstår bevidst og intelligent aktivitet. Mennesket afviger fra dyrene, ikke gennem sin oprindelse men på grund af den evne til yderligere udvikling, som det skylder ”den særlige opmærksomhed, der er vist det af Skaberen, hvis egen kraft virker i det.” Dette giver menneskene og lignende væsner en dobbelt natur: legeme, sjæl, og ånd og potentiellet for fuld individualisering” (s.182 i Gurdjieff – en Ny Verden skabes)  Gurdjieff lavet et symbol der kaldes ennegrammet, som ser sådan ud:

Ennegrammet illusterer den udviklingsmodel som Gurdjieff udviklede. Ifølge romanen er modellen blevet brugt indenfor forskellige områder bl.a. personlighedsanalyse, astronomi og koreografi. Ennegrammet skal ifølge bogen om Gurdjieff fra 1974,  illusterere ”omformningen af kvaliteter og tilstande”. I Gurdjieffs udviklingsmodel er der er det materielle plan (vores virkelighed, som kan erkendes), den psykiske verden og den åndelige verden. Den psykiske verden og den åndelige verden kan ikke erkendes ifølge Gurdijeff. (s.283 i bogen  Gurdjieff – en Ny Verden skabes) På bagsiden af romanen står der: ”For hvordan kan man efterhånden have tillid til noget, man læser på en computerskærm? Og hvor langt kan man overhovedet stole på sin egen hjerne.” Men forfatterne til romanen viser hvad de synes er galt og følger ikke Gurdijeffs tanke om det uerkendelige, synes jeg.

Men til slut skal jeg bare sige at jeg synes, at Mørk Viden er en læseværdig roman.

Anmeldt af Jóannes á Stykki

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Sagaen om Sejd, Anden del: Åndevølven

Udgivet den juli 1, 2024 af Admin

Sagaen om Sejd, Anden del: Åndevølven
Tegneserie af Niels Hovmand-Hansen
Stregfabrikken, 2024
69 sider, 85 kr.

Åndevølven er anden del af tegneserien Sagaen om Sejd. vi befinder os i det opdigtede land Embla, stærkt inspireret af nordisk mytologi. Hundrede år før fortællingen begynder har der været en strid mellem landet to guder, solgudinden Sovilu og måneguden Isar. Deres kamp hærgede landet, men ud af den opstod sejd, en runebaseret magi som mennesker kan lære.

Centralt i historien er tre søstre, som alle er vølver: Groa, Hylla og Mogun. Der var engang ni søstre, men i et forsøg på at opnå magt dræbte den yngste, Mogun, de andre, inden det lykkedes Groa, den ældste, at nedkæmpe hende (dette skete i første bind, som jeg ikke har læst). Nu søger Groa og Hylla at få den sidstnævntes datter Heid til hovedstaden Birkvang, hvor hun kan lære at mestre sine vølveevner under den lærde mester Vodan. Undervejs forlader Groa dem for at udspørge ånderne om hvorfor Mogun gjorde som hun gjorde, og hvad hun selv nu skal gøre for at udbedre den ubalance i sejden, som Moguns ritual medførte. Hvad hun ikke ved, er at Mogun stadig lever og har fundet ny sejd. I striden blander to krigere sig; den gode, men fredløse Gretter og den gennemført nedrige Glam. Begge tjente i kongens garde, men hader nu hinanden af et godt hjerte.

Der kan siges både godt og dårligt om Åndevølven. På den gode side byder serien på masser af drama og spænding med interessante hovedpersoner, og den runebaserede sejd-magi er et forfriskende alternativ til den traditionelle fantasy-magi, hvor troldmænd og -kvinder bare mumler besværgelser og vifter med armene, selvom sejd-magien her nogle gange kommer til at ligne en del. Et eksempel er hvor Heid på kort afstand i én bevægelse kaster tre knive efter Mogun, som alligevel når at fremsige en remse og tegne en bue på gulvet for at afværge angrebet. På den dårlige side virker tegninger ofte ret amatøragtige. Baggrundene er fint nok tegnede, men det halter med persontegningerne. Ansigterne er ofte grove og skæve, og enkelte steder kniber det med anatomien; fx på forsiden, hvor Groas ben virker helt forkerte. Andre steder er der dog fine, dramatiske positurer, og personernes hænder, som ellers kan være svære, er godt tegnet. Værre er det at fortællingens verden virker tom. Der optræder simpelthen ingen andre mennesker end de centrale figurer; ingen bønder, byboere eller tilfældigt forbipasserende. Et grelt eksempel er krigeren Glam, som er sat til at forsvare grænsefæstningen Gratteborg – helt alene.

Der er ingen tvivl om at Niels Hovmand-Hansen har meget på hjerte, og selvom dette album (i bladformat) byder på en afrundet historie, mærker man at det blot er et kapitel i en længere saga. Jeg håber at Hovmand-Hansen vokser med opgaven, for så kan der godt blive en del at se frem til.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , | Skriv en kommentar

J. Harris Hatt – Istårnet

Udgivet den maj 15, 2024 af Admin

Istårnet
Del 1 af Istårnet & de syv lys
Af J. Harris Hatt
WGPress, 224, 447 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Den aldrende kongen ligger for døden. Da han ikke har nogen arving så her der længe være gang i en skjult strid imellem landets forskellige hertugdømmer, hvor man hver især har forsøgt at samle sige i koalitioner der kunne sikre at den næste konge ville blive udpeget hos dem.

Arrangerede ægteskaber og mord er blot nogle af de ting der bliver udført i kampen om ørnetronen. Det bliver mere og mere tydeligt at det næppe bliver dem der kæmper fair som konge, men at det nok bliver en som ikke står i vejen for noget som helst.

Midt i det hele står den kriminelle organisation Nettet med spioner og lejemordere, og de bliver benyttet i spillet, hvor informationer og misinformation er nyttigt at have eller at sprede.

Det er dog ikke alle der har deres øjne rettet mod ørnetronen, men som derimod har fokus på det mytiske istårn. Få tror på dets eksistens og endnu færre har set det, men der sker magiske ting på det sted, og der er ved at samle sig en styrke som ville kunne overrende landet og tage magten fra menneskene.

Det er nogle gode karakterer i bogen, på trods af at flere af personerne er drevet af den samme magtbegærlighed. Men som vi kommer igennem bogen er der nogen der alligevel skiller sig ud og som vi følger mere. Der er cirkusprinsessen som egentligt var en del af Nettet, og hvor hendes skønhed ofte blev brugt til at lokke informationer ud af magtfulde mænd, men som må tage flugten og finder ud af at verden uden cirkusset (og Nettet) er skræmmende. Der er den forelskede pige der øjner muligheden for at blive dronning, men som måske nok har været noget naiv i forhold til hvem det er hun er blevet gift med. Og så er der hertugsønnen som allerede som barn blev sendt bort for at studerer og træne til en hemmelig mission, blot for at nævne nogen.

Dette er første bind i serien og vi har fået en god introduktion til de mange karakterer, men også til den verden som er blevet bygget til historien. Man kan selvfølgelig drage mange paralleller til andre fantasyværker, for der er en række karakterer og handlinger hvor man nok godt kan tænker hvor inspirationen kommer fra. Men det er ikke noget der skæmmer denne historie, og jeg vil se frem til når næste bind udkommer.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Niels Dalgaard – Modstand og håb

Udgivet den maj 3, 2024 af Admin

Modstand og håb – Dystopier og katastrofer i ungdomslitteraturen
af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen, 2023, 250 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Jeg har været så heldig at arbejde fagligt (som sociolog, ikke litterat) med science fiction som genre i ca. 15 år og har derfor læst en del (af de alt for få) fagbøger der er om emnet. Det har i årevis undret mig, hvorfor akademiske kredse ikke beskæftiger sig mere med de fantastiske genrer, om ikke andet fordi de er læst af så utroligt mange mennesker. Min pointe er, at Niels Dalgaards Modstand og håb falder på et tørt sted og jeg håber at mange, måske særligt gymnasielærere, vil finde og bruge Modstand og håb i undervisningen.

Unge altid været optagede af verdens undergang, og litteraturen har spejlet ungdommens frygt. Det kan være utroligt lærerigt at finde ud af at klimafrygten ikke er ny, men er afspejlet i alt fra 1800-tals sci-fi som After London, eller endda myter om Atlantis. Dette har Dalgaard fanget og hans bog er et tankevækkende og nødvendig bidrag til den litterære diskussion om dystopiske romaner for unge læsere. Dalgaard, belyser en genre, der i stigende grad fascinerer og engagerer læsere verden over. Gennem en omhyggelig analyse af omkring 250 dystopiske romaner, udforsker Dalgaard ikke kun genrens popularitet, men også dens dybere betydning og relevans i dagens samfund.

En af bogens styrker er dens evne til at placere dystopier i en bredere kontekst og adskille dem fra den mere traditionelle katastrofelitteratur. Dalgaard fremhæver, at dystopiske romaner ikke blot handler om at overleve efter en katastrofe, men i lige så høj grad om at navigere i et undertrykkende samfund og finde håb og modstandsmuligheder i en verden præget af totalitarisme og uretfærdighed.

Jeg kunne måske have ønske mig, at Dalgaard brugte lidt færre sider på at gengive handlingen i meget kendte romaner som Divergent, Maze Runner og Hunger Games (men her skal jeg nok huske mig selv på at disse romaner ikke nødvendigvis vi være læst af alle, der skal arbejde fagligt med Modstand og Håb). Alt i alt er Modstand og håb en informativ og tankevækkende læseoplevelse, der både appellerer til litteraturinteresserede og dem, der ønsker at forstå den komplekse dynamik mellem fiktion og virkelighed i moderne ungdomslitteratur. Niels Dalgaard formår at kaste lys over en genre, der ikke kun underholder, men også udfordrer os til at reflektere over vores egen tid og samfund.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Robot Dreams

Udgivet den april 30, 2024 af Admin

Robot Dreams
Film, Spanien Frankrig, 2023
Instruktør: Pablo Berger
Forfatter: Pablo Berger efter Sara Varons tegneserie

Tegnefilm kan være mange ting. Disney bruger dem til at fortælle søde eventyr i musicalstil, mens japanske filmfolk laver dramatiske og ofte voldelige science fiction-film. Denne lille perle af den spanske instruktør Pablo Berger er noget helt tredje og mere sjældent: En rolig, taleløs historie om venskab.

Vi er i en 1980’er udgave af New York, beboet af antropomorfe dyr. Hunden med det meget passende navn Dog bor alene og venneløs. Hver aften spiser han det samme mikrobølgemåltid mens han ser reklame-tv. En dag ser han en reklame for en robot-ven og bestiller straks en. Det bliver starten på et strålende venskab og et mere aktivt liv for Dog. Han tager Robot med i undergrundstoget, til rulleskøjtedans i Central Park (til musikken af Earth, Wind & Fires “September”, som bliver en temasang for deres venskab, og til badestranden på Long Island.

Det skulle han imidlertid aldrig have gjort. Godt nok morer parret sig fint, og Robot (for det hedder robotten selvfølgelig) viser sig som en habil svømmer og dykker. Trætte tager de sig en lur på deres håndklæder, og da Dog vågner igen, er det blevet sen aften, og alle de andre badegæster er gået hjem. Så viser det sig at der er noget galt med Robot! Han kan kun lige bevæge hovedet; resten af kroppen er uvirksom. Dog prøver at få ham hjem, men han er alt for tung at slæbe, endsige bære, og Dog må efterlade ham for natten. Da hunden kommer igen næste dag, bevæbnet med værktøj og bøger om robot-reparation, er stranden lukket for sæsonen og åbner først igen næste sommer. Trofast som Dog er, prøver han flere gange at bryde gennem hegnet, men bliver altid fanget af den emsige vagt og ender med at blive meldt til politiet. Han prøver også at gå rettens vej, men intet hjælper. Der er ikke andet at gøre end at vente til stranden åbner igen.

Hele efteråret, vinteren og foråret ligger Robot hjælpeløs på stranden. Det forhindrer ham dog ikke i at have fantastiske, farvestrålende drømme og få nye venner – hvis de da ikke er en drøm. Samtidig prøver Dog, som nu er endnu mere ensom, at få nye venner, med skiftende held. Hvordan det hele ender, skal jeg ikke afsløre, bortset fra at sige at både Robot og Dog skal mange ting igennem før den bittersøde slutning.

Filmen er baseret på en tegneserie, eller ‘graphic novel’, som det nu hedder når det skal være fint, af amerikaneren Sara Varon fra 2016, og filmen lægger sig tæt op ad tegneseriens enkle, klare streg – dog med flere detaljer og farver i baggrundene, som er rigtig flotte. Ligesom tegneserien er filmen uden ord; sindelag og følelser gengives kun via enkle ansigtsudtryk og den stemningsfulde musik. Det har givetvis bidraget til filmens brede (og berettigede) globale distribution. Det gennemgående tema er venskab: Hvor vigtigt det er at have venner, hvor svært det kan være, hvor flygtige venskaber desværre ofte er – og vigtigheden af at give slip, når tiden er til det. Det er ikke lette budskaber, men i stedet for at blive serveret i lange dialoger og monologer, får vi dem forklaret alene gennem figurernes handlinger. Det virker faktisk rigtig godt! Filmen kan anbefales til både børn og voksne – men man skal være forberedt på at få sit hjerte knust flere gange, og måske knibe en lille tåre når filmen er forbi.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Animation, Film | Tagget | 3 kommentarer

Civil War

Udgivet den april 30, 2024 af Admin

Civil War
Film USA, 2024
Instruktør: Alex Garland
Forfatter: Alex Garland
Med: Kirsten Dunst, Wagner Moura, Cailee Spaeny m.fl.

I en nær fremtid, eller en alternativ nutid, raser en borgerkrig i USA. Den diktatoriske præsident sidder i Washington  DC og fortæller seerne på sin statskontrollerede tv-kanal at hans styrker er tæt på at vinde over modstanderne, the Western Forces (Texas og Californien),  the New People’s Army og Florida-alliancen, selvom det modsatte er tilfældet. I New York beslutter krigsfotografen Lee (Kirsten Dunst) og journalisten Joel (Wagner Moura) sig for at køre til Washington inden de oprørske styrker kæmper sig frem, for at interviewe og fotografere præsidenten inden han bliver dræbt (overgivelse er ikke en mulighed), selvom præsidenten har en lang historie med at likvidere nærgående journalister. Med på rejsen har de den unge wannabe-krigsfotograf Jessie (Cailee Spaeny) og den aldrende og dårligt gående journalist Sammy (Stephen McKinley Henderson). Undervejs slutter to af Joels bekendte, Tony og Bohai, sig til.

Vejen til Washington er bestemt ikke ufarlig. Undervejs bliver de, både velvilligt og modvilligt, inddraget i krigshandlinger og bliver vidne til grove krigsforbrydelser af alskens art, som de ivrigt fotograferer, men ikke kommenterer. Som Lee udtrykker det: “Vores opgave er at dokumentere, ikke at tage stilling.” De kommer frem netop som de vestlige styrker er ved at indtage byen, og det lykkes dem at komme helt frem til – og ind i Det Hvide Hus, hvor Lee får taget nogle billeder og Joel får et sidste (ganske kort) interview med præsidenten.

Det er ganske kort handlingen i Civil War. Man får et godt indtryk af borgerkrigens brutalitet og hvordan den forrår nogle mennesker og giver andre, der allerede er forråede, carte blanche til at forfølge deres egen ulovlige og morderiske agendaer. Der sker ingenting i filmen, som ikke sker alverdens krigszoner i dag, og ingen af krigsforbrydelserne er ikke i forvejen begået af amerikanske soldater rundt om i verden – men her sker det i USA, og så bliver det straks mere vedkommende, i hvert fald for amerikanere. På den måde minder filmen mig om The Handmaids’s Tale, som netop også skildrer grusomheder og overgreb, som foregår verden rundt i dag; men det er først når ofrene er amerikanere, at amerikanerne gyser over det. Man er vel sig selv nærmest…

Filmen er flot, og lydsiden endnu mere, især mod slutningen når Washington DC bliver indtaget af kampvogne, helikoptere og kanoner. Skuespilpræstationerne er også gode, og det er rart at se Kirsten Dunst i en seriøs rolle, som hun bærer godt. Plottet er til gengæld ret tynd og består nærmest af en række enkeltstående episoder, der kun er bundet sammen af vores hovedpersoners rejse. Temaet synes at være at krig er forfærdeligt og at krigsjournalisters arbejde er farligt – ting vi udmærket godt vidste i forvejen. En af mine med-biografgængere kommenterede at filmen formål må være at få amerikanere til at indse, hvor galt det kan gå, hvis Trump bliver genvalgt, eller med større held end sidst forsøger at tage magten med magt. For ikke at gøre dette for tydeligt, har oprørsstyrkerne ikke noget klart politisk tilhørsforhold – de hovedallierede er det ærkekonservative Texas og det socialliberale Californien. Denne uklarhed kan dog resultere i at Trumpstøtter tror at det handler om hvad der sker, hvis Trump ikke bliver genvalgt, så det er absolut ikke givet at budskabet (hvis det er det faktiske budskab) vil blive forstået af alle. I starten af filmen fortæller Lee at hun blev krigsfotograf for at dokumentere krigens grusomheder, så noget lignende ikke ville ske i hendes hjemlige USA, men at folk selvfølgelig ikke fattede budskabet. Det samme kan sagtens ske for Civil War.

Alex Garland, som har skrevet og instrueret filmen, har tidligere skrevet og instrueret blandt andet de udmærkede science fiction-film Ex Machina og Annihilation, der dog som denne lider lidt under et ret tyndt plot båret oppe af en flot billedside og gode skuespilpræstationer. Det samme kan siges om de tidligere film han har skrevet (men ikke instrueret), for eksempel Dredd, 28 Days Later og Sunshine  Med andre ord: Der er mange ting, som Civil War kan anbefales for; blot ikke plottet. Den er flot, spændende, og til tider dybt foruroligende, men nogen klassiker bliver den næppe.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film | Tagget | Skriv en kommentar

Jakob Drud – Kampen om kraftfeltet – Skyggelinsen 2

Udgivet den april 26, 2024 af Admin

Kampen om kraftfeltet – Skyggelinsen 2
Roman af Jakob Drud
Forlaget Brændpunkt, 2024, 198 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Martin og hans venner fik godt nok stoppet manden fra Sombra (se anmeldelsen af bind 1), men der er stadig masser overvågningskameraer på deres skole, og den mystiske onde kraft der lever i kameraerne er der også stadig. Børnene er nød til at tage kampen op, om må finde og destruere de kraftfelter der giver skyggen dens kraft.

Den mystiske skygge er desværre ikke den eneste trussel der stadig truer børnene. Martins voldelige og fordrukne far, og ikke mindste dennes lige så fordrukne ven, og der også. Martin dækker stadig over faren, da han er bange for at han selv og hans bror vil ryge på hvert deres børnehjem hvis myndighederne finder ud af hvad der sker i deres hjem.

Bogen er en direkte fortsættelse til bind 1, så nye læsere bør gå tilbage og starte der. Men har man læst bind 1, så bør man bestemt også gå til bind 2.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Stine Bahrt – Vinger af Skygger & Torden

Udgivet den april 26, 2024 af Admin

Vinger af Skygger & Torden
Roman af Stine Bahrt
Forlaget Krabat, 2023, 351 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Bogen starter på et himmelskib, så det virkede ret oplagt at anmelde den på Himmelskibets blog. Himmelskibet viste sig at hedde Frøken Kajsa, og var ejet af en anden frøken ved navn Penny. Det vil sige det var ejet af Pennys forældre, men de var forsvundet under mystiske omstændigheder.

Himmelskibet ligger i havn i Londal, som er en by i en post-apokalyptisk verden, hvor overlevende har forskanset sig efter en stor katastrofe. Byen regeres af et patriarkalsk præsteskab, som udover forældrenes forsvinden er et af de mange problemer Penny kæmper med. Præsterne regerer gennem Skyggeparlamentet, som blandt andet forlanger at Penny straks finder sig en mand at blive gift med, og hvis ikke hun selv kan finde ud af det, skal de nok finde en til hende.

Ombord på himmelskibet finder vi også James, som er det eneste medlem af skibets besætning der er blevet ombord. Resten har fundet anden beskæftigelse, da de ikke skulle nyde noget af at arbejde for en ung, kvindelig kaptajn med Skyggeparlamentet på nakken. James er en ung mand, som er vokset op sammen med Penny, og er Pennys bedste (og eneste) ven. Det kunne virke som en oplagt ide at Penny giftede sig med James, hvilket da også går op for Penny på et tidspunkt. Men der er komplikationer.

Den ene komplikation er titlens skygger, i form af et vampyr-agtigt væsen som Penny har noget kørende med. Zeb, som hans hemmelige navn er (ups!), lusker omkring i skyggerne og suger et eller andet fra Penny, som ikke er det traditionelle blod. Han er et af de væsener som præsterne advarer mod, og som der går mange uhyggelige rygter om. Men han giver Penny mad, som hun og James har stærkt brug for, efter de ikke mere kan tage op til overfladen – Londal ligger i bunden af et krater – og finde ting og sager i ruinerne. Anden komplikation hedder Felix, og er en ven af James, der dukker op lidt senere. Han får sat mere gang i handlingen, og vi kommer da også op til overfladen, og får væltet flere problemer ned over stakkels Penny.

Jeg vil undgå at spoile mere af handlingen, bortset fra lige at nævne noget med skyggevæsenet Zeb. Jeg brød mig i starten ikke så meget om hvor den del af handlingen førte hen: Den unge kvinde med problemer, som møder et mystisk væsen, som dog tydeligvis er en mand, der kan få alle hendes problemer til at gå væk, hvis hun bare lige vil gøre nogle ting for ham, som indebærer tæt kropslig kontakt. Men der kommer heldigvis mere ligevægt i det forhold, og vi får mere at vide om skyggevæsenerne, så det kommer til at handle om at overvinde grænser og er ikke grænseoverskridende på den forkerte måde.

Penny er en interessant og sympatisk hovedperson hvis historie man har lyst til at følge. Hun er også en førstepersons fortæller, hvilket gør at vi ikke får meget at vide om den verden bogen foregår i. Det er lidt irriterende i starten – jeg savner de introduktioner der var i starten af fantastisk litteratur før det gik af mode – men vi bliver introduceret til verden i tilpas tempo til at det er til at følge med i. Af og til undrede det mig dog hvor lidt Penny vidste om den verden hun havde boet i hele sit liv.

Jeg blev egentlig interesseret i bogen på grund af dens tydelige steampunk-element – himmelskibet. Men vi har også noget romance ind over, og lidt fantasy med et snert af horror, også kaldet dark fantasy. Plus det post-apokalyptiske element. Efter min smag kunne der godt være flere detaljer om hvordan verden ser ud efter katastrofen, hvordan teknologien i himmelskibet fungerer og hvad det er præsteskabet bruger til at gøre det de gør med. På den anden side ville bogen have været meget længere, og måske med mindre handling. Og der er planlagt flere bind i serien, hvor de ting kan udforskes og uddybes. Slutningen på bogen er som i alle gode første bind i en serie – en afslutning på nogle ting, og andre ting der er knap så afklarede, som kan gøre læseren nysgerrig på hvad der kommer i de følgende bind.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar