{"id":5701,"date":"2018-12-27T07:00:33","date_gmt":"2018-12-27T05:00:33","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5701"},"modified":"2018-12-08T00:44:22","modified_gmt":"2018-12-07T22:44:22","slug":"iron-fist-saeson-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5701","title":{"rendered":"Iron Fist s\u00e6son 2"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Iron Fist s\u00e6son 2
\nTv-serie, 2018, 10 episoder
\nMedv.: Finn Jones, Jessica Henwick, Simone Missick, Alice Eve, Tom Pelphrey og Jessica Stroup<\/p>\n

IMDb<\/a><\/em><\/strong><\/p>\n

Trailer<\/a><\/em><\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong>Advarsel: Denne anmeldelse indeholder spoilers!<\/em><\/p>\n

Marvels Netflix-serier k\u00f8rer stadig i h\u00f8jt gear. De lader dog til at tage lang tid at producere; det er ikke dem alle der kommer en gang om \u00e5ret ligesom de fleste andre serier. Jessica Jones<\/em> startede i 2015, men anden s\u00e6son kom f\u00f8rst i 2018. Luke Cage<\/em> startede i \u201916, og kom ogs\u00e5 med 2. s\u00e6son i \u201918. Daredevil<\/em> startede i \u201915, med anden s\u00e6son i \u201916, sprang \u201917 over (hvor Defenders<\/em>-serien dog kom), og kommer med tredje s\u00e6son i efter\u00e5ret \u201918 (vi gl\u00e6der os!). F\u00f8rste s\u00e6son af The Punisher<\/em> kom i \u201917, og serien springer \u201918 over. F\u00f8rste s\u00e6son af Iron Fist<\/em> er dog fra 2017 (se min anmeldelse i Himmelskibet<\/em> nr. 52), og den er nu allerede i \u00e5r p\u00e5 banen med s\u00e6son 2 (dog kun 10 episoder i stedet for f\u00f8rste s\u00e6sons 13; en smule nedsk\u00e6ring kunne den \u00e5benbart ikke undg\u00e5).<\/p>\n

Iron Fist<\/em> s\u00e6son 1 var den suver\u00e6nt mest udsk\u00e6ldte af Netflixs Marvel-serier; den ramte de sm\u00e5 hjem netop p\u00e5 et tidspunkt hvor alting pined\u00f8d skulle v\u00e6re helt vildt politisk korrekt (og ja, d\u00e9t kulturmoment er vi stadig inde i, p\u00e5 godt og ondt, men det er m\u00e5ske stilnet en smule af i det sidste \u00e5rs tid?), og Iron Fist<\/em> fik mange hug fordi helten er en blond, hvid, privilegeret rigmandss\u00f8n som i en mytisk tibetansk eventyrby vinder over alle andre i kampsportstr\u00e6ning, og opn\u00e5r byens h\u00f8jeste \u00e6resbevisning: at modtage den magiske \u2018jernn\u00e6ve\u2019 fra byen beskyttende drage!<\/p>\n

Den amerikanske tegneserie er fra 1970erne, med et ben i b\u00e5de pulp fiction-lejren og kung fu-manien fra den tid, og som lavet af og for vesterl\u00e6ndinge \u2013 en specifikt\u00a0 vest\u00adlig versionering af kung fu-eventyret \u2013 ville det n\u00e6ppe have givet den store mening hvis helten blot havde v\u00e6ret en indf\u00f8dt asiat i sit eget kulturelle element; historien handler jo om hvordan Danny Rand kommer hjem til sin gamle tilv\u00e6relse igen og i lang tid slet ikke vil vide af sin monet\u00e6re arv, men hellere vil rende rundt p\u00e5 gaden i det amerikanske byliv og bruge sin jernn\u00e6ve og heroiske kung fu-filosofi til at v\u00e6re superhelt. Ikke desto mindre var et af de mest h\u00f8jlydte klagepunkter fra kritikerne af s\u00e6son 1 (kritikere som n\u00e6ppe havde l\u00e6st tegneserierne) at tv-serien var racistisk fordi hovedpersonen ikke var asiatisk. At en hvid mand kunne vinde den tibetanske \u2018jernn\u00e6ve\u2019 var kulturel appropriation! Ligesom n\u00e5r den hvide Tarzan er dyrenes konge og i egenskab af sin aristokratiske natur p\u00e5 alle m\u00e5der er overlegen i forhold til afrikanerne. Og, ja, der er da noget sandhed i dette. Men historien er som den er; hvis man \u00e6ndrer hovedpersonens etnicitet og baggrund, s\u00e5 er man g\u00e5et i gang med en helt anden historie, hvor man ikke l\u00e6ngere versionerer den originale. Der m\u00e5 v\u00e6re en gr\u00e6nse for hvor langt den politiske korrekthed kan g\u00e5; hvis man aldrig kan agere eller pr\u00e6tendere andet end hvad man i virkeligheden er, er skuespil og fiktion i yderste konsekvens jo ikke l\u00e6ngere muligt.<\/p>\n

Det smerter mig derfor at erfare at hele anden s\u00e6son af Iron Fist<\/em> stort set kun g\u00e5r ud p\u00e5 at adressere netop ovenst\u00e5ende kritik. Jernn\u00e6ven har nu i ganske bogstaveligste forstand f\u00e5et lyser\u00f8d neglelak, for den er blevet overf\u00f8rt til Danny Rands partner, Colleen Wing. Historien fors\u00f8ger m\u00e5ske at handle lidt om at v\u00e6re heroisk, men fordi den samtidig udh\u00e6nger vold som noget der ikke l\u00f8ser nogle problemer, bliver den aldrig til klassisk heroisk fiktion af superhelte-tilsnit. Den omhandler i meget h\u00f8j grad bl\u00f8de v\u00e6rdier som samtale, m\u00e6gling og diplomati, og det er ogs\u00e5 fint nok i virkeligheden, men det passer ikke godt ind i et koncept der specifikt handler om stilistiske, symbolske repr\u00e6sentationer af godt og ondt; helte og skurke, street justice og vild action. Men disse bl\u00f8de v\u00e6rdier bruges til at understrege at Colleen er en mere \u00e6gte heroisk figur end Danny, og da skurken Davos stj\u00e6ler jernn\u00e6ven fra Danny i et magisk ritual, beslutter Danny derfor at, n\u00e5r han og hans allierede vinder n\u00e6ven tilbage, s\u00e5 skal den overf\u00f8res til Colleen (som er halvt kinesisk af afstamning) i stedet for ham. S\u00e5ledes at det nu alligevel er en asiatisk figur der har jernn\u00e6ven. Fra den mytiske tibetanske by. Men kommer Colleen fra den by\u2026? Oh, jamen det viser sig naturligvis i allersidste \u00f8jeblik at hun er efterkommer af netop en kvinde der kom fra K\u2019un Lun! Der m\u00e5tte jeg alts\u00e5 rulle med \u00f8jnene. Det er s\u00e5 tydeligt og gennemsigtigt at hele story-arc\u2019en i 2. s\u00e6son er ad hoc skr\u00e6ddersyet til at give de politisk korrekte kritkere ret og lave Iron Fist om til en asiatisk figur (og en kvinde \u2013 even better!). Men n\u00e5r de \u00e9n gang har introduceret og etableret Danny som the Iron Fist, s\u00e5 fungerer det jo ikke. De \u00e6ndrer det basale koncept on the fly<\/em>; de underminerer og \u00e6ndrer fundamentet for konceptet \u2013 og g\u00f8r selve denne \u00e6ndring til historiens substans. Producenterne siger derfor med h\u00f8j stemme: det originale koncept som vi fra begyndelsen har filmatiseret historien for at \u00e6re og bevare, var i virkeligheden dumt og d\u00e5rligt og fortjener at blive lavet om. Ups!<\/p>\n

Jeg er meget imod d\u00e9n type \u00e6ndringer, for det leder yderst sj\u00e6ldent til noget bedre end det originale. Det er ikke nemt for en mere eller mindre tilf\u00e6ldig ny id\u00e9 at trumfe en h\u00e6vdvunden klassisk uden at konteksten \u00f8del\u00e6gges, pr\u00e6cis som den er blevet her. Colleen har jo ikke f\u00e5et overdraget jernn\u00e6ven fra K\u2019un Luns drage eller vundet retten til det gennem mange \u00e5rs kvalificering under opsyn af byens spirituelle ledere. Denne s\u00e6son handler i h\u00f8j grad om at Danny ikke har jernn\u00e6ven mere og fors\u00f8ger at genskabe det ritual der kan returnere den igen. Det basale plot drejer sig alts\u00e5 om hans kr\u00e6fter, der ikke makker ret, og dermed skaber problemer for alle. Som garvet superheltel\u00e6ser har jeg for l\u00e6ngst gennemskuet at historier der fokuserer p\u00e5 kr\u00e6fterne selv, i stedet for hvad de b\u00f8r bruges til og hvad de symboliserer, stammer fra at de givne forfattere simpelthen ikke har nogle ordentlige ideer til gode historier. N\u00e5, hvad skal vi nu g\u00f8re med denne helt\u2026? Jo, lad os lave noget om at han\/hun har problemer med sine kr\u00e6fter! Der er altid en fire-fem nemme plotmuligheder i d\u00e9t, som over \u00e5rtierne selvf\u00f8lgelig er blevet til superhelte-klich\u00e9er: helten kan miste sine kr\u00e6fter, f\u00e5 sine kr\u00e6fter formindsket, f\u00e5 sine kr\u00e6fter forst\u00e6rket, kr\u00e6fterne kan pludselig \u00e6ndre sig, eller kr\u00e6fterne kan ende hos en helt anden figur! Det er set alt for meget, og det kan ikke l\u00e6ngere kaldes for ordentlige historier. Udover at v\u00e6re nemme klich\u00e9er er det ogs\u00e5 noget forfattere laver fordi mange af dem desv\u00e6rre mener at historien n\u00e6sten kun kan og skal handle om figurerne selv; historiene skal v\u00e6re character-driven<\/em> \u2013 jo mere, jo bedre!! Ja, det er noget jeg kan harcelere endel\u00f8st omkring. Hvordan s\u00e5 mange folk, b\u00e5de forfattere, anmeldere og l\u00e6sere, ikke forst\u00e5r at historier i de fantastiske genrer prim\u00e6rt skal v\u00e6re id\u00e9-drevne, eller i hvert fald delvist id\u00e9-drevne. Ellers er det ikke l\u00e6ngere genrefiktion, men n\u00e6rmere socialrealisme. Jeg vil faktisk vove at p\u00e5st\u00e5 at n\u00e6sten alle historie-elementer der fokuserer p\u00e5 personer og deres menneskelige problemer er klicheer. Krimigenren som helhed er en klich\u00e9. Romantik som helhed er en klich\u00e9. Selv realisme som helhed er en klich\u00e9. Vi har set alle varianterne alt for mange gange. Vi kender allerede alle m\u00e5derne folk kan reagere og f\u00f8le p\u00e5. Der er ganske enkelt ikke l\u00e6ngere noget virkeligt overraskende i den type historier (selvom, bevares, alle slags historier kan v\u00e6re gode hvis de er tilstr\u00e6kkelig godt fortalt).<\/p>\n

Og netop derfor mener jeg faktisk, i en overordnet historisk sammenh\u00e6ng, at fiktion i det hele taget uundg\u00e5eligt m\u00e5 udvikle sig i retning af de fantastiske genrer; de eneste som kan byde p\u00e5 noget grundl\u00e6ggende nyt og fremmedartet. De eneste som kan chokere os til at tage hele vores forestillingsverden og samfund op til genovervejelse. Men lige nu lever vi desv\u00e6rre i tilbagegangstider, hvor borgerlige og andre middelklasse-orienterede tankes\u00e6t er meget st\u00e6rkt dominerende, hvilket altid leder tilbage til klicheer og konservative ideer, s\u00e5som at \u2018character!!\u2019 skal v\u00e6re det eneste og altdominerende i en historie \u2013 ogs\u00e5 i en superhelte-historie! Vi ser det ogs\u00e5 i den nye tv-serie Cloak and Dagger<\/em>, hvor historien og figurernes kr\u00e6fter ogs\u00e5 bare handler 100 % om dem selv og deres baggrund, uden at der er nogen form for eksternt eventyr eller plot inde over. Selvf\u00f8lgelig skal der gerne v\u00e6re noget personskildring involveret i n\u00e6sten enhver historie, men det skal i mine \u00f8jne altid kombineres med en eller anden ekstern plot-id\u00e9 som har relevans for den p\u00e5g\u00e6ldende figurs verden og udvikling. Og her fejler anden s\u00e6son af Iron Fist<\/em>. Den har tunnelsyn og kigger kun indad p\u00e5 figurerne og kr\u00e6fterne. Det er mere skuffende for mig end den i forvejen lidt lunkne f\u00f8rste s\u00e6son, som i det mindste mindede en lille smule om en variant af en Iron Fist-historie.<\/p>\n

Men, men, men. Det er jo nemt nok at v\u00e6re kritisk. Anden s\u00e6son er i sidste ende ganske underholdende for hvad den er. Jeg n\u00f8d at se det meste af den; jeg synes at figurerne er gode, og dramaet er OK. Jeg er uenig med forfatternes dybe grundlag og motivation hvad ang\u00e5r historien overordnede udvikling og klimaks, men skuespillerne og den umiddelbare og visuelle underholdning er der ikke i sig selv det store galt med. I denne s\u00e6son f\u00e5r vi f.eks. ogs\u00e5 figuren Mary Walker, som startede i tegneserierne som den meget klassiske Daredevil-skurkinde Typhoid Mary, hvis karakteristiske varem\u00e6rke er personlighedsspaltning. I tv-serien, hvor hun spilles ganske up\u00e5klageligt af Alice Eve, er hun (bl.a.) en meget veltr\u00e6net lejesoldat som passer fint ind i historien \u2013 ogs\u00e5 fordi vi hele tiden h\u00e5ber at hun udvikler sig videre til noget der tiln\u00e6rmer sig hendes tegneserieform. Jeg bliver ret skuffet hvis hun ikke ogs\u00e5 er med i den snarligt kommende Daredevil <\/em>s\u00e6son 3! Eller The Punisher<\/em> s\u00e6son 2, hvor hun ogs\u00e5 ville v\u00e6re en meget fin skurk. S\u00e5ledes er der s\u00e5m\u00e6nd en del fin underholdning at komme efter i s\u00e6son 2 af Iron Fist<\/em>, og jeg lander derfor alligevel p\u00e5 samme karakter som jeg gav f\u00f8rste s\u00e6son: 7 stjerner ud af 10.<\/p>\n

Anmeldt af Tue S\u00f8rensen i Himmelskibet nr. 55<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Iron Fist s\u00e6son 2 Tv-serie, 2018, 10 episoder Medv.: Finn Jones, Jessica Henwick, Simone Missick, Alice Eve, Tom Pelphrey og Jessica Stroup IMDb Trailer \u00a0Advarsel: Denne anmeldelse indeholder spoilers! Marvels Netflix-serier k\u00f8rer stadig i h\u00f8jt gear. De lader dog til … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[141],"tags":[1222,586,21],"class_list":["post-5701","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-tv-serie","tag-himmelskibet-nr-55","tag-marvel","tag-tue-soerensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5701","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5701"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5701\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5703,"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5701\/revisions\/5703"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5701"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5701"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5701"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}