Comic Party 1-3
Tegneseriehæfter
Alpha Entertainment 2010-11
162 sider pr. nummer
50 kr. pr. nummer
Comic Party er et nyt dansk seriehæfte med hovedsageligt fortsatte tegneserier. Indholdet er en blanding af vestlige og japanske tegneserier, og et unikt træk er at de vestlige serier skal læses fra venstre fra højre, mens de japanske, i den anden ende af bladet, skal læses fra højre mod venstre, sådan som vi kender det fra mange manga-bøger. Det betyder også at hvert nummer har to forsider, en tegnet i vestlig stil og en tegnet i manga-stil, begge med billeder af bladets maskot, en blå-grønhåret pige med hvid bluse, gult tørklæde og kasket. De fleste serier er sort-hvide, men enkelte er flot trykt i farver.
De vestlige (hovedsageligt amerikanske) tegneserier udgør omkring to tredjedele af bladet, men da flere af dem er i mere eller mindre manga-inspireret stil, er der nok at hente for manga-fans. To af de fortsatte serier er gamle kendinge for mig og vil være det for mange internationalt orienterede tegneseriefans: Stan Sakais Usagi Yojimbo og Kaja & Phil Foglios Girl Genius.
Usagi Yojimbo foregår i Shogun-tidens Japan, og titelfiguren er en omvandrende ronin (herreløs samurai), som i løbet af sine eventyr kommer til at kæmpe mod dæmoner, landevejsrøvere og intrigerende herremænd. Seriens personer er antropomorfe dyr, fx er Usagi en kanin (usagi er det japanske ord for kanin). På trods af dette ‘furry’-look er historierne mere seriøse og stemningsfulde end de er humoristiske. Man kan også lære en del om skik og brug i middelalderens Japan. De tidlige historier, som er med i de tre anmeldte numre, er afsluttede ‘noveller’, men senere får serien et mere episk forløb og regnes (med rette, hvis man spørger mig) som en af de bedre amerikanske indie-serier.
Girl Genius vil være kendt af de fleste der læser tegneserier på nettet. Phil Foglio har en længere tegneseriekarriere bag sig, fra spalten What’s Up i gamle numre af rollespilsbladet Dragon Magazine over serier som MythAdventures, Buck Godot og XXXenophile, men Girl Genius (der er blevet belønnet med bl.a. en Hugo-pris) er hans hovedværk, lavet sammen med hustruen Kaja. Serien er udpræget steampunk og foregår i et alternativt Europa regeret af ‘gnister’, som er folk med en næsten magisk evne til at lave teknologiske vidundere, især af den dampdrevne variant. Hovedpersonen Agatha finder ud af at hun er sådan en ‘gnist’ og bliver blandet ind i et større spil om magt og intriger mens hun prøvr at overleve længe nok til at finde ud af de hemmeligheder, som er blevet holdt skjult for hende hele hendes liv. Serien byder på en blanding af humor og spænding i et detaljeret univers med mange krinkelkroge.
En tredje fortsat serie er Ursula Vernons Digger. Titelpersonen er en vombat, der under gravning af en tunnel på magisk vis bliver transporteret til et andet sted i verden hvor han støder på sære personager og farlige situationer. Serien er tegnet i en markant sort-hvid stil, der minder om (og måske er) scraperboard-teknik. Ud fra de tre episoder, der til nu er bragt, er det svært at bedømme hvordan historien videre vil udvikle sig.
Den vestlige ende har også to korte, humoristiske serier i farve. Faux Pas er en serie i avisstribeformat om nogle dyr på en gård, mens Lou er helsidesvitser om en tweenager der bor sammen med sin unge mor. Begge er mildt morsomme og et okay fyld mellem de fortsatte serier.
I første nummer er der to korte (og ikke særlig gode) manga-inspirerede historier i den vestlige del, men fra andet nummer bliver de afløst af Comic Partys eneste danske bidrag, den fortsatte serie Wasp & Lockbell af Maria Simone Bückert. Serien foregår i et let steampunket univers og handler om den noget klodsede kvindelig skattejæger Asta alias Wasp, der får hjælp af den talende og tænkende computer Lockbell. Serien er tegnet i en noget skitseagtig manga-stil og er fuld af manga-attituder i historien. Wasp & Lockbell har potentiale til at blive en ganske hæderlig humoristisk eventyrserie, men virker endnu noget amatøragtig.
Den japanske ende har tre serier. Først er den ekstremt fjollede og noget rodede Prinsessen fra Oedo City af Kurado Akira om en elskovssyg samurai-prinsesse i nutidens Japan. Jeg må nok erkende at jeg ikke er i målgruppen for denne serie, men det kan være at teenagepiger vil finde den meget munter. Kylie Fujizawas Lost Heaven handler om teenagedrengen Tetuya, som bor sammen med sin -årige adoptivsøster Alice og en yngre mand, Ryoto, som viser sig at være en dæmonjagende præst. Dæmonjageri er et yndet emne i manga, og til nu er der ikke noget der fremhæver denne serie ud over gennemsnittet. Fra nummer 2 er der også Lost & Found af Yamazaki Urita, en serie om et noget specielt hittegodskontor, som tager sig af en mystisk pige, som bliver forfulgt af nogle skumle typer. Universet er sen-1800-tals-agtigt med antydninger af fantastiske elementer. Umiddelbart virker denne serie bedre tegnet og fortalt end de to andre (skønt tegnestilen er en smule skitseagtig), og den ser også ud til at have et større potentiale.
Manga-serierne virker generelt ringere end de amerikanske serier, og man kan undre sig over at redaktørerne ikke har valgt nogle mere kendte serier, der endnu ikke er kommet på dansk, såsom Fullmetal Alchemist, Chobits eller Nausicäa of the Valley of Wind – men måske har disse været for dyre.
Serierne er generelt okay oversat, men er ikke fri for småfejl og enkelte uheldige oversættelser, som når “sour grapes” bliver oversat til “sure druer” isf. “sure rønnebær”.
Ud over tegneserierne byder Comic Party også på anmeldelser, nyheder og korte artikler. Overordnet set byder bladet på en hel del, og prisen er ikke overvældende, mængden af indhold taget i betragtning. Man kan dog frygte at tiden er løbet fra denne type tegneseriehæfte, især fordi internettet byder på så meget mere (dog mest på engelsk).
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.29
