Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Janus Andersen – Episk #zombie haiku

Episk #zombie haiku
af Janus Andersen
Selvudgiven, 2018, 132 sider.

Igennem de sidste år er der udkommet rigtigt mange zombie bøger og film. Der er zombie-pubcrawl, og zombie-run, og de sidste par år har man også kunnet købe zombiekravlenisser til jul. Og alligevel så udkommer der stadig nye udgivelser der på nye måder er med til at fortælle om de vandrende døde.

Episk #zombie haiku er en historie om zombiepestens udbrud, samt fortællingen om en mand der først forsøger at finde sin kæreste i kaosset, og som i en søgen ender med at forskanse sig sammen med en lille flok overlevende i en Rema-butik. Men som altid i zombie historier, så er man ikke i sikkerhed længe.

Det der gør at denne historie for alvor skiller sig ud er at den udelukkende er skrevet på Haiku. Ikke mindre end 170 haikudigte er det blevet til, men alle er de med til at fortælle en samlet historie på fineste vis via disse små tekst bider på henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser:

De er overalt
De sultne døde spiser
og maden vågner

Bogen er kun trykt i 30 eksemplarer, så skynd jer hvis I skal have jer et eksemplar.

[Men måske der da kommer et nyt oplag? Red.]

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 54

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Merete Pryds Helle – Epifanien

Epifanien
Kortroman, Merete Pryds Helle
Illustreret af Rasmus Svarre.
Fahrenheit 2017, 115 sider.

Post-apokalyptiske romaner er vældigt populære for tiden. Og på en måde tilhører Epifanien den genre. Men udsat for en forfatter med en noget anderledes opfattelse af genren end den typiske YA-katastroferoman-forfatter. Merete Pryds Helle er tidligere elev fra forfatterskolen, og har et langt forfatterskab bag sig. Hun har både udgivet “smalle” bøger og bøger henvendt til et bredt publikum. Jeg tror at Epifanien er en af de smalle, men da jeg selv læser bøger uden at skelne meget til hvad målgruppe de er skrevet til, er jeg nok ikke den rette til at afgøre det.

Vi starter med at blive introduceret til hovedpersonen, der forsker i det mystiske Sydamerikanske folk Epifanien, som uddøde for mange år siden. Efter en begravelse og et muligt fremtidigt forhold til en kvindelig kollega Anna, drager han med en gruppe forskere i helikopter højt op i bjergene for at studere det uddøde folks efterladenskaber. Der sker så dels et uheld med helikopteren, dels sker der et eller andet meget voldsomt med naturen, som resulterer i oversvømmelse af hele planeten i op til nogle kilometers højde. Det vil sige at de mere eller mindre er blevet alene i verden.

Forholdsvis tidligt i romanen bliver hovedpersonen og Anna skilt fra resten af ekspeditionen. Handlingen bliver da en jagt på nogle spor efter en eller anden hemmelighed som Epifanien havde, alt imens hovedpersonens og Annas forhold udvikler sig. Undervejs blander drømme sig med det der tilsyneladende forgår. Man undrer sig også over nogle af de ting der sker. Hvorfor forsvandt alle de andre så pludseligt, for eksempel. Rasmus Svarres abstrakte illustrationer understreger den stemning.

Hvis jeg skulle sætte et bedre genrenavn på end post-apokalysme, så foregår Epifanien på det sted mellem virkelighed og drøm der kaldes det fantastiske. Jeg kan se en del fælles træk mellem Epifanien og “new weird”-fiktion som for eksempel Jeff Vandermeers Udryddelse. Vi er ikke sikker på hvad der er virkeligt. For læsere af fantastisk litteratur er det en ganske almindelig ting at virkeligheden er mere drømmeagtig. Men desværre har det fantastiske stadig problemer med at blive accepteret i de finlitterære cirkler, og måske derfor blev slutningen på Epifanien lidt øv. Ikke så galt som “og det hele var en drøm”, men stadig en slags forbehold overfor det fantastiske.

Det gør nu ikke Epifanien til en dårlig bog. Der er virkelig god kontrol over både sprog og handling, og temaerne om de to ensomme der mødes, og verdens underlighed samt mulige undergang, giver den drømmeagtige stemning substans. Ikke en bog for de helt unge, som jeg egentlig troede ud fra dens fysiske format, men en fornøjelig og forunderlig rejse for dem som godt kan tåle den lidt smalle litteratur.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 54

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Nikolaj Johansen – Moderlandets drage

Moderlandets drage
Roman af Nikolaj Johansen
Calibat, 2018, 254 sider

I 2016 udkom bogen Transformationsmaskinen skrevet af Nikolaj Johansen. Det var starten på en steampunk-trilogi om et spirende oprør i imperiet Eire. Bogen slutter med at et hemmeligt broderskab slipper en hær af dræbermaskiner løs, efterfulgt af en mekanisk drages hærgen.

Fortsættelsen Moderlandets drage starter med efterspillet fra maskinernes ødelæggelse. Argone, der spillede en væsentlig rolle i kampen mod maskinerne, er af Imperiets ledere blevet udpejet til at være en forræder og må tage flugten. Han flygter væk fra storbyen og ud i landet, hvor han beslutter sig til at prøve at få beboerne i landsbyerne til at deltage i hans revolution. Imperiet har dog deres spioner på plads, så det skal ikke gå så let med at få landsbyerne overtalt. Han hører en fortælling om Moderlandets drage, som skulle være en drage der bor inde i bjerget, og som er folkets beskytter. Fortællingen siger at den vil komme befolkningen til undsætning hvis de bliver truet, og man kan fornemme at Argone øjner en changen for her at have fundet noget han kan bruge i sin kamp.

Det er ikke alle der lykkedes med at slippe væk lige som Argone. Murdach og Rosheen, der også var med i kampen mod det mekaniske monstre, ender i fangehullet, og bliver udsat for tortur, da det formodes at de ved hvor Argone er. Det er nu op til Rosheens snarrådighed om de kan slippe ud. Først skal hun dog forbi den brutale kaptajn som hun i første bind kappede en hånd af, så han er alt andet end venlig stemt over for hende.

Der er ikke så meget damp på denne bog som der var i bind et. Der er ikke særligt mange steampunk-elementer, bortset fra nogle få kampmaskiner, og tempoet er noget lavere i dette bind end det var i første bind. På mange måder er dette et typisk bind 2 i en trilogi, da det er et mellemstykke hvis primære opgave er at lede historien i retning af den store finale som kommer i næste bind. Den opgave løser bogen fint, og efter endt læsning er man klar til at kaste sig ud i sidste bind, så nu er det bare at håbe at der ikke går for lang tid inden det udkommer.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 54

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Når mørket kommer krybende

Når mørket kommer krybende
Fem horror-noveller
Antologi redigeret af Lars Grill Nielsen
Enter Darkness, 2018, 74 sider.

Vi har i de seneste år set mange antologier der er udkommet af novellekonkurencer, hvilket ofte har givet nye forfattere muligheden for at få deres noveller udgivet. Forlaget Enter Darkness har allerede udgivet to sådanne antologier og udskrevet en konkurrence til den tredje. Imens vi venter på denne, udgav de i forbindelse med årets Krimimesse en miniantologi med kun fem noveller, til gengæld er det alle erfarne forfattere der bidrog til udgivelsen.

Alle novellerne passer ind i samlingens titel Når mørket kommer krybende, men fra mange forskellige vinkler.

I “Fra brændingen” af Morten Carlsen er en mand taget tilbage for at rydde op i sit barndomshjem efter forældrenes død. Hjemmet ligger i forbindelse med et fyrtårn og derved helt ud til havet. Havet kan være et barskt sted, og han husker historierne han fik fortalt i sin barndom om dengang et skib gik ned i 1852 og hvor stranden flød med de druknede sømænds oppustede lig. Han genoplever også en ubehagelig fornemmelse af at der er noget i marehalmen som vil ham det ondt, og fortidens uhygge kommer langsomt snigende ind på ham.

I “Et drømmebarn” af Patrick Leis er det en mor der kort efter fødslen bliver ramt af en fødselspsykose, og hun er sikker på at der er noget ondt imellem barnets legetøj, og hun er end ikke sikker på at alt ved hendes barn er som det skal være.

Teddy Vorks “Svarthdel” er det også i hjemmet at mørket kommer krybende. Her holder det til på loftet, hvor den grød der stilles frem til nissen rent faktisk forsvinder hver dag. Katarina er dog sikker på at det er familiens kat der spiser grøden, og da hun ikke har set katten længe, går hun op på loftet for at finde den. Der er dog mere om de gamle fortællinger om at hver gård har sin nisse som man skal holde sig gode venner med. Denne novelle har tidligere været udgivet under titlen “Den forsvundne risengrød” i novellesamlingen Hvor skyggen falder. Det er en fin novelle der passer godt i denne nye antologi, men det havde været fint med en ny novelle i stedet

I “Et barndomshjem” af Gudrun Østergaard skal en studerende bo hos sin tante i en periode ind til hun får sit eget kollegieværelse. Det er tydligt at der er familliestridigheder og at hendes far og tanten ikke er de bedste venner, hvilket bl.a. skyldes arvestridigheder. Tanten har opstillet nogle regler for hvordan man skal bevæge sig rundt i huset, og selvom de kan virke mærkelige, så bør de overholdes.

I den sidste af novellerne, “Blinde killinger” af A. Silvestri, ved hovedpersonen godt at mørket sniger sig ind på ham. Han kan mærke at han har lyst til at gøre ting man ikke bør. Det hele starter for alvor da han ser sin far drukne et kuld killinger, noget han fascineres af. Han begynder nu at pine små dyr for at opleve den samme fryd igen.

Disse forskelige historier om folk der i deres hjem og sind bliver ramt af et krybende mørke, udgør en fin lille samling, som er hurtigt læst, og som bestemt kan anbefales til folk der vil bruge et par timer på mørke fortællinger.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget.

 Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 54

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Peter V. Brett – Den tatoverede mand

Den tatoverede mand
Af Peter V. Brett.
DreamLitt, 2017, 693 sider.

For længe siden mistede menneskene troen på guderne, hvilket resulterede i at guderne åbnede ind til kernen og lukkede dæmoner ud. Hver nat stiger ilddæmoner, stendæmoner, vinddæmoner og andre dæmoniske væsner op fra jorden for at angribe menneskene. Menneskene beskytter sig ved at omgive deres huse med magiske symboler som kan holde angriberne ude. Det er dog ikke alle der er lige gode til at lave disse symboler, så det sker at dæmonerne kan bryde igennem og slagte de der prøvede at beskytte sig. Under et sådan angreb mister Arlens mor livet. Han bebrejder sin far for ikke at gøre noget for at redde moren, og i frustration stikker han af hjemmefra. Han slår følge med en budbringer, der kan lede ham til en anden by. Budbringere bringer breve, beskeder og nyheder imellem byerne, og samtidig er de også vidende om symbolernes kunst. Arlen vil gerne være budbringer, men ender med at komme i lære hos en symbolmester, hvor det hurtigt viser sig at han har store talenter inden for symbolernes kunst.

Det var allerede aftalt hvem pigen Leesha skulle giftes med. Men da den hendes udkårne begynder at sprede rygter om at de allerede har været sammen, bryder hun forlovelsen, hvilket ikke er velset. Hun ender med at komme i lære hos byens urtesamler, en klog kone som både fungerer som helbreder og klog kone i landsbyen.

Nu kunne man tro at dette var endnu en bog hvor vi følger unge i deres læretid. Men bogen tager flere store spring frem i tiden, og vil følger derfor de to ind i de voksne år, hvor de hver især udvikler sig til at blive blandt de bedste i deres felt, hvilket dog ikke kommer uden en pris, da de begge opgiver famille for at hellige sig deres arbejde.

Arlen opdager en dag nogle gamle ruiner hvori han finder nogle gamle symboler, som viser sig at være angrebssymboler, og med et er der nu åbnet op for at man ikke kun skal krybe i ly bag symbolerne, men man kan nu tage kampen op mod dæmonerne. Dette er dog stadig yderst farligt at gøre dette, specielt da han maler sig selv med symbolerne og går i direkte kamp.

Denne historie finder sted i en meget dyster verden, hvor alle er påvirket af de natlige angreb og hvor alle jævnligt mister nogen de kender. Men det er netop denne dystre setting, og de afsavn som hovedpersonerne hele tiden må lave, der gør at det bliver en virkelig spændene fortælling, hvor man virkeligt har lyst til at følge videre. Dette er der heldigvis også mulighed for at gøre, da bind 2 Ørkenspyddet allerede er udkommet.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 54

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Himmelskibet 55

Sommer, 2018
183 sider.
Forsideillustration: Martin Pedersen
Forsidegrafik af Michael Bernth
Redaktør: Klaus Æ. Mogensen

Download på:
www.himmelskibet.dk/download/Himmelskibet55.pdf

Redaktionelt – ved Klaus Æ. Mogensen
Hvad Fa’n er steampunk? – af Klaus Æ. Mogensen
Steampunk Batman: Gotham By Gaslight – af Klaus Æ. Mogensen
Space: 1889 – af Klaus Æ. Mogensen
Løftet til den døde – Novelle af Aage Ægidius
Anmeldelser: Film og tv
• De utrolige 2
• Stranger Things 2
• Iron Fist sæson 2
• The Predator
• Kommentar: The Last Jedi
Portræt af en sirene – Novelle af Rune Meikle
Anmeldelser: Bøger
• Nøglen til korncirklerne – Jørgen Moranis
• Blodets bånd – Christian Kronow
• Den Forbudte Bred – Stine Dreyer
• Det sukker så tungt udi skoven – Astrid Ehrencron-Kidde
• Djævlens Hjerte – Lars Kramhøft
• Inkarnation – Pernille L. Stenby
• Den uægte – Jesper Wung-Sung & Palle Schmidt
• Den Magiske Sten – Sissel Moody
• Ellin, Miralins datter – Hanne Lykke Rix
• #moderneeventyr
• King – A. Silvestri
• Tusmørkebørn – Marie-Louise Rønning
• Öjvind Kramers monstre – og andre grumme gys – Jonas Wilmann
• Ad nauseam – Daniel Henriksen
• Mistelten87? – Anders Jørgen Mogensen
• The Tucson Time Traveler – and other stories – Claus Holm
• Hr. Kukula – Mikkel Harris Carlsen
• February Fiction – A. Rune og A. Silvestri
• Den Universelle Alliance – Kampen for at overleve – Kasper Endelt
• Tidsparken – Christopher Priest
• Tusmørkets Søn – Mads Schack-Lindhardt
• Zoltars Krypt – Helle Perrier
• Vi vågner i Sibirien – Martin Paludan
Den fantastiske virkelighed – af Flemming R.P. Rasch
Harlan Ellison 1934-2018 – Nekrolog af Stig W. Jørgensen
Den snublende klovn, den følgende nar – Af Kenneth Krabat
Steve Ditko 1927-2018 – Nekrolog af Klaus Æ. Mogensen
Hugo Award 2018 – af Klaus Æ. Mogensen
Gardner Dozois 1947-2018 – af Klaus Æ. Mogensen
Locus Award 2018 – af Klaus Æ. Mogensen
Nebula Award 2018 – af Klaus Æ. Mogensen
Bogliste – Af Janus Andersen

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | Skriv en kommentar

Himmelskibet 54

Forår, 2018
56 sider. 65kr
Forsideillustration: Martin Nebelong
Forsidegrafik af Michael Bernth
Redaktør: Flemming R.P. Rasch

Om dette nummer af Himmelskibet – Af Flemming R.P. Rasch
The Eternals – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Kære hjem – Novelle af Martin Schönning
Anmeldelser
Bøger
• Blår – Hugh Howey
• Necrodemic 2: Castra Damnatorum – Patrick Leis
• Den tatoverede mand – Peter V. Brett
• Når mørket kommer krybende – Antologi
• Episk #zombie haiku – Janus Andersen
• De tre tyste 2 – Synne K. Eriksen
• En konges vej 2 – Brandon Sanderson
• Enkeltbillet til kosmos – Frank Lerbæk
• Rakelsminde – David Garmark & Stephan Garmark
• Død verden – Louise Haiberg
• Ind i mørket – Henrik Sandbeck Harksen
• Fast arbejde – A. Silvestri
• Hjemmet – Mats Strandberg
• Fortællinger fra mørket 2 – Antologi
• Skriftrullerne – Jannich Allan Stæhr
• Nyctophilia – Storm Frost
• Gespenster – Antologi
• Dukkehuset – D.S. Henriksen
• De døde vågner – Line Kyed Knudsen
• De dødes nat – Charlie Schneider
• Waiting for the machines to fall asleep – Antologi
• Mørke kræfter – Christian Engkilde
• Moderlandets drage – Nikolaj Johansen
• Fjernstyring – Iben Bertelsen & Jan Schwerdfeger
• Epifanien – Merete Pryds Helle
Film
• Black Panther
• The Last Jedi
• Avengers: Infinity war
Tegneserier
• Ekstraordinære rejser i tid og rum
• Scrapbogen – Karsten Mungo Madsen
• Grindhouse
• The Age of Selfisness
Spil
• Tales
• Technobabylon
• Mordenkainen’s Tome of Foes
1974: Puslingens År – Novelle af Jon Terje Østberg
Ebenezer McMallard og Dragens guld – Novelle af Torben Æ. Mogensen
Tegneserier for voksne: Heavy Metal – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Ursula Kroeber le Guin 1929 – 2018 – Nekrolog af Majbrit Høyrup
Nyt om fantastik – Ved Klaus Æ. Mogensen
Ny fantastik på dansk – Ved Janus Andersen

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | En kommentar

Martin Paludan – Vi vågner i Sibirien

Vi vågner i Sibirien
Roman af Martin Paludan
Forlaget Brændpunkt, 2017

Jeg troede som udgangspunkt, at denne kortroman var en slags dansk vinkel på noget post-apokalypse. Det er det ikke, men derimod nok snarere et studie i besættelse. Det er mao. mere i familie med klassisk social-realistisk litteratur og jeg er den helt forkerte anmelder… Historien starter med en prolog, der ud fra en tidsmæssig logik vidst burde være en epilog. Her får vi beskrevet et Danmark, der er ved at dø, formentlig pga. golfstrømmens ophør og den deraf følgende isvinter. En nærmere videnskabelig forklaring kommer ikke. Hovedpersonen (alting er skrevet i første person) underviser på et universitet i Århus, imens verden er ved at gå under – ikke med et brag, men med lidt klynken, som man siger.

Hele starten virker underligt påklistret og bærer præg af at være skrevet på et andet tidspunkt end resten (og mangler i modsætning til det øvrige lidt korrektur).

Efter ca. 20 sider springer vi, så vidt jeg kan bedømme (?!) en 5-10 år tilbage i tiden, hvor forfatteren som vi fulgte i pro(epi?)-logen begynder sin erotiske besættelse af en kvindelig studie-kollega. Hun er en køn, klassisk revolutionær enhedsliste-type, der vil forandre samfundet, og han er en defaitistisk, introvert ateist, der drømmer om at skrive “Den store Roman”. Politisk er han nok det man vil kalde neutralt småborgerlig, så der er lagt i kakkelovnen til en del opgør. Det kan jeg for så vidt rimelig nemt forholde mig til, men de diskussioner de har, bliver desværre ikke uddybet, så man kan få et indtryk af deres synspunkter. Det er noget man snarere kan fornemme, hvis man kan genkende disse typer.

I løbet af resten af romanens i alt ca. 130 sider følger vi så disse to’s forhold med jalousi, parforholds-kriser og politik, mest på det personlige og lidt på det samfundsmæssige plan.

Sprogligt er denne roman rimeligt litterær og man mærker at forfatteren er uddannet i dansk og retorik. Det vrimler med finurlige sprogblomster, og sekvenser, hvor man ærligt talt er i tvivl om hvad, der er noget som vores jeg-person drømmer og hvad der er virkeligt. Her hjælper det heller ikke at der skiftes mellem nutid og datid på tidspunkter, hvor jeg i hvert fald ikke ville have gjort det.
Personligt sad jeg lidt med en fornemmelse af, at meget af kærlighedshistorien er lige lovlig selvbiografisk, eller, at det er en historie som forfatteren kunne tænke sig var selvbiografisk, men det er nok bare mig.

Som konklusion vil jeg sige, at dette ikke er en roman for dem, der interesserer sig for science fiction aspektet af handlingen, men hvis man vil læse en litterær kærlighedsroman der ikke er for lang og hæver sig over de gængse kærligheds romaner, så er det sikkert et fint udgangspunkt.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Niels Gjerløff

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Christian Engkilde – Mørke kræfter

Mørke kræfter af Christian Engkilde
Forlaget Silhuet, 2018. 192 sider
Omslag: Nathascha Friis

Underholdende afslutning på en vellykket gysertrilogi for børn og unge

I 2016 udkom første bind i Christian Engkildes gysertrilogi for børn og unge: Skygger i mørket. Her fik fodbolddrengen Sebastian som opgave at hjælpe den blinde Thomas til rette i klassen. En opgave han langt fra var tilfreds med. Men de to blev alligevel venner, ikke mindst fordi Thomas trods sin blindhed kunne se nogle skræmmende skygger, der nærmest forfulgte Sebastian og fik det til at se ud, som om han lavede en masse ulykker. Skyggerne dukkede op efter et besøg på det lokale museum, og første bind sluttede med et voldsomt opgør med den lokale museumsdirektør Botved, der skruppelløst prøvede at fremmane en dæmon for at bevise sin tese om, at den gamle munkeorden Fakkelbrødrene kunne fremmane dæmoner.

Under opgøret kom Sebastian slemt til skade og blev midlertidig blind, og bind to: En cirkel af blod starter umiddelbart efter. Der dukker skygger op på hospitalet, hvor Sebastian er indlagt, og denne gang besætter en af skyggerne en ung pige, der også er patient. Botved har heller ikke opgivet sine planer om at fremmane et væsen fra den anden side, og han har ingen intentioner om at  lytte til de unges advarsler.

Nu er så tredje bind Mørke kræfter udkommet, og det er absolut en værdig afslutning.  Det er så fedt at læse en serie, hvor hvert nyt bind er endnu bedre end de foregående, og det har været tilfældet for mig med Christian Engkildes vellykkede trilogi.

Sebastian, Caroline og Thomas er blevet en fasttømret enhed, selvom ingen andre forstår, hvad Caroline vil med sådan et par tabere. En aften i ungdomsklubben dukker et nyt skræmmende væsen op, som kun Thomas og Sebastian kan se. Det er lykkes Botved at fremmane en dæmon. I forsøget på at komme væk fra dæmonen brænder ungdomsklubben ned, og kort efter fortæller Thomas, at han flytter tilbage til sin mor.

Nu er der kun Sebastian til at tage kampen op mod dæmonen, som er stærkere end noget andet, de har været oppe imod. Men Sebastian vil gøre alt for at redde Caroline fra dæmonen.

Som sagt er jeg ganske enkelt begejstret for Engkildes serie, og læste Mørke kræfter i et hug under en lettere forlænget togtur. Det lykkes rigtig godt at fortælle en uhyggelig historie om dæmoner og ondskab, samtidig med at de unge hovedpersoner beskrives troværdigt og levende. Jeg føler med Sebastian, når han bliver jaloux på præstesønnen Robert, der tilsyneladende altid kan få Caroline til at grine. Samtidig er de voksne figurer også blevet mere troværdige, og portrættet af præsten Lars-Peter, som på første hånd ser dæmonen og alligevel efterfølgende taler sig selv ud af troen på den, er lige på kornet.

Mørke kræfter byder både på dæmoner, ondskab, venskab og spirende kærlighed. Jeg er solgt og kan kun anbefale trilogien til alle +10, som holder af en god gyser.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Hugh Howey – Blår

Blår af Hugh Howey
Dreamlitt, 2018. 614 sider
Omslag: Emma A. Mowinckel

Hundredvis af år ude i fremtiden har en ukendt katastrofen lagt jorden øde og gjort atmosfæren giftig. Kun en lille rest mennesker har overlevet inde i en gigantisk underjordisk silo. De lever et nøje tilrettelagt liv, hvor ens etage i siloen mere eller mindre bestemmer ens job og fremtid. Al tale om verden udenfor siloen er forbudt, og drister nogen sig til det alligevel, venter rengøringstjeneste. En envejs billet udenfor for at rense linserne på de kameraer der er eneste forbindelse til omverdenen.

Da sherif Holsten frivilligt melder sig til rengøringstjeneste, skal der findes en ny sherif. Det er borgmesterens pligt at udpege en ny, og hun vælger overraskende en mekaniker fra de nederste etager, på trods af at it-afdelingens chef har kørt sin egen favorit i stilling.

Men valget af den uventede sherif skyder en række tragiske begivenheder i gang, og pludselig er siloen ikke det trygge hjem, den før var. Gamle hemmeligheder og chokerende løgne dukker op til overfladen, og spørgsmålet om, hvad der egentlig er udenfor, kan ikke mere ignoreres.

Blår er første del i Hugh Howeys Silo-serie. Romanen består af fem dele: Holston, Maskespil, Aflukning, Optrevling og Sammensyning. Howey udgav oprindeligt Holston som en selvudgivet kortroman, men fans krævede en fortsættelse, og så fulgte de øvrige dele. I 2012 skrev Howey så kontrakt med forlaget Simon og Schuster, og i dag er serien en international bestseller, der er udkommet på 40 sprog, og hvis filmrettigheder er blevet købt af Ridley Scott.

Jeg forstår godt, at seriens første fans forlangte mere. Historien er elementært spændende og samtidig let fortalt, så man lynhurtigt stryger igennem de 614 sider. Persontegningerne er måske ikke så dybe, men til gengæld er siloen et unikt setup, som vi langsomt får et fascinerende – og skræmmende – indblik i.

F.eks. er man i siloen nødt til nøje at overholde status quo for at samfundet kan fortsætte. For at undgå overbefolkning har man derfor indført et lotteri, så når der dør en person, kan et par vinde muligheden for i et år at forsøge at blive gravide. En anden detalje er it-afdelingen, som indtager en helt speciel stilling i det lukkede samfund. Og så er der de små drys fortid, der stadigvæk findes på trods af tabuerne – bl.a. slidte billedbøger fulde af fantasidyr som elefanter!

Den danske titel ”Blår” er yderst rammende med sin tvetydighed. Blår kan både betegne en slags garn, der bruges til rengøring, men det bruges også i vendingen ”at stikke folk blår i øjnene”, som betyder at bedrage folk. Og med sin langsomme afsløring af, at sandheden om siloen langt fra er enkel, må vi sande at forside-teksten har ret: ”Hvis ikke løgnene slår dig ihjel, så gør sandheden”

Blår efterfølges af Shift og Dust, der endnu ikke er oversat til dansk.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar