Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Michael Kousgaard – Kolde timer

Kolde timer
eNovelle af Michael Kousgaard
Forlaget Petunia, 2019

Novellens indledning fortæller om en mand der blev fundet død med bide- og kradsemærker på kroppen, men morderen bliver ikke fundet.

Under en løbetur overværer Nanna et trafikuheld hvor en fodgænger bliver ramt af en bil. Fodgængeren dør ikke med det samme. Døden indtræffer først da en mystisk mand går hen er brækker nakken på ham. Nanna flygter fra stedet, men er nu sikker på at den mystiske mand er efter hende; en frygt der bestemt er begrundet. Det viser sig at den dræbte fodgænger er politiker, men drabet er ikke politisk motivere og er i stedet kædet sammen med politikerens datters forsvinden.

Vi følger Nanna i de intense timer i natten efter trafik­uheldet, hvor hun prøver at forskanse sig og søger hjælp hos en af sine venner i håbet om at undvige den mystiske fremmede morder.

“Kolde timer” er en YA gysernovelle, der finder sted i 80’erne, noget man ikke direkte får at vide, men som man kan læse ud af f.eks. brugen af en walkman. På forlagets hjemmeside står der at handlingen finder sted i 1984, men lidt spøjst at dette ikke fremgår i udgivelsen, når der nu er sat et årstal.

Det afsluttende tvist er nok forudsigeligt, men historien er intens og spændende, og jeg vil mene den rammer sit publikum fint.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 57

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Mette Østergaard Filsø – Mordet i elverskoven

Mordet i elverskoven
Roman af Mette Østergaard Filsø
Himmelkrystallens børn, 1
Forfatterskabet.dk, 2019
288 sider, 199,00 kr.

Anna bor hos sin adoptivmor, den gnavne enkefrue Kerstin i byen Jyss. Anna er rastløs og sniger sig tit væk, ofte for at købe brød med penge stjålet fra adoptivmoren. Brødet bringer hun hen på det børnehjem, hun tidligere boede på.

En dag på markedspladsen ser hun en udefrakommende ung mand, som tydeligt ikke er vant til at blive fanget i de lokale marskandiseres ‘handelskrig’. Anna får den unge mand reddet væk fa de oprørte handlende og tager på en lille udflugt med ham for at vise ham området. Den unge mands navn er Erik, og han rejser rundt sammen med sine forældre for at undersøge gamle sagn og fortællinger. Skoven nær Jyss siges at være forbandet, men de er kun på gennemfart, for deres egentlige mål ligger længere fremme, hvor det siges at der bor elvere.

Da Erik nærmer sig den forbandede skov, besvimer han pludseligt, og da hans forældre kommer til, virker det meget som om der er noget ved Erik som de ikke har fortalt ham. Det lader til at deres mission med at undersøge gamle sagn, i høj grad går ud på at finde ud af hvad det er Erik rummer. Det ender med at Anna rejser videre med de rejsende på deres færd til elverskoven.

Selvom Anna beskrives som impulsiv og en der gerne vil opleve mere, så virker bogens start, med Annas hurtige afrejse, som om forfatteren meget gerne hurtigt vil videre til den spændende del, og spænding kommer der så bestemt også.

Der har aldrig været nogle mennesker der er blevet lukket ind til elverne, men da en af elverne fornemmer noget specielt ved Erik, bliver de lukket ind, noget de andre elvere bestemt ikke er tilfredse med. Kort efter ankomsten dræbes en af elverne; noget der heller aldrig er sket før, da elverne er udødelige og mest holder sig for sig selv. Elverne beskytter Megistrélen, det lys og stof som guderne brugte til at skabe verdenen. Men dette lys kaster også en skygge, og når denne skygger tager bolig i et menneske, så skabes troldmænd der dyrker smerte og undergang. Disse troldmænd er elvernes ærkefjender, og de må for alt i verden ikke få adgang til Megistrélen.

Anna, Erik og elveren Gelas må nu drage væk fra elvernes rige for at finde den troldmand der er på spil, samt finde ud af hvad det er Erik rummer.

Bogen har som nævnt en start der virker noget forhastet, men efterfølgende hænger historien godt sammen, og det høje tempo fungerer fint til historien. Det er en YA fantasyfortælling, som finder sted i en spændende verden, hvor de gode kæmper det godes kamp, og de onde er virkeligt onde. Selvom dette er bind 1, så er historien fint afrundet, men stadig med masser at ting som næste bind kan bygges på.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Publius Enigma – Exnihilo

Exnihilo
Roman af Publius Enigma
Valeta, 2019, 478 sider

Ombord på rumskibet Discovery IV er de to astronauter Issac og Maryon blevet forelsket i hinanden. De holder deres affære hemmelig for de andre ombord, da det ikke er velset at have den slags forhold imellem besætningsmedlemmerne. De har dog ikke kunnet holde det mere hemmeligt, end at de andre har lagt mærke til det, men ingen siger noget til det. Det viser sig dog at Issac har leukæmi, noget man ikke kan behandle ombord. Han bliver derfor lagt i cryosøvn, således han kan blive behandlet når de engang kommer hjem. Der er dog ingen planer for hvornår skibet skal returnere, så der kan gå op til 50 år inden han vil blive vækket igen. Maryon kan ikke udholde tanken om at hendes livs kærlighed skal ligge der imens hun bliver gammel, så hun beder om også at blive lagt i cryokammeret, hvilket kaptajnen giver tilladelse til.

Tiden går, og Den Totale Krig ødelægger store dele af Jorden og ødelægger også menneskeheden, så det ikke længere er muligt at få børn af naturlig vej. Mennesket er nu i stor stil rejst ud i rummet for at finde nye hjem. Det Interhumane Synedri er den øverste magtfaktor på Jorden og styrer de fertilitetsfabrikker hvor børn nu dyrkes i tanke og efterfølgende tildeles en familie. Disse dyrkede mennesker har en levetid på omkring 40 år, inden de rammes af Den Ubarmhjertige Død. Det er en pludselig og meget ubehagelig død, så ubehagelig at folk går med en pille på sig der dræber dem omgående, som de kan tage når de mærker den ubarmhjertige død melde sig.

Omkring 100 år er gået da Discovery IV findes igen. Det viser sig at det på et tidspunkt er styrtet ned på en af Jupiters måner. Det vides ikke hvorfor det er styrtet, men fokus bliver hurtigt rettet på cryotankene, ikke mindst da det lykkedes at vække Maryon. Forskere ser det som et håb om at finde en kur imod Den Ubarmhjertige Død at have et levende menneske fra før Den Totale Krig. Ledelsen i Det Interhumane Synedri ser det derimod som en trussel imod deres magt, og de vil gøre alt for at sørge for at der ikke er nogen overlevende på Discovery IV; noget der heldigvis er nogen der modsætter sig.

Den første halvdel af bogen beskriver bl.a. via tilbageblik hvordan samfundet under Det Interhumane Synedris ledelse er blevet, og efterfølgende omhandler den Maryons kamp for at overleve, ligesom den omhandler en oprørsbevægelses forsøg på at bekæmpe Det Interhumane Synedri. Det hele sker i nedslag over en periode på 3-4 år, hvilket beskriver udviklingen, men da det kun er få nedslag i tidsbilledet, vi ser, føles det ikke rigtig som om man har føling med hvad der sker. Det Interhumane Synedri er personificeret ved dets Generalsekretær, så det virker mere som kampen imod én mand end kampen imod et styre.

Fortællemåden med de mange tilbageblik og nedslag i historiens tidslinje gør at bogen spænder vidt i hvad den dækker, og specielt i starten sad jeg lidt med en fornemmelse af at læse en novellesamling hvor alt var sat i samme verden. Men det lykkes at samle det hele i løbet af bogen, i et actionfyldt sidste afsnit hvor oprøret og Maryons kamp for en plads i den nye verden afsluttes. Denne opbygning gør dog at man i fokuserede afsnit får et indblik i børnenes opvækst under det diktatoriske styre, men også hvor modbydelig Den Ubarmhjertige Død er. Flere af kapitlerne virker til at have hentet inspiration i andre værker, som The Martian og 1984, noget der fungerer rigtigt godt.

Bogen er udgivet under pseudonymet Publius Enigma, men det oplyses dog at det er forfatterens første bog. Det undrer mig lidt når en debuterende forfatter skriver under pseudonym, det kommer næsten til at virke som om vedkommende ikke vil stå ved at han/hun har skrevet en science fiction-roman. Jeg skal ikke forsøge at gætte yderligere til forfatterens grund til brugen af pseudonym, men jeg mener bestemt sagtens forfatteren kan være stolt af sin bog.

Opsummeret så vil jeg sige at dette er en fin debutroman, for selvom der er en række actionscener hvor redningen meget belejligt dukker op ud af det blå i sidste øjeblik, så er det en bog, der er godt skruet sammen og som får leveret sin historie ganske godt.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Nikolaj Johansen – Gennem kul og blod

Gennem kul og blod
Roman af Nikolaj Johansen
Revolution, bind 3
Calibat, 2019, 260 sider

Vi er nu kommet til slutningen på den noget atypiske steampunk-fortælling der udgør Revolution-trilogien af Nicolaj Johansen. Tredje og sidste bind har titlen Kul og blod, og den starter med at revolutionens leder Argone sendes til en kulmine hvor han skal arbejde som straffefange, da han i bind 2 blev fanget og dømt for sit oprør imod imperiet. Det at det er en kulmine han skal arbejde i, er næsten det i denne bog der lugter mest af steampunk, for i dette bind er der ikke dampdrevne kampmaskiner eller drager.

Bagsiden af bogen har overskriften “Det sidste slag”, så man forventer at Argone skal tage sit oprør med til sit fangeskab, og så måske slippe væk derfra, for at indsætte et sidste afgørende slag. På dette punkt overrasker bogen, for det slag den bygger op til, er ikke det man nok kunne forvente. Det er svært at komme nærmere ind på hvilken vej revolutionen går uden at afsløre for meget, men man kan vel godt sige så meget at oprørs-‘hæren’ hovedsageligt består af folk der er imod enhver form for drab, hvilket gør at det store åbne slag er udelukket, da oprørshæren vil blive slagtet. Men der er andre måder at lave revolution på end den blodige.

Selvom klassisk steampunk er sat i et alternativt Vic­toriatiden, så er der ingen der siger at man ikke sagtens kan bruge elementerne i en fantasyfortælling. Jeg havde dog gerne set flere damp-elementer i en bog, der beskriver sig selv som værende steampunk.

Bogen afrunder på fin vis trilogien, en serie der kan anbefales til fantasylæsere.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Det nådesløse daggry

Det nådesløse daggry
Antologi redigeret af Lars Grill Nielsen
Enter Darkness, 2019, 286 sider

Forlaget Enter Darkness har slået sig op på udgivelsen af dansk horror og har bl.a. tidligere udgivet de to antologier Hvis jeg overlever natten og Rustkammeret i serien Fortællinger fra mørket. Den nye antologi Det nådesløse daggry er ikke i denne serie, men indholdet er stadig dystre noveller. Bagsideteksten beskriver indholdet som et “… mix af klassisk og moderne fantasy med mørke elementer af horror og et par velanrettede twists af science fiction”; en beskrivelse som jeg mener rammer indholdet ret godt (dog er der kun Tue Omøs “Det kubistiske hjerte” som jeg vil betegne som science fic­tion ).

Flere af novellerne omhandler ikke mennesker, men derimod dæmoner eller sagnvæsner som lever i udkanten af menneskets verden. Et eksempel på dette er den novelle der indleder samlingen, “Dyndfolkets arv” af Tenna Vagner, som handler om et af dyndfolket, som skabes idet et menneskebarn ofres i en mose. Væsnet udvikler hurtigt en bevidsthed om sin egen eksistens og sin egen styrke, men væsnet er ikke alene i den verden den er skabt i.

I “Aldhissla” af Carina Evytt er det elletroldenes konge. der nok er en mægtig kriger, men derfor frygter han alligevel de underjordiske, og han er nødt til at føje de underjordiskes dronning.

I “Naglfar” af Martine Cardel Gertsen er det fortidens synder og grufuldheder udført på kvinder i bl.a. Kina, der nu manifesterer sig i et forsøg på at fremskynde ragnarok.

Der er flere historier som i forskellige former handler om sovende dæmoniske kræfter, som ved en fejl vækkes med grufulde konsekvenser.

Som altid med antologier, er der stor forskel på novellerne og den tilgang som forfatterne har haft til temaet. I denne er det tilgangen til fantasyelementet der adskiller sig mest fra novelle til novelle. De fleste tager udgangspunkt i elementer der kunne være taget ud af folklore og overleveringer, men der er også gjort godt brug af dæmoniske elementer fra mange gysertraditioner. Generelt passer bogen godt ind i bagsidetekstens beskrivelse af mørke og dystre fantasyfortællinger, hvilket også gør at den adskiller sig fint fra de mange horrorantologier der er udkommet i de sidste fem år, og selvom den således ikke matcher de to Fortællinger fra mørket-antologier, så hører den hjemme på hylden ved siden af dem.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Antologi, Bøger | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Pascal Jousselin – Overmand 1: Med kappe og porre

Overmand 1: Med kappe og porre
Tegneserie af Pascal Jousselin
ShadowZone, 2018, 48 sider

Overmand er en meget atypisk tegneseriesuperhelt, og hans superkraft er aldrig set før. Han ved at han er en tegneseriefigur, hvilket han benytter til sin fordel. Han kan se og springe frit imellem ruderne på en tegneserieside. Dette kan han bruge til at springe frem i tiden og derved overhale skurken, men han kan også stå i en af de sidste ruder og skyde skurken i en af de første ruder. Denne springen imellem ruderne gør at man lige er nødt til at læse nogle af siderne to gange for helt at holde styr på hvad det er der sker, men det gør det også utroligt underholdende, og en tegneserieoplevelse som jeg i hvert fald ikke har haft før.

Flere af historierne handler ikke om superhelteting, men om mere dagligdags ting, som i den hvor Overmand besøger sin bedstemor. Da han ankommer til hendes hjem, siger hun at hun er løbet tør for brød, og om han vil smutte ned og købe noget. Men i stedte for at smutte ned til bageren, skriver han en besked på et stykke papir og folder det til en papirflyver, som han så sender tilbage til en af de første ruder. Dette gør at han derved allerede på turen derover køber brødet.

Overmand er dog ikke den eneste der kan benytte mediet. Der er også en der kan flytte ting fra baggrunden af et billede op foran, således at tingene kommer ud af perspektiv. Dette gør at en fugleunge der falder ud af en rede lige pludseligt er på størrelse med et hus. Der er også en hvis talebobler bliver fysiske, så andre falder over dem, og så er der en som kan gå igennem siderne.

Alt dette giver en speciel, men også underholdende oplevelse, og bestemt en læseoplevelse som folk der holder af tegneserier ikke bør snyde sig selv for.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustrationen er hentet fra forlagets hjemmeside.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Det grufulde bibliotek: danske gys før og nu

Det grufulde bibliotek: danske gys før og nu
Antologi redigeret af Kristian Nordestgaard og Jette S. F. Holst
Forord af Nicolas Barbano
Serieklubben 2019, 330 sider

I de sidste 10 år har der været udgivet rigtigt mange antologier med danskskrevne gyserhistorier. I de sidste par år er der så begyndt at udkomme flere novelleopsamlinger hvor forfattere har samlet deres bidrag til disse antologier. Den danske tradition for at fortælle historier hvor det ikke går hovedpersonen godt, er dog på ingen måde ny, men går langt tilbage og har rødder tilbage i folklore-fortællinger. Det store researcharbejde der ligger bag bogen Det grufulde bibliotek, henter glemte forfattere i denne tradition frem igen, men lige så vigtigt er det, at den også viser at kanoniske forfattere som B.S. Ingemann og Holger Drachmann også har skrevet sådanne fortællinger.

Bogen er ikke blot en samling af gamle noveller; bogen gør det gode at alle novellerne har en indledning der fortæller hvorfor netop den historier er udvalgt til samlingen. Historierne er yderligere udvalgt til at repræsentere forskellige typer historier. Der er det klassiske uhyggelige fortælling med rod i folkloren, der er avisartiklen, de nyere fra nutidens forfattere, den Lovecraft-inspirerede og så er der også de nyskrevne som ikke har været udgivet før.

Denne bog er således ikke kun yderst interessant fordi den indeholder en lang række historier som på hver sin måde er værd at læse, men den er i sig selv et studie i hvordan en genre har udviklet sig herhjemme.

Jette Holst har på sin blog gyseren.dk haft en række indlæg hvor hun har skrevet yderligere om de udvalgte noveller, og det er bestemt også værd at læse med her for at få endnu mere info om samlingen.

Der er desværre ting der trækker ned ved denne ellers gode udgivelse. Bogens omslag og ikke mindst den store tekststørrelse får det til at se ud som om dette er en bog der er tiltænkt 12-årige. Dette stemmer ikke overens med at de ældre tekster bringes med de oprindelige stavemåder, og ord og vendinger er ikke opdateret. Jeg syntes det er en skam, når man tænker på det store arbejde, der er lagt i at lave denne bog, at den har fået den opsætning den har.

Opsætningen skal dog ikke ændre på at denne bog skal have en klar anbefaling med for alle der er interesseret i gyserhistorier, men også de der er interesseret i dansk fantastisk litteraturs udvikling.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

FAR: Lone Sails

FAR: Lone Sails
Computerspil
PC på GOG og Steam, Xbox One, Playstation 4 og Mac OSX
Okomotive, 2018, 112 kroner

FAR: Lone Sails er et spil fra firmaet Okomotive. Det er fra 2018. Det er et spil, hvor man er fyrbøder i et slags lokomotiv som kaldes Okomotive. Det er en postapokalyptisk steampunk-verden. Man skal finde brændstof til lokomotivet i form af kasser, benzindunke og andet som man brænder i lokomotivets ovn, så man kan lave damp til at få lokomotivet til at bevæge sig. Man trykker så på lokomotivets speeder og skal ind i mellem lukke damp ud. Når man gør dette, får lokomotivet et ekstra skub fremad. Hastigheden øges meget.

Ens rejse starter ved at man er ved en eller andens grav. Det er ikke forklaret i spillet hvad dette går ud på. Man bevæger sig til højre og kommer til ens lokomotiv. Spillet er set fra siden, og man ser midten af lokomotivet. Man løber aldrig rigtigt tør for brændsel. I gamle Commodore 64-spil ville man dø og skulle begynde helt forfra, hvis man gik glip af et eller andet, men sådan er det ikke i et moderne spil. Jeg prøvede at undgå at samle brændstoffet op, men der kom bare mere fem minutter efter. Der er undervejs forbedringer til ens lokomotiv som bliver sat på. Jeg tror at det er fem stykker. Man skal også reparere lokomotivet, hvis det går i stykker. Dette har man en bestemt mængde tid til.

Der kommer mange forhindringer undervejs. De er i grunden ikke så svære at løse. Jeg kunne hurtigt løse dem. Det er ikke et særligt svært spil. Det er mere rejsen undervejs som man oplever i spillet. Det er en flot verden, og spillet kører i en flot, moderne skærmopløsning med mange farver. Der mangler overhovedet ikke noget her. Der er også et godt soundtrack til spillet. Jeg lytter tit til det på Spotify og YouTube.

Det er en flot postapokalyptisk verden. Verden er gået under på en eller anden måde, og man ser resterne af den. Der er også store steampunk-maskiner lidt ligesom i filmen Wild Wild West. Jeg spillede spillet med en Xbox-controller, og det er perfekt til det. Det ville også fungere fint på en spillekonsol. Spillet kan godt spilles af børn og unge. Jeg følte mig godt underholdt. Det tager dog kun 4 timer at gennemføre spillet, og det koster 112 kroner. Det er lidt billigere på udsalg – nok omkring 80 kroner.

Jeg vil give spillet 8 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr. 57

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar

Jannich Allan Stæhr – Det Sorte Tårn

Det Sorte Tårn
Roman af Jannich Allan Stæhr
Saxo Publish, 2019, 269 sider

Mina har magiske evner, noget hun i de sidste 18 år har udviklet mens hun har stået i lære hos den ældre Mester Cuno. Igennem sine evner har hun nogle gange drømme som beskriver mulige fremtider. I et af disse drømmesyn ser hun et angreb på det slot, de to er på vej til; et angreb som hendes læremester ikke overlever.

På slottet skal der finde et bryllup sted, hvor prinsessen skal giftes med sin prins. Brylluppet når dog ikke at finde sted, før at slottet angribes. De sortklædte tropper ledes af den onde troldmand Arzur, der viser sig at være for mægtig for både Mina og hendes læremester. Den gamle mand dør i kampen, som Mina havde forudset, og det hele ender med at den sorte troldmand bortfører prinsessen.

Kongen ønsker selvfølgeligt at få sin datter tilbage, også for at forhindre at hun skal blive brugt i et politisk tvangsægteskab. Da det vil tage tid at samle hæren, sendes Mina i forvejen sammen med elverkvinden Elena og dværgen Dagrim. De skal lokalisere prinsessen og drager derfor afsted mod Det Sorte Tårn i dragelandet.

Selvom deres mission er hemmelig, står det hurtigt klart at nogen kender til den, for de støder både ind i pirater og trolde, hvilket ikke virker tilfældigt. For at holde missionen hemmelig, er Mina nød til at begrænse sin brug af magi, men hun ender dog ofte med at måtte bruge sine evner.

Den verden de rejser igennem, bliver mere og mere dyster efterhånden som de nærmer sig dragelandet, og de finder ud af at der er mange der lider under Azurs regime.

Målgruppen er den unge fantasylæser, og bogen har godt med action og holder et fint tempo, hvor der både er tid til at følge de tre gruppemedlemmer samt lære dem at kende. På mange måder er det en klassisk ungdomsfantasy-fortælling, hvor vi følger en gruppe bestående af forskellige racer med forskellige egenskaber, men hvor det netop viser sig at det er via deres samlede evner at de kan løse deres mission.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Darkside Detective

Darkside Detective
Computerspil
Spooky Doorway, 2017
PC på GOG og Steam, Linux, Mac OS X og Nintendo Switch
USD 12,99

Darkside Detective er et point-and-click adventure, hvor man er en detektiv som skal opklare overnaturlige kriminalsager. Der var oprindeligt seks sager i spillet, men som en bonus er tre ekstra blevet tilføjet. Det er meget ligesom X-Files. Der er mange referencer til alt muligt. Man møder blandt Lovecraft, Aleister Crowley, Edgar Allan Poe og Scully fra X-Files. Der er referencer til Monkey Island, Simon the Sorcerer, Day of the Tentacle, Indiana Jones and the Fate of Atlantis og mange andre spil. De fleste sager tager en halv time. De er ikke så svære, men i nogle sager kan man godt sidde fast og have svært ved at komme videre. Den ottende kriminalsag tog et kvarter, mens den niende tog halvanden time. Den niende var nok den dårligste. Den er meget ulogisk.

Man oplever alt muligt ligesom i X-Files. Der er også gremlins og zombier. Man rejser gennem magiske portaler til “The Darkside”. Der var en sag med et tog som var fanget mellem vores dimension og den anden dimension. Man skulle få det til at komme videre. Der er også en sag med et bibliotek med genfærd. Der var også en julesag, hvor Julemandens børn var blevet overtaget af ham som ond magt, men var det også den rigtige julemand?

Ens karakter går ikke rundt. Når man skifter skærmbillede, står han et sted. Man får også hjælp af en politimand som er ens partner. Man klikker rundt på objekter. Man kan også kombinere objekter og bruge objekter på omgivelserne. For det meste er det nemt at regne den ud.

Jeg syntes ikke spillet var uhyggeligt. Det var kun ét uhyggeligt øjeblik i spillet. Jeg vil sige at unge kan spille spillet. Det tog mig 6½ time at gennemføre det hele. Jeg sad dog fast til tider, særligt i niende kriminalsag. Firmaet bag spillet har lavet en kickstarter og fået penge til at lave en fortsættelse til spillet. Det vil jeg også gerne spille. Jeg tænker at spillet er bedst at styre med en mus. Der er en enkelt konsol version. Det er et fint spil.

Jeg vil give spillet 8 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr. 57

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar