Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Udgivet den januar 1, 2013 af Admin

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Tom Schiøtte – Ziramija (Bind 1: Imperium & Bind 2: Korthus)

Udgivet den september 21, 2026 af Admin

Ziramija
Bind 1: Imperium
Bind 2: Korthus)
Af Tom Schiøtte
Skriveforlaget, 2026

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Ambitiøs og tankevækkende start på ny dansk romanserie

Min første reaktion er, at Ziramija egentlig markedsføres lidt for smalt til sin egen ambition. Den beskrives som en spekulativ klimaroman (cli-fi), men det, der springer mig mest i øjnene, er ikke klimaforandringers katastrofale og uundgåelige følgevirkninger. Det er ambitionen om at skrive en stor, spekulativ alternativ historie. Og her jubler jeg indeni. Jeg er stor fan af alternativ historie som Bridgerton eller The Man in the High Castle.

Præmissen for Ziramija består faktisk af endnu flere lag end cli-fi.

Det første lag er den klassiske science fiction-idé: Hvad sker der, hvis menneskeheden får en ny chance? Ikke ved at rejse tilbage i tiden, men ved at sende en lille gruppe mennesker til et parallelunivers, hvor historien kan begynde forfra. Helt old school Lost in Space-agtigt.

Det andet lag er mere usædvanligt. Handlingen foregår ikke umiddelbart efter flugten. Der er gået 550 år, så efterkommerne af flygtningene fra vores univers har udviklet deres egen civilisation. Det betyder, at romanen ikke handler om overlevelse, men om historie. Hvordan udvikler kulturer sig over århundreder? Kan historien virkelig ændres, eller gentager den sig selv?

Og så kommer tredje lag: netop som industrialiseringen begynder, opdager hovedpersonen, at kul og olie vil føre den nye verden mod den samme katastrofe som den gamle. Det er her romanens egentlige tankeeksperiment ligger.

Det synes jeg faktisk er langt mere interessant end formulering i bagsideteksten “hvad nu hvis nogen havde advaret mod klimaet i 1800-tallet?”. Romanen spørger i virkeligheden:

Hvis vi ved, hvad der vil ske – er det så overhovedet muligt at ændre historiens retning?

Bagsideformuleringen antyder også, at Schiøtte ikke tror, problemet primært er, om vi ved hvad der kommer. Tværtimod. En af hovedpersonerne Erich opdager faren, men bliver mødt af krige, stormagtspolitik, kupforsøg, diplomati og nationale interesser. Det minder om den virkelige verden, hvor manglende klimaviden ikke nødvendigvis er den største udfordring – politik er.

Det synes jeg er en væsentligt mere moden (og langt federe!) præmis. Lidt som i den geniale film Don’t Look Up fra Netflix.

Det er materiale, ideer og faglig viden hos Schiøtte til (mange) flere romaner i samme verden og serie. Den store kunst bliver derfor, om Schiøtte kan få alle sporene og elementerne til at hænge sammen, eller om nogle af dem ender som lidt for små sidehistorier og forhastede eftertanker. Der er allerede så mange fortællespor og et kæmpestort persongalleri, at jeg et par gange desperat bladrede rundt efter en fortegnelse over hvem-er-hvem eller en basal tidslinje.

Schiøtte skriver ikke 100% moraliserende dommedagsfiktion. Ziramija er romaner om klima, historie og mennesker: om hvorvidt civilisationer kan lære af fortiden, eller om de uundgåeligt gentager de samme mønstre, uanset hvilken verden de befinder sig i. Klimaforandring er katalysatoren, men det egentlige emne synes at være menneskets forhold til fremskridt, magt og ansvar.

Optimisme, håb og nye chancer går igen som præmisser for fortællingen. Det giver romanen en anden tone end meget moderne klimafiktion, som ofte er præget af pessimisme eller resignation. Det gør mig faktisk mere interesseret i romanen, end hvis den blot havde været endnu et stykke med traditionel klimaroman.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Henry James – Skruen Strammes

Udgivet den september 20, 2026 af Admin

Skruen Strammes
Gotisk spøgelsesroman af Henry James
2 Feet Entertainment, 2026, 174 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Egentlig så er der kun en ting at sige om denne bog: Der er noget virkelig mystisk og skræmmende ved de børn.

Det er dog ikke den fornemmelse, som den nye guvernante først mødes af, da hun møder de to børn, hun skal passe og undervise. Børnene er dog næsten for søde, og det stemmer ikke rigtigt overens med, at drengen er blevet bortvist fra sin skole. Til tider fornemmer hun også, at børnene har et internt sprog, hvor den ene distraherer hende, imens den anden lister af sted.

Hun lader sig dog ikke skræmme og sætter sig for at finde ud af, hvad der er på færde, og gøre, hvad hun kan for at hjælpe børnene igennem, hvad end der er i gang rundt om dem og hende.

Det mystiske begynder for alvor da hun møder en mystisk mand der sniger sig rundt ved huset. Da hun beskrive manden for en af de andre ansatte, får hun at vide at det er en tidligere ansat, at og at han ikke længere er levende. Og han er ikke det eneste der spøger på stedet.

Første gang jeg læste Henry James’ The Turn of the Screw, var efter, at jeg havde læst Lovecraft rose den stemning, som James formår at opbygge i denne bog (selvom han dog også skriver, at James ofte skriver ”pomposity and prolixity sufficiently”). I et brev skriver Lovecraft, at historien er ”A powerful & subtle piece of work” (Selected Letters IV, s. 342). De ord inspirerede mig til at læse bogen dengang, og siden da har jeg husket den skræmmende stemning og mystikken om de to børn.

Historien har været udgivet på dansk flere gange før, og der har sågar været en tegneserieudgave i et af GRU-bladene. Det ville dog være en mangel i denne klassikerserie, hvis ikke Henry James og Skruen Strammes var repræsenteret her, og den passer bestemt i det fine format, som denne serie har.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Mary Shelley – Den usynlige pige

Udgivet den september 19, 2026 af Admin

Den usynlige pige
Fire gotiske noveller
Af Mary Shelley
2 Feet Entertainment, 2026, 104 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Klassikerserien fra 2 Feet Entertainment har tidligere vist med Dommerens hus, at Bram Stoker var meget mere end Dracula, og med Fruen af havet, at R.L. Stevenson var meget mere end Dr. Jekyll og Mr. Hyde, og nu er det med Den usynlige pige blevet tid til at se, hvad Mary Shelley var ud over Frankenstein.

Ingen tvivl om, at med Frankenstein skabte Mary Shelley en absolut klassiker, og specielt Boris Karloff-udgaven af figuren fra filmatiseringerne er kendt af utallige, der aldrig har læst bogen, men som kender den fra film eller nogen af de utallige referencer, der findes rundt i populærkulturen.

Bogen består af fire noveller, hvor der i titelnovellen ”Den usynlige pige” er et gammelt tårn, hvori der hænger en akvarel af en ung, smuk kvinde. Billedet bærer titlen ”Den usynlige pige”, og til det var også knyttet historier om ulykkelige skæbner.

”Jeg har ladet mig fortælle, at hvis et menneske har været udsat for sære, overnaturlige og nekromantiske oplevelser, vil dette menneske, hvor opsat denne end er på at holde disse ting for sig selv, fra tid til anden føle hele sin verden skælve under vægten af disse oplevelser i en sådan grad, at der ikke findes anden lindring end at lette sit hjerte og fortælle en anden om det”. Dette er indledningen på novellen ”Forvandlingen”, hvori en ung mand formøbler hele sin formue, og i desperation forsøger at bortføre sin egen forlovede, da hun ikke virker så imponeret over hans handlinger. Det kan dog blive værre, hvilket det bliver, da han laver en aftale med en mystisk dværg om noget sært og overnaturligt.

Det mystiske og overnaturlige gør sig også gældende i novellen ”Den dødelige udødelige”. En alkymists lærling kommer til at drikke en eliksir, der ikke var tiltænkt ham, og som titlen antyder, så opnår han en forlængelse af livet derigennem.

Samlingen indeholder flere klassiske gotiske elementer, som gamle familier i opløsning og kærlighed, der har svære vilkår netop pga. familieanliggender. Med denne bog er der fin mulighed for at få andre vinkler på et forfatterskab, som de fleste primært kender fra en roman. Historierne i bogen har naturligvis ikke samme klassikerstatus som Frankenstein, men det betyder bestemt ikke, at de ikke er værdige til at udkomme i denne serie, en serie der netop giver mulighed for at drage ind i en genre, som nok høre en anden tid til, men som stadig giver gode læseoplevelser i dag.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Nye Nova 1: 13 science fiction-noveller

Udgivet den september 10, 2026 af Admin

Bjarne Benjaminsen (red.): Nye Nova 1: 13 science fiction-noveller.
Novellesamling.
Foreningen Nye Nova 2026. 122 sider. NOK 229,-

Norges længst levende science fiction-magasin Nova Fantastiske Fortellinger udkom i årene 1971–79. Magasinet blev hurtigt et vigtigt forum for nye norske noveller indenfor de fantastiske genrer. Flere af de forfattere, der debuterede i Nova, udkom senere med egne bøger på forskellige forlag. De dannede en stamme af norske genre-forfattere i de år. Men det hele døde mere eller mindre ud omkring årtusindskiftet.

Siden december 2022 har netstedet Nye Nova videreført arven efter Nova. Den oprindelige redaktion havde allerede fra begyndelsen af planer om at udgive bøger på et tidspunkt. Nu foreligger så den første samling med ”de bedste” bidrag fra netstedet. Ved at samle de 13 noveller mellem to permer, løftes deres status som værende representative for, hvad der p.t. skrives af science fiction i Norge.

I forordet skriver redaktøren, at novellerne er valgt ud fra nogle bestemte kriterier: a) De skal være science fiction, i vid forstand, b) de skal spejle den vifte af temaer og troper, der forekommer i de publicerede noveller på netstedet, c) de skal være af varierende længde, og d) både etablerede forfattere og nye stemmer skal være inkluderet. Alle de fire kriterier bliver opfyldt, og resultatet er blevet en læsværdig og tankevækkende bog.

Bogen åbnes med ”Menneske, eller?” af Anitra H. Lykke. Novellen beskriver en situation, der føles meget genkendelig for alle, som har stået i kø til et diskotek eller en natklub. Men så viser det sig, at ting alligevel ikke er rigtigt sådan, som man tror. Denne lille tekst indeholder adskilligt mere stof, end de få sider skulle tilsige.

Jørund Fiskergårds ”Et unikt menneske av stor betydning” er smukt skrevet. Den har en ironisk undertone, som passer godt til den verden, læseren bliver inviteret med ind i. Novellen byder måske ikke på nogle store overraskelser, men den forsvarer vel sin plads i bogen.

”Ingvilds verden” af Kjetil Karlsen er én af de længere noveller. Den handler om en teenagepiges oplevelse af og reflektioner omkring det at vokse op i en dysfunktionel familie. Hendes iagttagelser er ikke blot typiske pubertære humørsvingninger, men faktuelle forhold som hun bliver konfronteret med hver dag. Samtidigt er det et varmt og smukt portræt af en ung pige.

Bjarne Benjaminsens ”En liten, men viktig detalj” har en sjov twist, men den føles en smule anstrengt, som om den ikke rigtigt lever op til midterdelen.

Til gengæld er der mere substans i Trond Bulands ”Jøss, lenge siden sist!”. Den er skrevet som en monolog, hvor læserens forståelse gradvist bliver udvidet mere og mere til der går op for én, at det her ikke bare er et par gamle venner, der mødes igen efter lang tid. Som bogens længste novelle udgør den et tyngdepunkt, også indholdsmæssigt.

Emil Flakks ”Brawler” er endnu en novelle, der man ret hurtigt gætter pointen. Den er på sin egne facon en besk kommentar til det digitale dystopia – eller er det utopia? Slet ikke ueffent.

De allerkorteste noveller kan sommetider føles som et gab. Med Catharina Schønning-Lykkes ”Flytende avis” forholder det seg tværtom: På blot en lille side formår hun at tegne et surrealistisk billede, der bliver påtrængende realistisk.

Odd Eriksens ”Det var mange av dem, og de var farlige” beskriver en krigssituation, der ved første øjekast virker genkendelig, men snart viser sig at være noget helt andet.

Nicolai Alexander Styves korte ”Spore helt av” er virkelig en godbid i denne samling. Med få, men virkningsfulde sætninger tegnes der et hændelsesforløb, der virker meget skremmende.

Jørn A. Jensens ”Strafferabatt” er i det ydre en slags kriminalfortælling, om en anklaget straffange, der venter på sin dom. Den er forsåvidt godt skrevet, men den bliver alligevel ligesom hængende i luften.

”Emiliana” af Jørn Johansen er en fortættet lille novelle om at leve i en teknologisk avanceret fremtid. Hovedpersonen er en ung pige, der så gerne vil digte historier, men så var det vist ikke så ligetil alligevel.

Lars Schwed Nygårds ”Gi oss stjernene tilbake” er en smuk og lyrisk tekst, fortalt i en næsten allegorisk form. På få sider maler forfatteren op et vidt lærred, der indeholder stof til en adskillig længere fortælling. Alligevel føles den tilfredsstillende afrundet.

”Sluttspill” av Dag Oive Johansen giver en glimrende afslutning på denne bog. Også dette er en slags allegori, nærmest bibelsk i sin form. Hvem vidste, at GUD egentlig bare er en forkortelse for Galaksenes Union av Demoner? Læs selv, så vil man forstå hvorfor.

Nye Nova 1 er en vigtig bog, der giver et troværdigt bud på, at der er ved at ske en tilvækst af nye stemmer i norsk science fiction. Det har været undervejs et stykke tid, men det bliver stadig mere tydeligt. Bogen er ment som et eksperiment. Hvis modtagelsen bliver god lover redaktøren, at der vil kunne komme flere bind i serien i fremtiden. Alle, der kender netstedet Nye Nova, vil vide, at der er rigeligt med gode noveller at tage af.

Anmeldt af Cato Pellegrini.

Udgivet i Antologi, Bøger, Science Fiction | Tagget | 1 kommentar

Lars A. R. Stender – In The Shadow of the Radiant

Udgivet den september 8, 2026 af Admin

In The Shadow Of The Radiant
Roman af Lars A. R. Stender
LS Productions, 2026, 584 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Som jeg plejer med mine anmeldelser af bøger, så giver jeg ikke anden indsigt i handlingen end forfatterens egen bagsidetekst, for i min optik er en anmeldelse ikke en kort gennemgang af bogens handling, men en vurdering af dens sprog og kontekst.

Beware ye all,
For The Radiant shall return,
When seen in Sky,
Twin shields with tails that burn
A boy shall be found,
Four fathers he shall have,
Yet of mothers only two,
And strength unbound.

When two comets, one red, one green, simultaneously appear in the sky above the lands of Munduh, a worldwide witch-hunt begins. Emperors and layman alike fear that the comets herald the rebirth of the Radiant, a warrior-wizard who wreaked havoc on Munduh sixteen hundred years earlier. Large forces of priests and soldiers are dispatched to find-and kill-the boy believed to be the reincarnation of the Radiant. In faraway Chrotana, a hunter named Camon finds an abandoned infant boy in the deep forest. Incapable of leaving the boy to die of exposure. Camon picks him up and brings him to the hamlet of Kaikan where he intends to raise the boy as his own. What Camon doesn’t realize is that with this action he sets in motion a string of events that will ultimately have devastating consequences for not only himself but also his entire world and anyone in it, including the woman he loves.

Bogen, hvor handlingen fylder 540 sider med 11 pkt. skrift, er skrevet på engelsk. Derfor var sprogets standard noget af det første jeg kontrollerede, kun for at konstatere, at forfatteren mestrer engelsk på et niveau, hvor jeg er sikker på, at selv læsere, der har engelsk som modersmål, må slå op i The Advanced Learner’s Dictionary of  Current English for at få nuancerne med. Det måtte jeg i hvert fald selv, og det på trods af, at jeg har læst engelsk på CBS dengang det hed Handelshøjskolen og som mangeårig eksportchef haft UK som et af mine hovedmarkeder. Her har jeg pudsigt nok engang overnattet i ‘The Bull’ i Stony Stratford, så derfor behøvede jeg ikke slå det op, da Lars et sted i bogen bruger udtrykket ‘Cock and Bull Story’ (foolish story that one should not believe).

Da jeg ikke tidligere har læst fantasy på engelsk, kom jeg virkelig på arbejde, for bogen indeholder i sagens natur en lang række ‘fagudtryk’, som ikke ligger indenfor mit ellers udmærkede engelske ordforråd. Derfor vil jeg anbefale forfatteren, at han, hvis han ud over inkarnerede engelske fantasylæsere også ønsker at tiltrække danske læsere, letter læsningen for dem ved også at indsætte en liste med oversættelser af de vigtigste ‘fagudtryk’ sidst i sine bøger.

In the shadow of the radiant er første bind i Lars A. R. Stenders serie Ximeron, Warrior og the worlds. Bogen er som nævnt skrevet på engelsk, og har du mod på at gå i gang med at læse den, skal du som antydet være mere end velbevandret ud i det engelske sprog og dertil have masser af tålmodighed og din PC eller mobiltelefon indenfor rækkevidde og være fortrolig med at anvende translate.

Som hjælp til at holde styr på det omfattende antal person- og stednavne har Lars bagest i bogen indsat et 40 siders register, som jeg vil anbefale dig at bruge flittigt. Det samme gælder bogens kort over kontinentet Khamonia først i bogen, som hjælper dig med at følge med i afstande og topografi.

Selv om begge er meget detaljerede, så er det desværre ikke lykkedes for forfatteren at få alle personer og stednavne med, hvilket kan virke lidt irriterende.

Ellers er det en positiv oplevelse at læse bogen. Der er mange handligsspor at følge, men de knyttes fint sammen, ligesom beskrivelserne af landskaber, dyr, personer byer og bygninger m.v. tegner fine billeder på det indre øjes lærred.

Apropos ‘lærred’ – havde det været en rigtig film, så havde den været meget strengt forbudt for børn under 15 år, for Lars lægger bestemt ikke fingrene imellem, hvilket gør, at  bogen som genre er et miks af fantasy og horror.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Robin Hood (sæson 1)

Udgivet den august 26, 2026 af Admin

Robin Hood (sæson 1)
TV-serie, USA/Serbien 2025
Skabt af Jonathan English & John Glenn
Med: Sean Bean, Connie Nielsen m.fl.

Legenden om Robin Hood er kendt fra utallige film, tv-serier og bøger, så det er næppe nødvendigt at fortælle alverden om hvad historien går ud på. I stedet vil jeg fokusere på hvad specielt denne nye tv-serie fra USA og Serbien kan byde på.

Serien vælger at bruge meget tid på hvordan Robert of Locksley bliver Robin Hood. Hans far, af den gamle saksiske adel, må tage sig til takke med at arbejde som skovfoged for Sheriffen af Nottingham, mens han må se den normanniske Jarl af Huntingdon bebo familiens gamle gods. Han affinder sig med sin skæbne, men da han bliver uretmæssigt anklaget og hængt for mord, bliver sønnen drevet ud i lovløshed. Hans liv bliver yderligere kompliceret af et gryende kærlighedsforhold til Huntingdons datter Marian – for kan en saksisk oprører få et forhold til en normannisk adelskvinde, som endda er barn af manden, der fik hans far hængt?

Denne første sæson af hvad der tegner til at blive lang serie beskæftiger sig langt hen ad vejen med at introducere os for sine (ofte ret alternative) udgaver af Robin Hoods trofaste følgesvende og hvordan han og Marian bliver inddraget i normanniske intriger. Dronning Eleanor af Aquitaine bestyrer England på vegne af Kong Henry II, som hellere vil tilbringe sin tid i Frankrig med vin, kvinder og sang. Eleanor ser helst Henry død, så hendes yndlingssøn Richard bliver konge, men det kræver at Henry bliver lokket til England for at slå det gryende saksiske oprør ned. Det plot bliver både Marian og Robin brikker i.

Selvom serien bestræber sig på en vis historisk nøjagtighed, fejler den på dette punkt (sikkert helt bevidst) ved at gøre sakserne til hedninge, selvom de i den virkelige verden blev kristne længe før normannerne. Det skaber religiøse gnidninger mellem sakserne og normannerne oven i de politiske, ud over at skabe en fortælling om sakserne som det oprindelige engelske folk, selvom sakserne selv havde taget England fra de oprindelige britannere omkring 600 år før normannerne tog det fra dem i 1066, ca. 120 år før seriens handling. Selvom det generer min historiske sans, synes jeg det giver et ekstra lag til fortællingen, som under alle omstændigheder er mytisk, her ikke mindre fordi nogle keltiske gudeskikkelser dukker op på sidelinjen for at inspirere Robin.

Serien byder på udmærkede skuespilpræstationer, særligt fra Sean Bean, som forlener Sheriffen af Nottingham med mere dybde og flere nuancer end man er vant til at se, og Connie Nielsen, som udstråler værdighed og styrke som Dronning Eleanor. Jeg vil også fremhæve Lydia Peckham som sheriffens smukke, viljestærke og egenrådige datter Priscilla, en spændende tilføjelse til kredsen omkring Robin Hood. Til sammenligning kommer Lauren McQueens Maid Marian til at virke naiv og en smule kedelig, om end hun opper sig i sæsonens sidste afsnit. Angus Castle-Doughty gør det også godt som en Broder Tuck splittet mellem sin tro og oprørets nødvendige vold.

Alt i alt er serien underholdende og flot og mere voksen end de Robin Hood tv-serier, jeg kender til, blandt andet med en del mere sex og brutalitet end man er vant til i DR’s bedste sendetid lørdag aften.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i tv-serie | Tagget | Skriv en kommentar

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Udgivet den august 24, 2026 af Admin

Teenage Sex and Death at Camp Miasma
Film, USA 2026
Instruktion & manus: Jane Schoenbrun
Med. Hannah Einbinder, Gillian Anderson m.fl.

Kris (Hannah Einbinder), en up-and-coming filmskaber, får til opgave at genoplive den klassiske slasherfilmserie Camp Miasma fra 1980’erne, kendt for store mængder bar hud og overdrevne splattereffekter, eller “flesh and fluids”, som det siges på et tidspunkt i filmen. Den gamle series oprindelseshistorie for den udøde slasher Little Death var åbenlyst transfobisk, og Kris skal derfor sikre at den nye udgave er mere woke; noget der passer hende fint, da hun selv er queer. For at søge inspiration opsøger hun skuespilleren Bill Presley (Gillian Anderson), der var final girl i den første af de oprindelige film, men derefter gled ud af skuespillerbranchen. Det viser sig at Bill nu bor alene i den afsidesliggende, nedlagte sommerlejr, hvor den oprindelige film blev optager, og i øvrigt maler billeder tydeligt inspireret af ikoner fra filmen. Creep factor max! Det er et på mange måder foruroligende møde, men Kris bliver i stigende grad fascineret af den selvsikre og mystiske Bill, der fortæller at filmen var inspireret af virkelige hændelser og at noget lurer under vandet i lejrens sø. Skal Kris tro på det? Tør hun andet, efterhånden som flere foruroligende hændelser i lejren hober sig op og virkelighed og film smelter sammen?

Filmen anvender fra starten klassiske tricks til at skabe en urovækkende stemning selv i hverdagsagtige scener, med lurende musik, dyster belysning og creepy lokalbeboere. Der krydsklippes flittigt til til ofte lange klip fra den første Camp Miasma, en pastiche over klassiske slasherfilm skabt med stor kærlighed til genren, i den grad at disse scener er skudt med gammeldags 35 mm film. Her imponerer især Amanda Fix, som leverer et følsomt portræt af den unge, usikre Bill Presley – for kan man overhovedet adskille skuespilleren fra hendes rolle i filmen? Teenage Sex and Death at Camp Miasma er dog ikke kun en hyldest til slasher-klassikere; den leverer også et stærkt portræt af den uforløste filmskaber Kris, som bliver konfronteret med sine egne komplekser og seksuelle frustrationer. Hvad skal der til for at hun kan opnå sin egen ‘little death’?

Der vil være meget at finde for fans af splatterfilm, heriblandt både direkte og subtile referencer til  klassikerne og gæsteoptrædener af flere skuespillere kendt af horror-aficionados, men filmen henvender sig også til publikum fra queer-miljøet. Jeg tilhører ikke selv nogen af disse målgrupper, men kunne alligevel finde meget at nyde i filmen, og hvis jeg havde tilhørt en eller begge målgrupper, ville jeg måske have givet filmen en stjerne mere. Omvendt vil jeg ikke umiddelbart anbefale den til folk, der bare vil se en horrorfilm uden woke- og meta-lag.

På Cannes Film Festival 2026 vandt Teenage Sex and Death at Camp Miasma Queer-palmen og blev nomineret til un certain regard. Filmen kan ses i danske biografer fra 27. august 2026.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film | Tagget | Skriv en kommentar

Sommeren 1985

Udgivet den august 21, 2026 af Admin

Sommeren 1985
TV-serie, Sverige 2026
Efter John Ajvide Lindqvists roman
Med: Linus Rogsgård, Ture Nerman, Nelly Anderbro, Rolf Lassgård m.fl.

Vi befinder os på en ferieø i den svenske skærgård i sommeren 1985, i den uge hvor Live Aid blev sendt – en begivenhed som de unge på øen ser meget frem til. Idyllen tager imidlertid skade, da liget af en af øens store drenge skyller op på stranden, tilsyneladende myrdet. Hans båd findes drivende nær den lille, dystre klippeø Svärtan, og en flok drenge beslutter sig for at tage ud til øen. Der finder de et mystisk, halvdødt væsen bundet i en grotte ud til vandet. Det ligner lidt en havfrue, med bagkrop som en stor fisk og overkrop som uhyret fra Den Sorte Lagune. De beslutter sig for at tage havfruen med tilbage og installerer hende i et bassin i et bådeskur, indtil hun kan komme sig – uden at fortælle det til andre, end ikke pigerne i deres gruppe. Vores hovedperson, drengen Matthias, bliver meget fascineret af væsenet, især da det viser sig at dets mesmeriserende sang kan helbrede sår. Men er denne fascination sund?

TV-miniserien (i seks afsnit af en lille time) er baseret på John Ajvide Lindqvists roman Sommaren 1985. Lindqvist er kendt for blandt andet de filmatiserede romaner Lad den rette komme ind og Håndtering af udøde, og i lighed med disse er serien en blanding af retro-socialrealisme og horror – om end horror, der er ikke er så meget skræmmende som foruroligende, ligefrem trist. De unge hovedpersoner opfører sig som rigtige teenagere på kanten til at blive voksne, med trodsighed, depression, hormonelle forstyrrelser og trang til at udforske grænser. De er ikke altid lige søde ved hinanden, og tilstedeværelsen af havfruen skaber gnidninger i sammenholdet. Som altid i gode fortællinger om det overnaturlige, er det muligt at læse fortolkninger ind i denne, uden at det nødvendigvis er bevidst tiltænkt fra forfatterens side. Her kan man drage en parallel til stoffer, som kan dulme smerter, men også føre til abstinenser og afhængighed – men det er bare min fortolkning, og man kan sagtens se historien som bare en uhyggelig sommergyser uden dybere mening.

Karakter: 7/10

Serien kan streames fra DR indtil 3. august 2028.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i tv-serie | Tagget | Skriv en kommentar

Øyvind Kvernvold Myhre – Hell og lykke i Agadan

Udgivet den august 12, 2026 af Admin

Hell og lykke i Agadan
Roman af Øyvind Kvernvold Myhre
Kolofon forlag, 2025. 287 sider.

At den norske forfatter Øyvind Kvernvold Myhre (f. 1945) nu har udgivet fire spritnye romaner på lige så mange år, er overraskende og meget glædeligt. Både Kommer aldri levende herfra igjen (2022) og Fremmed i et fremmed land (2025) er publiceret online og kan downloades gratis fra forfatterens blog: https://kvernvold.blogspot.com/. Fantasyromanen Elide av Sarande (Kolofon forlag, 2024; anmeldt i Proxima nr. 111) udkom derimod på papir, og nu er romanen Hell og lykke i Agadan (Kolofon forlag, 2025) så også udkommet som trykt bog.

Øyvind Myhres halvtreds år lange forfatterskab er formentlig kendt blandt noget ældre, danske sf-fans. Mens han måske er et mere ubeskrevet blad for yngre læsere. Hvad enten man tilhører den ene eller anden gruppe, er hans bøger værdt at opsøge (en del titler kan skaffes gennem www.antikvariat.net). Med mere end tyve skønlitterære udgivelser, er han stadig blandt Nordens mest produktive og interessante fantastiske forfattere.

Hell og lykke i Agadan er, som der står på omslaget, en science fiction-roman. Den foregår på planeten Lagaliak, der ifølge forfatterens efterord befinder sig i stjernehoben NGC 2419, 300.000 lysår over mælkevejens plan. To tusinde år før bogens handling begynder, blev planeten koloniseret af mennesker, angiveligt fordi Gamle Jord var blevet ubeboelig på grund af forurening og rovdrift på naturresurserne.

For ikke at gentage fortidens fejl, har menneskerne lavet et perfekt samfund på Lagaliak. De oprindelige bosættere bragte med sig arvestoffer fra jordiske husdyr og nytteplanter, som så er blevet genetisk tilpasset et anderledes jordsmon. Planeten styres af modikerne, der er modificerede mennesker og bor i pragtfulde slotte i byerne. Til at hjælpe sig med at opretholde magtfordelingen, har modikerne designet mekerne, der er mekaniske og elektroniske intelligenser, samt bioter, der er biologiske maskiner.

Befolkningen i øvrigt udgøres af natuler, altså almindelig mennesker, der bor på bondegårde og i landsbyer, og er udspredt over et stort område. Natulerne må ikke bo i byerne, eje bioter, udvinde metaller eller lave og benytte maskiner. De lever som landmænd og dyrker afgrøder. Det kan næppe overraske nogen, at natulerne selvfølgelig bliver tvunget til at afgive en del af deres avlinger som betaling for beskyttelse.

Hovedpersonen hedder Reiged avid Khum, og er en ung natul, der lever sammen med sin bedstefar, Nukeide, på gården Nigel Khum i landsbyen Elya Bat i landet Agadan. Da Reiged vender hjem fra sin årlige tur til højsletten Elyar Bondo, hvor han har samlet held og lykke (en slags krystaller), finder han sin bedstefader døende. Den gamle når at sige ”bio –” ind han udånder, og Reiged forstår at bioterne står bag det, der er sket på de omkringliggende gårde og i landsbyen: Menneskerne er forsvundet, og bare et mindre antal døde er blevet efterladt.

Den eneste, der er tilbage, er digteren og sangeren Mokine, som Reiged finder i skomagerens kælder. Sammen med hende sørger Reiged for at de døde bliver brændt, inden de to begiver sig af sted. Reiged har sværget hævn over bioterne (eller dem, der står bag massakren). Han er fast besluttet på at rejse efter og befri sine naboer og venner fra fangenskabet – ikke mindst hans elskede Ydis – så de alle kan vende hjem igen.

Men inden han når så langt, bliver han overfaldet og taget til fange af den kvindelige modik Eilekewaki, mens Mokine slipper væk. Reiged bliver taget med til byen Eleka Wando og indlemmet i modikens kennel som sex-slave, sammen med andre natuler. Ved at underkaste sig hendes vilje og derigennem vinde hendes gunst, håber han at få hjælp til at finde Ydis og de andre.

I kennelen lærer han andre tilfangetagne natuler at kende. Én af dem hedder Gianuk avid Menya. Han er ikke tilfreds med at være sex-slave og afslører for Reiged, at der er et oprør under opsejling. Men hvad hjælper det, så længe de stadig er fanger hos modiken? Der går lang tid. Gradvis finder Reiged ud af, at ikke alt hænger lige sådan sammen, som han er blevet fortalt. Når han så får tilbud om at blive genereret for at blive en modik, forstår man hvor forfatteren vil hen.

Hell og lykke i Agadan er nok ikke Øyvind Myhres mest vellykkede bog. Den midterste del bliver for omstændelig og stillestående. Her kunne teksten med fordel være blevet strammet op og forkortet. Romanen mangler noget af den opfindsomhed og underfundige humor, der prægede hans forrige bogudgivelse, Elide av Sarande. Science fiction-elementerne er få, uden egentlige overraskelser. De filosofiske betragtninger, den unge hovedperson gør sig, er logiske i forhold til fortællingens præmisser, uden egentlig at blive rigtigt spændende.

Indvendingerne til trods, vil jeg alligevel anbefale bogen, især hvis man ikke kender Øyvind Myhres øvrige produktion. Sproget er som sædvanligt en fryd, og historien er bestemt læsværdig. Den bærer desuden bud om, at vi endnu kan forvente nye romaner fra denne utvivlsomt begavede forfatter.

Anmeldt af Cato Pellegrini

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , | Skriv en kommentar

Cato Pellegrini – Himmelstormerne

Udgivet den august 4, 2026 af Admin

Himmelstormerne
– Norsk fantastik litteratur fra Niels Klim til Odinsbarn
af Cato Pellegrini
YMR Forlag, 2026, 218 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Den danske science fiction-fandoms historie har været beskrevet og nedskrevet i lang tid i f.eks. Niels Dalgaards bøger Fanmarkhistorien (Science Fiction Cirklen, 1999) og Vinkler på dansk science fiction (Science Fiction Cirklen, 2015).

En sådan nedskrivning er ikke bare for at holde styr på, hvem der udgav hvad hvornår, eller hvilke congresser der har været arrangeret. Det er også for, at nye i fandommen kan få et indblik i, hvad der ligger før. Ikke for at dvæle ved fortiden, men for at få at bygge videre på den.

Nu har Norge også fået sin fandoms historie nedskrevet af Cato Pellegrini, der har været en del af den i mange år.

Bogen Himmelstormerne tager afsæt i fantastisk litteratur skrevet i Norge, men kommer samtidig også godt rundt om, hvordan science fiction-fandommen har udviklet sig igennem årene.

Som dansker er det nok primært Jon Bing og Tor Åge Bringsværd, vi kender til, da flere af deres bøger er oversat til dansk, men ved at læse den omfattende forfattergennemgang i Himmelstormerne kan man se, at der er mange andre forfatterskaber i vores naboland, som vi også burde stifte bekendtskab med.

Cato Pellegrini har igennem en række artikler i Novum og Proxima skrevet om norsk science fiction-fandom og udgivelser, og det er dem, der er brugt som udgangspunkt for denne bog, og materialet er så blevet yderligere udvidet her. Og det er bestemt et emne, som fortjener at blive samlet i bogform.

Er den norske science fiction-fandoms historie spændende at læse om for en dansker? Ja, det er den, for der er mange ligheder med den danske fandoms historie om, hvordan genren blev udbredt i et lille sprogområde, og som allerede nævnt, så er der her rig mulighed for at få udvidet sin horisont for nye forfatterskaber.

En rigtig fin detalje er, at bogen indeholder et afsnit, hvor forfatteren fortæller om, hvordan han selv kom ind i fandommen, og om, hvordan hans rejse igennem den har været. Det virker rigtig godt med en sådan personlig vinkel også.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Faglitteratur | Tagget , | Skriv en kommentar