Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Patrick Leis – Requiem

Requiem
Roman af Patrick Leis
Necrodemic, 3
Valeta, 2018, 386 sider
Fås som paperback og e-bog

I 2003 begyndte Patric Leis zombieserien Necrodemic med bogen Requiem (anmeldt i Himmelskibet nr. 6 i 2005). I de efterfølgende år udkom der yderligere fire bind (hvoraf et var et dobbelt-bind), men serien blev ikke afsluttet. I 2016 startede han så serien forfra, denne gang på forlaget Valeta, og nu er det planen at hele serien skal udkomme. Bøgerne udkommer dog ikke i samme rækkefølge som dengang, men derimod i forhold til historiens kronologi. Det betyder at hvor Requiem var bind 1 dengang, så er det denne gang nummer 3 i serien.

For Requiem er der ifølge bogens intro tale om en del omskrivninger, da første udgave af bogen var blevet tilpasset et yngre publikum, men den er nu omskrevet til en mere rå udgave, hvilket bestemt passer godt til denne historie. Det er ca. 15 år siden jeg læste den oprindelige, så jeg kan ikke huske detaljerne, men læsningen af den nye udgave gav bestemt et indtryk af at der ikke var lagt fingre imellem.

Vi befinder os nogle hundrede år efter civilisationen brød sammen under zombieplagen. Handlingen finder primært sted på en barrikaderet gård, hvor de der kan bidrage til gårdens drift, får lov til at blive. Gården er barrikaderet for såvel zombier som for levende døde dyr. De dyr der holdes på gården, er genmanipuleret så de giver mere kød, men det har også gjort dem aggressive, så det er ikke for enhver at passe dem. Ved historiens start får gårdens beboere besked om at en sværm af zombier har overrendt en nærliggende gård, og beboerne vil nu prøve at samle de andre gårde til fælles forsvar imod de utallige udøde. Dette er dog ikke så let at stable på benene som man kunne ønske.

Det er ikke den store spoiler at afsløre at zombieflokken angriber, da det ligger i kortene fra starten; et angreb der bliver blodigt og som langt fra alle overlever.

Som det hører sig til i en ordentligt zombiehistorie, er den reelle fare de stridigheder og magtkampe som finder sted iblandt de levende, som ofte kan ende med at det giver det hul de levende døde kan slippe igennem og dermed blive en endnu mere dødelig trussel.

Requiem har længe været en af mine favoritter af zombiebøger, og den nye udgave har bestemt ikke gjort min begejstring mindre. Skulle man ikke have læst de to første bind i den nye udgivelsesrække, så vil Requiem være et godt sted at springe ind i serien.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Mette Sejrbo – Vampyrens Pagt

Vampyrens Pagt
Roman af Mette Sejrbo
Ulfhedin-sagaen 3
Dreamlitt, 2018, 558 sider, 299 kr.

Så fandt jeg tid til at kaste mig over Vampyrens Pagt, der er tredje bind i Ulfhedin-sagaen af Mette Sejrbo. Men i modsætning til de to første bind, Heksens Kald og Varulvens Forbandelse, som står i min reol, og som tidligere er anmeldt her i bladet af Jette Holst, så har jeg valgt at låne denne bog på biblioteket. Det gjorde jeg, fordi min forventning var, at alle muligheder for nye ideer og dramaer nu var udtømt. Jeg regnede simpelthen med at skulle læse en tekst fuld af gentagelser. En handling, som udspandt sig i de samme omgivelser og med samme virkemidler, som tidligere – som en gammel vinylplade, hvor stiften bliver ved med at hoppe tilbage i den samme rille.

Men hvor tog jeg fejl.

Når Mette sætter sig til tasterne, så vælter der simpelthen uventede og overraskende nye miljøer og vinkler ned på harddisken i en lind strøm, og læseren fastholdes i et net af dramatisk spænding.

Mest markant er det, at vampyrerne er kommet meget mere på banen her i tredje bind, og de er bestemt ikke kedelige. Heller ikke når de dyrker sex, og her må jeg advare om, at Mette ikke lægger fingrene imellem. At det samtidig er yderst bloddryppende, kan vel ikke overraske nogen.

Under det hele lurer det nu meget anspændte forhold mellem de to gennemgående hovedpersoner, Emilie og Jonas. Emilie kan ikke få vampyren Van der Maas, som hun uvidende om hans sande identitet har haft et forhold til, ud af sine tanker, og Jonas overskrider sine grænser, da han får fært af en jysk pige i ‘løbetid’.

Noget som jeg synes gør Ulfhedin-Sagaen yderst nærværende er, at den har rødder i vores egen forhistorie. Mette har helt tydeligt gjort en enorm indsats for at sætte sig ind i de gamle nordiske sagnfigurer som hun levendegør, så det nærmest virker naturligt, at vølver, varulve og vampyrer færdes imellem os i menneskeskikkelse.

Det skorter derfor ikke på gamle udtryk og benævnelser, som ville have været mere eller mindre uforståelige for læseren, hvis ikke Mette havde lavet en ordforklaring bag i bogen.

Efterhånden som handlingen skrider frem, spidser forholdet mellem varulve, vølver og vampyrer meget dramatisk til. De meget spændende og blodige konfrontationer det afstedkommer, synes jeg imidlertid bliver for synlige. Så synlige at det ikke burde kunne undgå at medføre en reaktion fra de almindelige mennesker, der bliver vidner. Men den udebliver, og det synes jeg er forkert. Derfor burde Mette have ladet sine karakterer udvise langt mere diskretion, så handlingen var blevet holdt på samme skjulte niveau, som den befinder sig på i de tidligere bøger, hvor netop det gør, at det virker sandsynlig, at de tre v-grupper eksisterer og kæmper deres kampe i et skjult parallelunivers.

Vampyrens Pagt er helt tydeligt ikke slutningen på Ulfhedin-Sagaen, og jeg er spændt på, om Mette lykkes med at få styr på ‘balancen’ mellem de øverste okkulte ledere, der kæmper om magten, og som hun nævner flere gange som en magtpolitisk overbygning, der manipulerer i det skjulte på højeste niveau.

Som de tidligere to bøger er Vampyrens Pagt velskrevet og meget tæt på at være uden stavefejl, så har du lyst til at opleve en rejse ind i Mettes nordiske univers med alle de sagnfigurer, som vi kender eller har hørt om, og flere til, kan jeg kun ønske dig en rigtig god ‘tur’. For mig  var det en fornøjelse at læse bogen, selv om den et par gange snuppede lidt af min nattesøvn.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Lars A. R. Stender – Rise of the Winged Lion

Rise of the Winged Lion
Roman af Lars A. R. Stender
Enemy of Evil, bind 1
L. Stender e-books 2018, 418 sider, 199,95 kr.

Det første der slår en, når man tænker over Rise of the Winged Lion efter at have læst den, er hvor ambitiøs den er i sit scope. Det er en space opera i en klassisk tjubang-stil, og man er ikke i tvivl om at Stender har brygget godt og grundigt på sit kæmpestore univers. Hele galaksen er i spil i bogen, og det er svært ikke at tro, at historien på sigt ikke vil brede sig endnu mere – flere galakser, hele universet, tid og rum er i spil.

Men i første bog er det altså kun galaksen det drejer sig. Om fem tusinde år er menneskeheden blevet underlagt vorgerne, en parasitagtig fremmed art, der styrer alle Imperiets indbyggere. Vorgerne underlagde sig menneskeheden og alle andre efter en intern borgerkrig havde svækket de eksisterende magthavere.

Men vorgerne sidder ikke så sikkert på magten, som man skulle tro; interne kræfter pønser på oprør, og et ældgammelt supervåben er ved blive vækket. Mens vorgerne gør klar til at knuse de sidste frie stjernesystemer, plotter forskellige fraktioner, hvordan de kan slippe for deres overherredømme.

Stender kaster læseren (sådan føles det i hvert fald) rundt i hele galaksen i et komplekst plot, hvor den ene action-scene afløser den anden, så man bliver både fortumlet og forpustet af at skulle følge med.

Det er tydeligt at forfatteren har nydt at kaste ideer og scener ind, og skal man være lidt kritisk over for den hæsblæsende tour de force i dette kæmpeværk, er det nok, at det faktisk er alt for stort og fragmenteret. Den grundlæggende historie med jagten på vidundervåbenet, heltens begyndende rejse og udvikling er faktisk (trods et par kameler) godt tænkt og velbeskrevet, men jeg synes personligt at det bliver for meget med alle de skift, specielt fordi Stender både introducerer mange nye personer, der beskrives pænt detaljeret for så at blive smidt væk, og mange detaljer om verden og teknologi, der ikke altid er plotrelevante som sådan. Mængden af detaljer understreger i hvor høj grad forfatteren kender sit univers, men jeg kunne have ønsket, at redaktøren havde beskåret den del kraftigt. Det er betegnende at der sidst i bogen befinder sig et femogtyve sider langt appendiks med opslag om alt fra hvordan shunt-teknologien gør det muligt at flyve hurtigere end lyset med samt relevante formler, til ordforklaringer på selvopfundne arkaiske ord benyttet i teksten. Endvidere indledes kapitlerne af afsnit fra fiktive historieværker, der benyttes til at kommentere handlingen.

Det er en balance på en knivsæg at skulle på en gang give fornemmelse af det fremmede og så ikke drukne læseren i uvedkommende detaljer. Problemet for mit vedkommende er, tror jeg, at en del af disse elementer ikke føles integrerede i historien, de er mange gange mere staffage end nødvendigt, og det trækker tempoet ned. Eksempelvis i scenen hvor det onde Vorg-imperium endelig angriber de sidste frie planeter, er der midt under kampen en længere beskrivelse af, hvordan effekten på RED Turbo lasers udregnes.

Inspirationen kommer mange steder fra, og det bliver lidt en sport at gætte, hvad der har inspireret: I høj grad Star Wars (ofte med bedre baggrund og mere sammenhæng end forlægget), i hvert fald dele af Dune (hekseordenen), og endelig også Warhammer 40K, men også andre smådele er fint inkorporeret i historien.

Et interessant greb i fortællingen er en segregering af kønnene i samfundet, som desværre brydes lidt for ofte i fortællingen til at konsekvenserne rigtig mærkes i plottet, og ind imellem føles det store fokus på binært køn sært antikveret – nok også hjulpet på vej af hvad der føles som et overforbrug af ‘curvaceous’ i beskrivelserne af de kvindelige personager.

Et andet er fokus på de økonomiske konsekvenser af FTL-teknologien. Det er ikke økonomisk rentabelt for den enkelte at rejse mellem stjernerne, så der opstår et de facto-monopol på dette; en interessant konsekvens af dette er at venner og fjender kan blive transporteret sammen til deres fælles kampplads og altså må holde freden undervejs.

Har man læst og nydt Star Wars-bøgerne, er der ikke meget at tøve med. Enemy of Evil er kompetent skrevet og elementært spændende. Bogen er velskrevet, med få og ubetydelige korrekturfejl, og det mærkes stort set ikke at forfatteren sandsynligvis ikke har engelsk som modersmål.

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Anmeldt af Jesper Rugård Jensen i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Anne Christina Eriksen – Daniel

Daniel
Roman af Anne Christina Eriksen
Mellem Himmel og Helvede, 1
DreamLitt, 2016, 339 sider, 299 kr.

Jeg har haft fornøjelsen af at læse Anne Christine Eriksens debutroman Daniel, bind 1 i serien “Mellem himmel og helvede”.

Til at starte medhavde jeg ingen forventning til historien, da det som sagt er hendes debutroman, og det eneste jeg vidste om bogen, var at den ville befinde sig i fantasy/sci-fi genren.

Historien handler om en 18-årig mand ved navn Daniel, som lever i en temmelig forandret verden i forhold til hvad vi kender i dag. Jorden er befolket af mennesker, magikere, elvere, dæmoner, telepater, vampyrer, havfolk, engle og de faldne (faldne engle, ikke soldater dræbt i krig).

Vi starter med at møde Daniel i et flashback/forward hvor han ser hans forældre dræbt. Men når historien starter, springer vi lige lidt tilbage og møder ham som en typisk teenager hjemmeboende hos sine forældre. Men efter drabet på forældrene udvikler historien sig hurtigt og bringer nye aspekter i en teenagers liv og verdensopfattelse med sig.

Vi følger Daniel på hans færd for at finde mening og sig selv efter hans forældres drab. Hvordan han føler sig nødsaget til at rejse fra den sikre tryghed i familiens skød for at finde en forklaring på hvorfor hans forældre skulle dræbes. Samt hans søgen efter hævn.

Ude i en verden, hvor han ikke længere kender reglerne og deltagerne, finder han rejseselskab med djævlens sønner, som ikke umiddelbart er godt eller sikkert selskab.

Trods dette, så udvikler deres fælles rejse sig til en slags tryghed og en form for kærlighed og venskab trods de forskelle der er imellem rejsepartnerne.

Jeg vil ikke gå mere i dybden med hvad der sker i his­torien, da jeg syntes at man selv skal læse hvad der sker og hvorfor historien udvikler sig som den gør.

Bogen kategoriseres som LBGT Young adult, da en vigtig del af historien er Daniels kamp for at finde sig selv midt i al den omvæltning og forvirring det må være for en ung mand at opleve sine forældre blive dræbt og rejse alene ud i en stor, skræmmende, ukendt verden, samt det at finde kærlighed og følelser på steder man ikke forventede og hvordan man kan komme i konflikt med sig selv i forhold til at erkende sine indre følelser.

Anne Christine Eriksen har arbejdet i otte år på denne debutroman, og personligt syntes jeg hun har alt mulig grund til at være stolt over hendes resultat. Den er velskrevet på et friskt sprog, uden at det føles påtaget. Netop her kan man nok mærke hendes alder. da hun startede med at skrive på historien, samt at hun ikke er blevet sat i en bestemt fortællemåde endnu. Jeg kan kun give mine anbefalinger til denne roman, især hvis man er til fantasy og young adult.

At historien er LBGT gør ikke at man ikke kan læse og nyde den som heteroseksuel. Jeg syntes ikke man tvinges en masse i halsen, som hvis man læste en meget lyserød Barbera Cartland-novelle, men tværtimod så bærer historien flere facetter, og det homoseksuelle forhold som svæver mellem Daniel og hans rejsefælle, er ikke overvældende, men ligger som et ekstra lag i den for Daniel store historie i at finde hans forældres morder.

Jeg ser frem til at læse bind 2 i serien, som jeg også har modtaget, og læse mere om hvordan historien udvikler sig, da bind 1 slutter med en fin lille overraskelse og drejning.

I alt så er der planlagt 6 bind i historien “Mellem himmel og helvede”, og bind 1 har absolut lagt en forventning til resten.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget.

Anmeldt af Thomas Westermann i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Marie-Louise Rønning – Mørkets Sangfugl

Mørkets Sangfugl
Roman af Marie-Louise Rønning
Skaberens Våben 2
DreamLitt, 2018, 422 sider, 299 kr.

Mørkets Sangfugl er bind 2 i Young Adult fantasy-trilogien Skaberens Våben. Bind 1, Tusmørkebørn, blev anmeldt i Himmelskibet nr. 55. Mørkets Sangfugl starter der hvor Tusmørkebørn sluttede.

Det er svært at referere handlingen uden at røbe slutningen i første bind, så jeg vil ikke referere så meget af handlingen i romanen. Men Victoria er nu klar over hvem hun er og skal forberede sig på at opfylde sin mission og på den store konflikt der er under opsejling. I Mørkets Sangfugl fylder disse forberedelser måske for meget; de første 70-80 sider i romanen. Men så begynder handlingen at tage fart, og Mørkets Sangfugl bliver en spændende roman. Marie-Louise Rønning har godt styr på sit plot, og det er en god toer hun har skrevet. Og romanens slutning  er også god. Uden at det røber for meget, kan man sige at temaerne i bogen er bl.a. kærlighed, forræderi og hævn. Nu venter vi bare i spænding på tredje og sidste bind i serien.

Romanen er velskrevet, handlingen er spændende, og sproget flyder godt. Personskildringen er god, synes jeg. Selv om jeg ikke tilhører målgruppen, blev jeg grebet af handlingen. Ligesom i den første bog er der fine iagttagelser af lys: “Himlen var strålende lyseblå, og formiddagssolen kastede et varmt skær hen Nordvanggårds røde teglsten, hvilket fik dem til at glinse som gløderne i et bål.” (s. 352).

Beskrivelser som disse burde der være flere af i bogen, da de skaber en stemning. En stemning, der efter min mening gør at man får lyst til vende tilbage til romanen efter endt læsning. Nu kan der selvfølgelig være mange forskellige faktorer, der gør at man som læser vender tilbage til en roman. For mit vedkommende er det blandt andet stemningen, der gør at jeg vender tilbage.

Endvidere er der enkelte metaforer såsom “hans arme hjerte galopperede som en væddeløbshest” (s. 153) der fungerer godt. Og dette bind har langt færre fejl end det første bind, selv om der enkelte steder f.eks. står “kræft” i stedet for “kraft” (s. 284). En anden lille fejl er på s. 178, hvor der står at “Billy Idol er nok en af halvfemsernes største rockidoler”, men Billy Idol var i virkeligheden en af firsernes største rockidoler.

Men alt i alt er det god toer, Marie-Louise Rønning har skrevet. Og den kan anbefales. Både til målgruppen og til voksne læsere.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Volt

Volt
Tegneserieantologiblad
Tegneseriekollektivet
Urkraft
Nr. 1 , 2018, 48 sider
Nr. 2, 2018, 60 sider
Nr. 3, 2019, 40 sider
Nr. 4,2019, 40 sider
Urkraft, 2018-19

Tegneseriekollektivet Urkraft har udgivet flere antologier, men mest i bogform. Med Volt søger de at skabe et antologiblad der skal udkomme 2-3 gange årligt og derved give en mulighed for at nye serieskaberere kan have et sted at få udgivet deres ting. Der er plads til alle genrer, men der er en forkærlighed for de fantastiske genrer, hvilket også er det der gør at vi bestemt bør omtale bladet her i Himmelskibet.

Det første bidrag i første nummer er nærmest en fabel med dyr der forsøger at starte en maskine på kæmpens grav, men hvor kæmpen viser sig at være en kæmperobot. Denne sammenblanding er faktisk et fint billede på hvad man har i vente, netop at man ikke kan vente sig noget, for her er plads til meget blandede historier. Igennem de fire numre der ind til nu er udkommet, er der actionfyldt science fiction, historier fra andre og anderledes verdner, splattet gys og krybende ubehag.

En af de mest underfundige historier er en føljeton, som dog stoppes inden den afsluttes, da den har vokset sig til en størrelse hvor den senere vil få sig sit eget hæfte.

Nr. 3 er et temanummer om horror, og stemningen sættes allerede med en forside med en levende mand der har drabelige maddiker ud af alle åbninger i hovedet. Her er historien om huset fyldt med lig, men den historie der nok er mest krybende, er om en lille pige der mener der er et monster i hendes værelse, men monstret i huset er ikke overnaturligt, men det usunde forhold imellem barnets mor og far, og det realistiske gør historien endnu mere modbydelig.

Som det er med udgivelser med blandet indhold, så vil der være lidt til folk med forskellig smag og interesse, og nogle gange så vil en læser sidde med et hæfte hvor ingen af bidragene rammer vedkommendes præferencer. Jeg er dog af den helt klare holdning at hvis man gerne vil styrke de danske serieskabere, så bør man støtte denne udgivelse, da den kan være en rugekasse for de næste store danske tegneserieskabere. Selvom der var flere af bidragene som jeg hurtigt glemte igen, så er der bestemt også nogle som jeg vil vende tilbage til igen.

Anmeldereksemplarer doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 57

Udgivet i Fantasy, Horror, Science Fiction, Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Michael Kousgaard – Kolde timer

Kolde timer
eNovelle af Michael Kousgaard
Forlaget Petunia, 2019

Novellens indledning fortæller om en mand der blev fundet død med bide- og kradsemærker på kroppen, men morderen bliver ikke fundet.

Under en løbetur overværer Nanna et trafikuheld hvor en fodgænger bliver ramt af en bil. Fodgængeren dør ikke med det samme. Døden indtræffer først da en mystisk mand går hen er brækker nakken på ham. Nanna flygter fra stedet, men er nu sikker på at den mystiske mand er efter hende; en frygt der bestemt er begrundet. Det viser sig at den dræbte fodgænger er politiker, men drabet er ikke politisk motivere og er i stedet kædet sammen med politikerens datters forsvinden.

Vi følger Nanna i de intense timer i natten efter trafik­uheldet, hvor hun prøver at forskanse sig og søger hjælp hos en af sine venner i håbet om at undvige den mystiske fremmede morder.

“Kolde timer” er en YA gysernovelle, der finder sted i 80’erne, noget man ikke direkte får at vide, men som man kan læse ud af f.eks. brugen af en walkman. På forlagets hjemmeside står der at handlingen finder sted i 1984, men lidt spøjst at dette ikke fremgår i udgivelsen, når der nu er sat et årstal.

Det afsluttende tvist er nok forudsigeligt, men historien er intens og spændende, og jeg vil mene den rammer sit publikum fint.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 57

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Mette Østergaard Filsø – Mordet i elverskoven

Mordet i elverskoven
Roman af Mette Østergaard Filsø
Himmelkrystallens børn, 1
Forfatterskabet.dk, 2019
288 sider, 199,00 kr.

Anna bor hos sin adoptivmor, den gnavne enkefrue Kerstin i byen Jyss. Anna er rastløs og sniger sig tit væk, ofte for at købe brød med penge stjålet fra adoptivmoren. Brødet bringer hun hen på det børnehjem, hun tidligere boede på.

En dag på markedspladsen ser hun en udefrakommende ung mand, som tydeligt ikke er vant til at blive fanget i de lokale marskandiseres ‘handelskrig’. Anna får den unge mand reddet væk fa de oprørte handlende og tager på en lille udflugt med ham for at vise ham området. Den unge mands navn er Erik, og han rejser rundt sammen med sine forældre for at undersøge gamle sagn og fortællinger. Skoven nær Jyss siges at være forbandet, men de er kun på gennemfart, for deres egentlige mål ligger længere fremme, hvor det siges at der bor elvere.

Da Erik nærmer sig den forbandede skov, besvimer han pludseligt, og da hans forældre kommer til, virker det meget som om der er noget ved Erik som de ikke har fortalt ham. Det lader til at deres mission med at undersøge gamle sagn, i høj grad går ud på at finde ud af hvad det er Erik rummer. Det ender med at Anna rejser videre med de rejsende på deres færd til elverskoven.

Selvom Anna beskrives som impulsiv og en der gerne vil opleve mere, så virker bogens start, med Annas hurtige afrejse, som om forfatteren meget gerne hurtigt vil videre til den spændende del, og spænding kommer der så bestemt også.

Der har aldrig været nogle mennesker der er blevet lukket ind til elverne, men da en af elverne fornemmer noget specielt ved Erik, bliver de lukket ind, noget de andre elvere bestemt ikke er tilfredse med. Kort efter ankomsten dræbes en af elverne; noget der heller aldrig er sket før, da elverne er udødelige og mest holder sig for sig selv. Elverne beskytter Megistrélen, det lys og stof som guderne brugte til at skabe verdenen. Men dette lys kaster også en skygge, og når denne skygger tager bolig i et menneske, så skabes troldmænd der dyrker smerte og undergang. Disse troldmænd er elvernes ærkefjender, og de må for alt i verden ikke få adgang til Megistrélen.

Anna, Erik og elveren Gelas må nu drage væk fra elvernes rige for at finde den troldmand der er på spil, samt finde ud af hvad det er Erik rummer.

Bogen har som nævnt en start der virker noget forhastet, men efterfølgende hænger historien godt sammen, og det høje tempo fungerer fint til historien. Det er en YA fantasyfortælling, som finder sted i en spændende verden, hvor de gode kæmper det godes kamp, og de onde er virkeligt onde. Selvom dette er bind 1, så er historien fint afrundet, men stadig med masser at ting som næste bind kan bygges på.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Publius Enigma – Exnihilo

Exnihilo
Roman af Publius Enigma
Valeta, 2019, 478 sider

Ombord på rumskibet Discovery IV er de to astronauter Issac og Maryon blevet forelsket i hinanden. De holder deres affære hemmelig for de andre ombord, da det ikke er velset at have den slags forhold imellem besætningsmedlemmerne. De har dog ikke kunnet holde det mere hemmeligt, end at de andre har lagt mærke til det, men ingen siger noget til det. Det viser sig dog at Issac har leukæmi, noget man ikke kan behandle ombord. Han bliver derfor lagt i cryosøvn, således han kan blive behandlet når de engang kommer hjem. Der er dog ingen planer for hvornår skibet skal returnere, så der kan gå op til 50 år inden han vil blive vækket igen. Maryon kan ikke udholde tanken om at hendes livs kærlighed skal ligge der imens hun bliver gammel, så hun beder om også at blive lagt i cryokammeret, hvilket kaptajnen giver tilladelse til.

Tiden går, og Den Totale Krig ødelægger store dele af Jorden og ødelægger også menneskeheden, så det ikke længere er muligt at få børn af naturlig vej. Mennesket er nu i stor stil rejst ud i rummet for at finde nye hjem. Det Interhumane Synedri er den øverste magtfaktor på Jorden og styrer de fertilitetsfabrikker hvor børn nu dyrkes i tanke og efterfølgende tildeles en familie. Disse dyrkede mennesker har en levetid på omkring 40 år, inden de rammes af Den Ubarmhjertige Død. Det er en pludselig og meget ubehagelig død, så ubehagelig at folk går med en pille på sig der dræber dem omgående, som de kan tage når de mærker den ubarmhjertige død melde sig.

Omkring 100 år er gået da Discovery IV findes igen. Det viser sig at det på et tidspunkt er styrtet ned på en af Jupiters måner. Det vides ikke hvorfor det er styrtet, men fokus bliver hurtigt rettet på cryotankene, ikke mindst da det lykkedes at vække Maryon. Forskere ser det som et håb om at finde en kur imod Den Ubarmhjertige Død at have et levende menneske fra før Den Totale Krig. Ledelsen i Det Interhumane Synedri ser det derimod som en trussel imod deres magt, og de vil gøre alt for at sørge for at der ikke er nogen overlevende på Discovery IV; noget der heldigvis er nogen der modsætter sig.

Den første halvdel af bogen beskriver bl.a. via tilbageblik hvordan samfundet under Det Interhumane Synedris ledelse er blevet, og efterfølgende omhandler den Maryons kamp for at overleve, ligesom den omhandler en oprørsbevægelses forsøg på at bekæmpe Det Interhumane Synedri. Det hele sker i nedslag over en periode på 3-4 år, hvilket beskriver udviklingen, men da det kun er få nedslag i tidsbilledet, vi ser, føles det ikke rigtig som om man har føling med hvad der sker. Det Interhumane Synedri er personificeret ved dets Generalsekretær, så det virker mere som kampen imod én mand end kampen imod et styre.

Fortællemåden med de mange tilbageblik og nedslag i historiens tidslinje gør at bogen spænder vidt i hvad den dækker, og specielt i starten sad jeg lidt med en fornemmelse af at læse en novellesamling hvor alt var sat i samme verden. Men det lykkes at samle det hele i løbet af bogen, i et actionfyldt sidste afsnit hvor oprøret og Maryons kamp for en plads i den nye verden afsluttes. Denne opbygning gør dog at man i fokuserede afsnit får et indblik i børnenes opvækst under det diktatoriske styre, men også hvor modbydelig Den Ubarmhjertige Død er. Flere af kapitlerne virker til at have hentet inspiration i andre værker, som The Martian og 1984, noget der fungerer rigtigt godt.

Bogen er udgivet under pseudonymet Publius Enigma, men det oplyses dog at det er forfatterens første bog. Det undrer mig lidt når en debuterende forfatter skriver under pseudonym, det kommer næsten til at virke som om vedkommende ikke vil stå ved at han/hun har skrevet en science fiction-roman. Jeg skal ikke forsøge at gætte yderligere til forfatterens grund til brugen af pseudonym, men jeg mener bestemt sagtens forfatteren kan være stolt af sin bog.

Opsummeret så vil jeg sige at dette er en fin debutroman, for selvom der er en række actionscener hvor redningen meget belejligt dukker op ud af det blå i sidste øjeblik, så er det en bog, der er godt skruet sammen og som får leveret sin historie ganske godt.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Nikolaj Johansen – Gennem kul og blod

Gennem kul og blod
Roman af Nikolaj Johansen
Revolution, bind 3
Calibat, 2019, 260 sider

Vi er nu kommet til slutningen på den noget atypiske steampunk-fortælling der udgør Revolution-trilogien af Nicolaj Johansen. Tredje og sidste bind har titlen Kul og blod, og den starter med at revolutionens leder Argone sendes til en kulmine hvor han skal arbejde som straffefange, da han i bind 2 blev fanget og dømt for sit oprør imod imperiet. Det at det er en kulmine han skal arbejde i, er næsten det i denne bog der lugter mest af steampunk, for i dette bind er der ikke dampdrevne kampmaskiner eller drager.

Bagsiden af bogen har overskriften “Det sidste slag”, så man forventer at Argone skal tage sit oprør med til sit fangeskab, og så måske slippe væk derfra, for at indsætte et sidste afgørende slag. På dette punkt overrasker bogen, for det slag den bygger op til, er ikke det man nok kunne forvente. Det er svært at komme nærmere ind på hvilken vej revolutionen går uden at afsløre for meget, men man kan vel godt sige så meget at oprørs-‘hæren’ hovedsageligt består af folk der er imod enhver form for drab, hvilket gør at det store åbne slag er udelukket, da oprørshæren vil blive slagtet. Men der er andre måder at lave revolution på end den blodige.

Selvom klassisk steampunk er sat i et alternativt Vic­toriatiden, så er der ingen der siger at man ikke sagtens kan bruge elementerne i en fantasyfortælling. Jeg havde dog gerne set flere damp-elementer i en bog, der beskriver sig selv som værende steampunk.

Bogen afrunder på fin vis trilogien, en serie der kan anbefales til fantasylæsere.

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar