Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

The Age of Selfisness

The Age of Selfisness – Ayn Rand, Morality, and the Finansial Crisis
Tegneserie af Darryl Cunningham.
Abrams ComicArts 2015

Dette er et tegneserie-projekt som vistnok oprindeligt lå på forfatterens hjemmeside. Den udvidede version er nu tilgængelig i trykt og elektronisk udgave.

Darryl Cunningham er meget omhyggelig med det han laver, i hvert at dømme ud fra de lange lister af kilder der findes bag i bogen. I bogens tre dele fortæller han om hhv. forfatteren Ayn Rand, den globale finanskrise fra for ca. ti år siden, og generelt om verdensøkonomiens skurke.

Første del af bogen er en fremragende, om måske lidt politisk motiveret, biografi over Ayn Rand. Som i alle gode biografier prøver han at trække en rød tråd igennem det han fortæller, men forsøger samtidig at undgå at det bliver en subjektiv fremstilling helt uden nuancer. Men med Ayn Rand er det ret svært. Hun er ikke en som jeg for eksempel vil kunne sige noget godt om. Cunningham prøver at forklare hendes voksne adfærd med en traumatisk barndom, og han gør mange af personerne omkring hende rimeligt sympatiske.

For dem som ikke ved det, så er Ayn Rand et stort forbillede for blandt andre vores tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og Saxo Bank-direktør og Liberal Alliance-støtte Lars Sejer. Hun har opfundet Objektivisme, der blandt andet siger at godhed mod andre er skidt for os, mens det er godt hvis vi kun tænker på os selv (i hvert fald groft sagt). Desuden er det kun særlige mennesker med talent for forretning og teknologi der bør regnes for noget. Og staten er et onde, som bør minimeres. I sit store værk (stort i omfang og populariet, ikke i kvalitet) Atlas Shrugged (Og verden skælvede på dansk) handler om at en gruppe rigmænd søger for at sabotere velfærdsstaten (der i Rands udgave overhovedet ikke fungerer) så de kan genopbygge landet efer deres egne ideer.

Men tilbage til Cunningham: Vi får historien om hvordan Rand efterhånden fik etableret sit forfatterskab og sin ideologi og dannet en gruppe af tilhængere, som blandt andet inkluderede den senere amerikanske nationalbankdirektør Alan Greenspan. Imens går det ikke så godt for hende med relationer til andre mennesker. For hendes objektisme udstrækker sig også til dem. Det vil sige hun behøver ikke at tage hensyn til dem. Og som man kan regne ud, ender det ikke godt. Men hendes ideologi bliver meget populær, fordi det giver egoistiske mennesker en (pseudo-) moralsk begrundelse for deres opførsel.

I anden del af tegneserien ser Cunningham på finanskrisen der startede i 2008. Han gør nærmere i detaljer med årsagen til den og trækker tråden tilbage til det første afsnit med Ayn Rand (der for længst var død) og Alan Greenspan (der havde været nationalbankdirektør i årtier). Efter oplevelserne med det store finanskrak i 1929, indførtes der en række love der begrænsede bankernes muligheder for tvivlsomme finansielle handler. Men anført af blandt andre Greenspan, lykkedes det at få fjernet de begrænsninger. Derfor blev det muligt at lave hele det gigantiske korthus af finansielt trylleri, som ramlede sammen for omkring ti år siden.

Hvor Cunningham i de to første afsnit formår at holde en rød tråd og fortælle en sammenhængende og spændende historie ud af emner som kunne være meget tørre, kikser det desværre for ham i tredje afsnit, hvor han fortæller om hvor meget Ayn Rands og lignende ideologier har fat i vores samfund. Det bliver mere til lidt spredt prædiken for koret (af venstreorienterede) end en samlet historie. Men stadig holder han en rimelig objektiv og velinformeret tone, så det ikke bliver til det rene propaganda.

Tegningerne er simple, så de ikke overskygger teksten, formår at understrege pointerne og gør teksten mindre tung. Bogen kan anbefales til alle der interesserer sig for politik og økonomi, og især dem som ikke er så godt inde i hvem Ayn Rand var og hvad der forårsagede finanskrisen. Den er også et rigtig godt eksempel på hvordan tegneserier kan bruges til formidling. Fås både i papirudgave og elektronisk.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 54

 

Udgivet i Tegneserier | Tagget , | Skriv en kommentar

Grindhouse: Doors Open at Midnight

Grindhouse: Doors Open at Midnight
Tegnerier af Alex de Campi + diverse tegnere.
Dark Horse 2013, 2014.

Det er efterhånden ret ekstreme mængder af tegneserier man kan få fat i som webcomics eller i elektroniske udgaver. Jeg blev fristet til at anskaffe denne her, som er en hyldest til de gamle B-film, der går under navnet grindhouse. Som stor fan af blandt andet Quentin Tarantino og Robert Rodriges tilsvarende filmprojekt, kunne jeg bare ikke modstå fristelsen.

Der er tale om to miniserier, hver bestående af otte hæfter, hvor hver historie er i to numre. Det vil sige otte historier i alt, alle forfattet af Alex de Campi, men med mange forskellige tegnere på. Der er generelt tale om en krydsning mellem science fiction og horror, og alle hovedpersonerne er kvinder.

Første historie “Bee Vixens From Mars” handler om nogle bi-væsener som overtager kroppene på indbyggerne i en lille by. Motorcykelbetjenten Garcia tager kampen op. Dernæst kommer vi en tur ud i rummet på “Prison Ship Antares”, som er flyvende (kvinde-)fængsel. Kalinka er den ondskabfulde fangevogter som med hjælp fra sine robotter torturer og endda myrder fangerne efter hvad hun er i humør til. Chica (i fængsel for at smide affald på gaden, siger hun), den ganske unge Mei (insider-trading. Not all asians know kung fu. Some know karate) og resten af fangerne planlægger et oprør. Det bliver ret blodigt.

Næste i rækken er “Bride of Blood” som er en hævnhistorie i en fantasy-agtig setting. Den var jeg mindre begejstret for. Til gengæld var “Flesh Feast of the Devil Doll” ganske underholdende. Titel-væsenet er en dæmon som har besat en smuk ung kvinde. Hun kan forvandle mænd til viljeløse zombier, der kan hjælpe hende i sin jagt på jomfruer. Hun finder et passende udvalg af disse blandt nogle unge mennesker på sommerlejr. Men nogle af dem kan godt finde ud af at slå igen!

Den første historie i 2014-miniserien er en slags julehistorie, “Slay Ride”. En flok skumle (overnaturlige?) typer kører omkring i snelandskabet og myrder løs af lokalbefolkningen. Men de lader den gamle kræftsyge dame i fred. Hun tilkalder sit barnebarn, og sammen spænder de hestene for kanen og tager på jagt efter morderne. I “Blood Lagoon” (beklager den lille spoiler) møder vi igen  betjent Garcia. Denne gang er hun sammen med vennen Wayne på famliebesøg i en anden lille by. De opdager en sø hvor vandet er rødt som blod, i nærheden af en forladt fabrik. Det viser sig at søen indeholder nogle meget ubehagelige monstre. Og så bliver familieidyl erstattet med kamp til døden mod uhyrerne.

Dernæst følger “Lady Danger – Agent of B.O.O.T.I.” hvor hovedpersonen er kvindelig superhelt. En superskurk, som hun besejrer og ydmyger, pønser på hævn.  Samtidig er CIA ude efter at få lukket B.O.O.T.I., den organisation hun arbejder for. Da Lady Danger sættes ud af spillet, må B.O.O.T.I. søge hjælp fra nogle lokale grupper. En lidt ujævn, men ok historie.       Den sidste historie, med tit-len  “Nebulina”, er noget med en kvindelig astronaut og nogle rum-engle og en masse sex, var sammen med førnævnte “Bride of Blood” de eneste historier jeg ikke brød mig så meget om.

Tegningerne er hele vejen igennem af høj kvalitet, og understøtter historierne fint. En fordel ved tegneserier frem for (B-)film er at man ikke risikerer at få oplevelsen ødelagt at dårlige effekter, mens tegnerne her på ingen måde skuffer. Der er meget udpenslede scener med sex og vold, så Grindhouse er absolut ikke for børn. Ellers kan jeg anbefale Grindhouse som letlæst underholdning for dem som kan lide den slags historier. Og i det hele taget kan jeg anbefale at man går på opdagelse i de elektroniske tegneserier. For dem som kan overvinde deres forbehold mod Amazons forretningsmetoder, så kan jeg anbefale Comixology, der har et enormt udvalg af e-tegneserier og ofte har tilbud på interessante ting.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 54

 

Udgivet i Tegneserier | Tagget , | Skriv en kommentar

Ekstraordinære rejser i tid og rum

Ekstraordinære rejser i tid og rum
Et hyldestalbum med Linda og Valentin af danske og internationale tegneserieskabere
Forlaget Cobolt 2017, 96 sider, ca. 300kr.

Hyldestalbummet til Linda og Valentin har rødder i det franske blad Pilote, der fejrede 50-året for serien samt Luc Bessons film med et  særnummer med interview med skaberne Jean-Claude Mézières og Pierre Christin, korte historier (½ – 5 sider) af en lang række kunstnere samt et firesiders uddrag af en ny historie af Mézières og Christin. Det danske album har så tilføjet bidrag af en lang række danske og svenske kunstnere.

Historierne er meget blandede, både i tegnestil og indhold. Nogle historier er selvbiografiske og fortæller om forfatternes forhold til serien og dens skabere, og andre er historier med Linda og Valentin som hovedpersoner. Nogle af disse historier bryder “den fjerde væg” ved at gøre figurerne klar over, at de befinder sig i en tegnet historie, og andre lader Linda og Valentin møde forfatterne selv eller deres figurer. Det sker f.eks. i André Juillards historie, hvor Linda møder Ariane, heltinden fra hans serie om Spurvehøgen.

Jeg vil i det følge koncentrere mig om de danske bidrag, da de nok er mest interessante for danske læsere.  Ikke dermed sagt, at de udenlandske bidrag er uinteressante, men de inddrager ofte figurer, der ikke er kendt i Danmark, så den fulde nydelse af disse historier opnås nok kun af læsere, der læser mange franske serier på originalsproget.

Lars Horneman (Zenobia) har skrevet en tosiders historie, hvor L&V besøger et træ plantet af Mézières.  Den er holdt i en stil, der efterligner Mézières egen stil, og spillet mellem de to personer er, som man kender det fra de oprindelige historier.

Peter Kielland-Brandt (Jernpotte) har lavet en ordløs historie “Alien Art”, hvor nogle aliens fisker Frihedsgudindens hoved op fra den druknede storby og sætter det i et kunstmuseum, som L&V besøger.

Henning Kure og Peter Madsen (Valhalla) har lavet en historie, hvor L&V rejser til vikingetidens Danmark og møder Thor.

Thomas Nøhr (Kaptajn Argo, Når jeg tegner, m.m.) skriver om, hvordan han som læser følger udviklen af det romantiske forhold mellem L&V.

Rune Ryberg (Gigant) har lavet en historie, hvor L&V går gennem ild og vand (bogstaveligt) for at hente en kiste med et overraskende indhold.

Peter Snejberg (Hypernauten, Lysbrigaden, m.m.) har lavet en historie hvor Linda er bagsædechauffør, mens Valentin “kører” forkert i deres rumskib.

Karoline Stjernfelt (I morgen bliver bedre) har ladet en række stemningsfulde scener med L&V danne baggrund for teksten til Moi Caprices sang “Drama Queen”.

Thomas Thorhauge (Det, der går forud) har lavet en historie, hvor L&V desperat forsøger at redde nogen, der slet ikke vil reddes.

Jeg synes, at de danske bidrag er rigtig gode, og de kan fint måle sig med de udenlandske (med Christin og Mézières selv som en mulig undtagelse). Specielt synes jeg, at Karoline Stjernfelt rammer stemningen så godt, at jeg ville ønske, at vi kunne få historier i den fantastiske genre fra hendes hånd.

Jeg savner dog flere bidrag fra danske tegnere, der er kendt for at lave SF, og derfor ville være oplagte til at bidrage til hyldestalbummet, f.eks. Ole Comoll (Dimensionsdetektiven, Han, hun og algobatoren), Paul Arne Kring (Weneetryhl), Lars Jakobsen (Mortensens mondæne meritter), og Tatiana Goldberg (Kijara).

Det er svært at give en egentlig karakter til dette album, så jeg vil nøjes med at sige, at det er værd at læse (og have) for fans af Linda og Valentin, men det er nok ikke et album, man skal give sin tiårige nevø. Der er det nok meget bedre med et af de oprindelige albums.

Anmeldt af Torben Æ. Mogensen i Himmelskibet 54

 

Udgivet i Science Fiction, Tegneserier | Tagget , | Skriv en kommentar

Janus Andersen – Episk #zombie haiku

Episk #zombie haiku
af Janus Andersen
Selvudgiven, 2018, 132 sider.

Igennem de sidste år er der udkommet rigtigt mange zombie bøger og film. Der er zombie-pubcrawl, og zombie-run, og de sidste par år har man også kunnet købe zombiekravlenisser til jul. Og alligevel så udkommer der stadig nye udgivelser der på nye måder er med til at fortælle om de vandrende døde.

Episk #zombie haiku er en historie om zombiepestens udbrud, samt fortællingen om en mand der først forsøger at finde sin kæreste i kaosset, og som i en søgen ender med at forskanse sig sammen med en lille flok overlevende i en Rema-butik. Men som altid i zombie historier, så er man ikke i sikkerhed længe.

Det der gør at denne historie for alvor skiller sig ud er at den udelukkende er skrevet på Haiku. Ikke mindre end 170 haikudigte er det blevet til, men alle er de med til at fortælle en samlet historie på fineste vis via disse små tekst bider på henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser:

De er overalt
De sultne døde spiser
og maden vågner

Bogen er kun trykt i 30 eksemplarer, så skynd jer hvis I skal have jer et eksemplar.

[Men måske der da kommer et nyt oplag? Red.]

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 54

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Merete Pryds Helle – Epifanien

Epifanien
Kortroman, Merete Pryds Helle
Illustreret af Rasmus Svarre.
Fahrenheit 2017, 115 sider.

Post-apokalyptiske romaner er vældigt populære for tiden. Og på en måde tilhører Epifanien den genre. Men udsat for en forfatter med en noget anderledes opfattelse af genren end den typiske YA-katastroferoman-forfatter. Merete Pryds Helle er tidligere elev fra forfatterskolen, og har et langt forfatterskab bag sig. Hun har både udgivet “smalle” bøger og bøger henvendt til et bredt publikum. Jeg tror at Epifanien er en af de smalle, men da jeg selv læser bøger uden at skelne meget til hvad målgruppe de er skrevet til, er jeg nok ikke den rette til at afgøre det.

Vi starter med at blive introduceret til hovedpersonen, der forsker i det mystiske Sydamerikanske folk Epifanien, som uddøde for mange år siden. Efter en begravelse og et muligt fremtidigt forhold til en kvindelig kollega Anna, drager han med en gruppe forskere i helikopter højt op i bjergene for at studere det uddøde folks efterladenskaber. Der sker så dels et uheld med helikopteren, dels sker der et eller andet meget voldsomt med naturen, som resulterer i oversvømmelse af hele planeten i op til nogle kilometers højde. Det vil sige at de mere eller mindre er blevet alene i verden.

Forholdsvis tidligt i romanen bliver hovedpersonen og Anna skilt fra resten af ekspeditionen. Handlingen bliver da en jagt på nogle spor efter en eller anden hemmelighed som Epifanien havde, alt imens hovedpersonens og Annas forhold udvikler sig. Undervejs blander drømme sig med det der tilsyneladende forgår. Man undrer sig også over nogle af de ting der sker. Hvorfor forsvandt alle de andre så pludseligt, for eksempel. Rasmus Svarres abstrakte illustrationer understreger den stemning.

Hvis jeg skulle sætte et bedre genrenavn på end post-apokalysme, så foregår Epifanien på det sted mellem virkelighed og drøm der kaldes det fantastiske. Jeg kan se en del fælles træk mellem Epifanien og “new weird”-fiktion som for eksempel Jeff Vandermeers Udryddelse. Vi er ikke sikker på hvad der er virkeligt. For læsere af fantastisk litteratur er det en ganske almindelig ting at virkeligheden er mere drømmeagtig. Men desværre har det fantastiske stadig problemer med at blive accepteret i de finlitterære cirkler, og måske derfor blev slutningen på Epifanien lidt øv. Ikke så galt som “og det hele var en drøm”, men stadig en slags forbehold overfor det fantastiske.

Det gør nu ikke Epifanien til en dårlig bog. Der er virkelig god kontrol over både sprog og handling, og temaerne om de to ensomme der mødes, og verdens underlighed samt mulige undergang, giver den drømmeagtige stemning substans. Ikke en bog for de helt unge, som jeg egentlig troede ud fra dens fysiske format, men en fornøjelig og forunderlig rejse for dem som godt kan tåle den lidt smalle litteratur.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 54

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Nikolaj Johansen – Moderlandets drage

Moderlandets drage
Roman af Nikolaj Johansen
Calibat, 2018, 254 sider

I 2016 udkom bogen Transformationsmaskinen skrevet af Nikolaj Johansen. Det var starten på en steampunk-trilogi om et spirende oprør i imperiet Eire. Bogen slutter med at et hemmeligt broderskab slipper en hær af dræbermaskiner løs, efterfulgt af en mekanisk drages hærgen.

Fortsættelsen Moderlandets drage starter med efterspillet fra maskinernes ødelæggelse. Argone, der spillede en væsentlig rolle i kampen mod maskinerne, er af Imperiets ledere blevet udpejet til at være en forræder og må tage flugten. Han flygter væk fra storbyen og ud i landet, hvor han beslutter sig til at prøve at få beboerne i landsbyerne til at deltage i hans revolution. Imperiet har dog deres spioner på plads, så det skal ikke gå så let med at få landsbyerne overtalt. Han hører en fortælling om Moderlandets drage, som skulle være en drage der bor inde i bjerget, og som er folkets beskytter. Fortællingen siger at den vil komme befolkningen til undsætning hvis de bliver truet, og man kan fornemme at Argone øjner en changen for her at have fundet noget han kan bruge i sin kamp.

Det er ikke alle der lykkedes med at slippe væk lige som Argone. Murdach og Rosheen, der også var med i kampen mod det mekaniske monstre, ender i fangehullet, og bliver udsat for tortur, da det formodes at de ved hvor Argone er. Det er nu op til Rosheens snarrådighed om de kan slippe ud. Først skal hun dog forbi den brutale kaptajn som hun i første bind kappede en hånd af, så han er alt andet end venlig stemt over for hende.

Der er ikke så meget damp på denne bog som der var i bind et. Der er ikke særligt mange steampunk-elementer, bortset fra nogle få kampmaskiner, og tempoet er noget lavere i dette bind end det var i første bind. På mange måder er dette et typisk bind 2 i en trilogi, da det er et mellemstykke hvis primære opgave er at lede historien i retning af den store finale som kommer i næste bind. Den opgave løser bogen fint, og efter endt læsning er man klar til at kaste sig ud i sidste bind, så nu er det bare at håbe at der ikke går for lang tid inden det udkommer.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 54

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Når mørket kommer krybende

Når mørket kommer krybende
Fem horror-noveller
Antologi redigeret af Lars Grill Nielsen
Enter Darkness, 2018, 74 sider.

Vi har i de seneste år set mange antologier der er udkommet af novellekonkurencer, hvilket ofte har givet nye forfattere muligheden for at få deres noveller udgivet. Forlaget Enter Darkness har allerede udgivet to sådanne antologier og udskrevet en konkurrence til den tredje. Imens vi venter på denne, udgav de i forbindelse med årets Krimimesse en miniantologi med kun fem noveller, til gengæld er det alle erfarne forfattere der bidrog til udgivelsen.

Alle novellerne passer ind i samlingens titel Når mørket kommer krybende, men fra mange forskellige vinkler.

I “Fra brændingen” af Morten Carlsen er en mand taget tilbage for at rydde op i sit barndomshjem efter forældrenes død. Hjemmet ligger i forbindelse med et fyrtårn og derved helt ud til havet. Havet kan være et barskt sted, og han husker historierne han fik fortalt i sin barndom om dengang et skib gik ned i 1852 og hvor stranden flød med de druknede sømænds oppustede lig. Han genoplever også en ubehagelig fornemmelse af at der er noget i marehalmen som vil ham det ondt, og fortidens uhygge kommer langsomt snigende ind på ham.

I “Et drømmebarn” af Patrick Leis er det en mor der kort efter fødslen bliver ramt af en fødselspsykose, og hun er sikker på at der er noget ondt imellem barnets legetøj, og hun er end ikke sikker på at alt ved hendes barn er som det skal være.

Teddy Vorks “Svarthdel” er det også i hjemmet at mørket kommer krybende. Her holder det til på loftet, hvor den grød der stilles frem til nissen rent faktisk forsvinder hver dag. Katarina er dog sikker på at det er familiens kat der spiser grøden, og da hun ikke har set katten længe, går hun op på loftet for at finde den. Der er dog mere om de gamle fortællinger om at hver gård har sin nisse som man skal holde sig gode venner med. Denne novelle har tidligere været udgivet under titlen “Den forsvundne risengrød” i novellesamlingen Hvor skyggen falder. Det er en fin novelle der passer godt i denne nye antologi, men det havde været fint med en ny novelle i stedet

I “Et barndomshjem” af Gudrun Østergaard skal en studerende bo hos sin tante i en periode ind til hun får sit eget kollegieværelse. Det er tydligt at der er familliestridigheder og at hendes far og tanten ikke er de bedste venner, hvilket bl.a. skyldes arvestridigheder. Tanten har opstillet nogle regler for hvordan man skal bevæge sig rundt i huset, og selvom de kan virke mærkelige, så bør de overholdes.

I den sidste af novellerne, “Blinde killinger” af A. Silvestri, ved hovedpersonen godt at mørket sniger sig ind på ham. Han kan mærke at han har lyst til at gøre ting man ikke bør. Det hele starter for alvor da han ser sin far drukne et kuld killinger, noget han fascineres af. Han begynder nu at pine små dyr for at opleve den samme fryd igen.

Disse forskelige historier om folk der i deres hjem og sind bliver ramt af et krybende mørke, udgør en fin lille samling, som er hurtigt læst, og som bestemt kan anbefales til folk der vil bruge et par timer på mørke fortællinger.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget.

 Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 54

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Peter V. Brett – Den tatoverede mand

Den tatoverede mand
Af Peter V. Brett.
DreamLitt, 2017, 693 sider.

For længe siden mistede menneskene troen på guderne, hvilket resulterede i at guderne åbnede ind til kernen og lukkede dæmoner ud. Hver nat stiger ilddæmoner, stendæmoner, vinddæmoner og andre dæmoniske væsner op fra jorden for at angribe menneskene. Menneskene beskytter sig ved at omgive deres huse med magiske symboler som kan holde angriberne ude. Det er dog ikke alle der er lige gode til at lave disse symboler, så det sker at dæmonerne kan bryde igennem og slagte de der prøvede at beskytte sig. Under et sådan angreb mister Arlens mor livet. Han bebrejder sin far for ikke at gøre noget for at redde moren, og i frustration stikker han af hjemmefra. Han slår følge med en budbringer, der kan lede ham til en anden by. Budbringere bringer breve, beskeder og nyheder imellem byerne, og samtidig er de også vidende om symbolernes kunst. Arlen vil gerne være budbringer, men ender med at komme i lære hos en symbolmester, hvor det hurtigt viser sig at han har store talenter inden for symbolernes kunst.

Det var allerede aftalt hvem pigen Leesha skulle giftes med. Men da den hendes udkårne begynder at sprede rygter om at de allerede har været sammen, bryder hun forlovelsen, hvilket ikke er velset. Hun ender med at komme i lære hos byens urtesamler, en klog kone som både fungerer som helbreder og klog kone i landsbyen.

Nu kunne man tro at dette var endnu en bog hvor vi følger unge i deres læretid. Men bogen tager flere store spring frem i tiden, og vil følger derfor de to ind i de voksne år, hvor de hver især udvikler sig til at blive blandt de bedste i deres felt, hvilket dog ikke kommer uden en pris, da de begge opgiver famille for at hellige sig deres arbejde.

Arlen opdager en dag nogle gamle ruiner hvori han finder nogle gamle symboler, som viser sig at være angrebssymboler, og med et er der nu åbnet op for at man ikke kun skal krybe i ly bag symbolerne, men man kan nu tage kampen op mod dæmonerne. Dette er dog stadig yderst farligt at gøre dette, specielt da han maler sig selv med symbolerne og går i direkte kamp.

Denne historie finder sted i en meget dyster verden, hvor alle er påvirket af de natlige angreb og hvor alle jævnligt mister nogen de kender. Men det er netop denne dystre setting, og de afsavn som hovedpersonerne hele tiden må lave, der gør at det bliver en virkelig spændene fortælling, hvor man virkeligt har lyst til at følge videre. Dette er der heldigvis også mulighed for at gøre, da bind 2 Ørkenspyddet allerede er udkommet.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 54

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Himmelskibet 55

Sommer, 2018
183 sider.
Forsideillustration: Martin Pedersen
Forsidegrafik af Michael Bernth
Redaktør: Klaus Æ. Mogensen

Download på:
www.himmelskibet.dk/download/Himmelskibet55.pdf

Redaktionelt – ved Klaus Æ. Mogensen
Hvad Fa’n er steampunk? – af Klaus Æ. Mogensen
Steampunk Batman: Gotham By Gaslight – af Klaus Æ. Mogensen
Space: 1889 – af Klaus Æ. Mogensen
Løftet til den døde – Novelle af Aage Ægidius
Anmeldelser: Film og tv
• De utrolige 2
• Stranger Things 2
• Iron Fist sæson 2
• The Predator
• Kommentar: The Last Jedi
Portræt af en sirene – Novelle af Rune Meikle
Anmeldelser: Bøger
• Nøglen til korncirklerne – Jørgen Moranis
• Blodets bånd – Christian Kronow
• Den Forbudte Bred – Stine Dreyer
• Det sukker så tungt udi skoven – Astrid Ehrencron-Kidde
• Djævlens Hjerte – Lars Kramhøft
• Inkarnation – Pernille L. Stenby
• Den uægte – Jesper Wung-Sung & Palle Schmidt
• Den Magiske Sten – Sissel Moody
• Ellin, Miralins datter – Hanne Lykke Rix
• #moderneeventyr
• King – A. Silvestri
• Tusmørkebørn – Marie-Louise Rønning
• Öjvind Kramers monstre – og andre grumme gys – Jonas Wilmann
• Ad nauseam – Daniel Henriksen
• Mistelten87? – Anders Jørgen Mogensen
• The Tucson Time Traveler – and other stories – Claus Holm
• Hr. Kukula – Mikkel Harris Carlsen
• February Fiction – A. Rune og A. Silvestri
• Den Universelle Alliance – Kampen for at overleve – Kasper Endelt
• Tidsparken – Christopher Priest
• Tusmørkets Søn – Mads Schack-Lindhardt
• Zoltars Krypt – Helle Perrier
• Vi vågner i Sibirien – Martin Paludan
Den fantastiske virkelighed – af Flemming R.P. Rasch
Harlan Ellison 1934-2018 – Nekrolog af Stig W. Jørgensen
Den snublende klovn, den følgende nar – Af Kenneth Krabat
Steve Ditko 1927-2018 – Nekrolog af Klaus Æ. Mogensen
Hugo Award 2018 – af Klaus Æ. Mogensen
Gardner Dozois 1947-2018 – af Klaus Æ. Mogensen
Locus Award 2018 – af Klaus Æ. Mogensen
Nebula Award 2018 – af Klaus Æ. Mogensen
Bogliste – Af Janus Andersen

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | Skriv en kommentar

Himmelskibet 54

Forår, 2018
56 sider. 65kr
Forsideillustration: Martin Nebelong
Forsidegrafik af Michael Bernth
Redaktør: Flemming R.P. Rasch

Om dette nummer af Himmelskibet – Af Flemming R.P. Rasch
The Eternals – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Kære hjem – Novelle af Martin Schönning
Anmeldelser
Bøger
• Blår – Hugh Howey
• Necrodemic 2: Castra Damnatorum – Patrick Leis
• Den tatoverede mand – Peter V. Brett
• Når mørket kommer krybende – Antologi
• Episk #zombie haiku – Janus Andersen
• De tre tyste 2 – Synne K. Eriksen
• En konges vej 2 – Brandon Sanderson
• Enkeltbillet til kosmos – Frank Lerbæk
• Rakelsminde – David Garmark & Stephan Garmark
• Død verden – Louise Haiberg
• Ind i mørket – Henrik Sandbeck Harksen
• Fast arbejde – A. Silvestri
• Hjemmet – Mats Strandberg
• Fortællinger fra mørket 2 – Antologi
• Skriftrullerne – Jannich Allan Stæhr
• Nyctophilia – Storm Frost
• Gespenster – Antologi
• Dukkehuset – D.S. Henriksen
• De døde vågner – Line Kyed Knudsen
• De dødes nat – Charlie Schneider
• Waiting for the machines to fall asleep – Antologi
• Mørke kræfter – Christian Engkilde
• Moderlandets drage – Nikolaj Johansen
• Fjernstyring – Iben Bertelsen & Jan Schwerdfeger
• Epifanien – Merete Pryds Helle
Film
• Black Panther
• The Last Jedi
• Avengers: Infinity war
Tegneserier
• Ekstraordinære rejser i tid og rum
• Scrapbogen – Karsten Mungo Madsen
• Grindhouse
• The Age of Selfisness
Spil
• Tales
• Technobabylon
• Mordenkainen’s Tome of Foes
1974: Puslingens År – Novelle af Jon Terje Østberg
Ebenezer McMallard og Dragens guld – Novelle af Torben Æ. Mogensen
Tegneserier for voksne: Heavy Metal – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Ursula Kroeber le Guin 1929 – 2018 – Nekrolog af Majbrit Høyrup
Nyt om fantastik – Ved Klaus Æ. Mogensen
Ny fantastik på dansk – Ved Janus Andersen

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | En kommentar