Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Sinus Reuss – CPH under vand

CPH under vand
Roman af Sinus Reuss
Science Fiction Cirklen, 2022, 240 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Efter klimaforandringerne har været skyld i stigende vandstande, er flere byer blevet oversvømmet. Beboerne har indrettet sig på dette og byerne er omdannet til flydende byer, og beboerne i de nederste etager har enten sikret leglighederne med indtrængende vand, eller købt møbler der kan flyde hvis vandet trænger ind.

København er blevet til en af disse flydende byer, og mange har tilpasset sig denne møde og leve på og kunne ikke drømme om at flytte tilbage på land.

Nini bor i det midtjyske og bryder sig ikke om tanken om at leve i en vandby. Hun har faktisk så meget imod tanken at hun ikke har besøgt sin bror Kim i de seks år han har boet i CPH. Efter endnu et forlist forhold trænger hun dog til en ferie og beslutter sig for at tage over og besøge ham.

Kim er i gang med et fotoprojekt sammen med Kat. De to flirter heftigt, og de lægger meget i luften at de skal finde sammen, men det er ikke sket endnu. De sker dog en aften under en orkan, hvor de har overtalt Nini til at tage med til en fest på en færge. ”Hvem helvede får den idé at holde en fest på en færge når der en orkan?” er Ninis tanken om festen mens hun desperat forsøger at overleve den kraftige søsyge hun rammes af. Kim og Kat har kun øje for hinanden, så Nini er overladt til sig selv. Hun bliver dog reddet af en smuk kvinde, og pludselig er hun selv midt i en kraftig flirt.

Bogen er ikke en bog om klimaproblemerne, men derimod en fortælling om et samfund der har indrettet sig på de nye forhold. Der er masser af ny teknologi i bogen der passer til den tid den foregår i, men science fiction delen er blot rammen om en fortælling om nogle mennesker der forsøger at find sig til rette i verden og i kærligheden.

Der er også nogle mystiske ved Kim og Kats fotoprojekt, hvor de tager billeder i den gamle verden under vandet. Det er som om Kat kan se fortidens mennesker når hun fotograferer, noget andre ikke ser, men for hende er det meget virkeligt.

Det oprindelige manuskript var oprindeligt en samling af 4 noveller, men det endte med at de to af novellerne blev skrevet sammen til bogen som den er nu. Det er nogle gang jeg godt syntes man kunne fornemme at det var to historier der var skrevet samme, men i det store hele så fungerer den fint som den roman den endte ud med at blive.

I en tid med noget fokus på klimaproblematikkerne er denne bog et ganske godt bud på hvordan samfundet kan ske at måtte indrette sig i fremtiden.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Jakob Drud – Manden fra Sombra – Skyggelinsen 1

Manden fra Sombra – Skyggelinsen 1
Roman af Jakob Drud
Forlaget Brændpunkt, 2022, 166 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Martins skole har været udsat for hærværk hvilket har gjort lærerne mistænksomme overfor eleverne. Martin syntes det er endnu mere mistænksomt at allerede samme dag som hærværket er blevet opdaget bliver der sat overvågningskameraer op flere steder på skolen, og han syntes der er noget mystisk ved manden der sætter disse kameraer op. Og endnu mere underligt er det at det virker som om manden hvisker et noget på et mystisk sprog da han installerer kameraerne, samt den mystiske skygge der breder sig ved kameraet. Det så også ud somom mandens skruetrækkeren forvandler sig og udsendte lys imens manden bruger den. Martin ved dog ikke helt om han kan stole på de ting han ser, eller om han lige som sin mor der er indlagt på den psykiatriske afdeling da hun hører stemmer.

Martin og hans venner sætter sig for at undersøge dette lidt nærmere og forsøge at bekæmpe overvågningen. Skolen er ellers lidt et fristed for Martin og hans bror, for deres far drikker, og kan ofte finde på at være voldelig over for drengene. De må derfor også passe på at deres undersøgelser på skolen ikke provokerer de mistænksomme lærere, da de så risikerer der kommer besked hjem til deres far.

Bogens overnaturlige elementer er truende mod børnene, men den del af bogen som jeg fandt mest skræmmende, var beskrivelsen af det hjem som Martin og hans bror lever i. Som det ofte er, så kan den del der (desværre) er realistisk være mere skræmmende en alle de overnaturlige dæmoniske skabninger man kan beskrive. Det overnaturlige bliver nemlig inde i bogen, mens man ofte kommer til at forholde sig til den realistiske del.

Bogen er på mange måder en klassisk børne/ungdomsbog hvor hovedpersonerne er outsiderer der finder sammen for at undersøge noget mystisk, men den formår fint at blive sin egen fortælling, og ikke bare en kopi af en standard formel.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Dorte Schou – Mission Menneske

Mission Menneske
Roman af Dorte Schou
Forlaget KRABAT, 2021, 203 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Mission Menneske af Dorte Schou er en underholde, sød og sjovt børne-science fiction til de lidt større børn. Schou virker professionel og glad for sit arbejde. Det kan virke som en lidt sjov ting at starte en anmeldelse med, ikke desto mindre kan bøger for de yngre læsere være lidt svære for mig at komme igennem. Men denne var let og nem at læse og jeg glædede mig over historiens mange twists. Schou benytter sig af en masse kendte fortælleskabeloner, men så længe der er fyldt gode ideer i de genkendelige rammer, gør dette mig ingenting. Det er endda være en fordel med genkendeligheden i genrebøger.

Hovedpersonen Fox er en ung fyr i 8.-9. klasse, der er flyttet fra Chile til Lolland med sin chilenske mor og sin danske far. Pudsigt nok havde jeg taget bogen med til Lolland og jeg læste den med udsyn til de roemarker han beskriver som dødens pølse i bogens første halvdel. Især når Fox savner sine seje chilenske venner og deres afslappede livsstil.

Og så begynder historien ellers rigtigt. Fox er på vej til fest og kører alene om natten et øde, mørkt og landligt sted. Pludselig ser han en pige, der ligger på jorden og ser ud til at være kommet til skade. Uden at afsløre for meget er hun en livsform uden fysisk krop, men en del af en race, der er i gang med at producere menneskekroppe for at kunne invadere jorden.

Det kan være at jeg læser x-files referencer, der ikke burde være der, men det er en ret sjov læsning for en gammel fan af Mulder og Scully og god old school 1990er science fiction med konspirationsteorier og invaderende rumvæsner. Og så hedder hovedpersonen selvfølgelig Fox.

Liv uden krop er også et old school science fiction greb, eller måske snarere tidlige horror, jeg tænker for eksempel på hjernerne fra Venus fra H.P. Lovecrafts The Whisperer in the Darkness fra 1920 og mange andre. Tankekontrollerende rumvæsner – eller elverfolk eller guder – har altid være gode historier og er det også i Mission Menneske. Det er næsten noget x-files fanfiction over de første 3-4 kapitler, men det virker. Der er også noget meget 1980-90er over gruppesammensætningen af hovedpersoner og handlingen: En gruppe af venner, hvor nogle er forelskede, der er en nørdet dreng og en pige med ”særlige evner”. Eleven og Stranger Things har ikke genoplivet den tradition forgæves. Det fungerer helt fint og genkendeligt. Et af de store plotpoint handler om følelser som ”energikilde” (i bogstavelig forstand) og leder til gengæld tankerne, måske lidt ufrivilligt, hen på Monster’s Inc. Handlingen kulminerer i et meget ambitiøst astronomieksperiment i Atacamaørkenen og astronomi og stjernekiggeri er altid spændende.

Alle teenagere i bogen lever måske en smule for cool og frit for 8.-9. klasses børn, men forældre har måske opgivet den curlingstrategi jeg selv levede med i 1990erne og 00erne. Alting går måske lidt for glat for hovedpersonerne, der har overraskende mange penge og forbindelser og det når aldrig at blive hverdag i romanen. Det er nu helt befriende ikke at skulle læse sig igennem beskrivelser af deres skoledag med madpakker og matematiktimer indtil man venter på at handlingen går rigtigt i gang.

Mission Menneske handler om, ”hvad vil det sige at være menneske” og det er ret fin problemstilling at samle sig omkring for teenagere, der tumler med følelser og de samme spørgsmål.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Stine Bahrt – Urværkerne 2 – Mekaniske Hjerter

Urværkerne 2 – Mekaniske Hjerter
Roman af Stine Bahrt
KRABAT, 2022, 486 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Mekaniske hjerter er den fine opfølger til Kuppelbyen Hemmeligheder fra den dystopiske steampunk ungdomsserie Urværkerne. Bind 2 handler også om pigen Pil, hendes venner, urværker-skolen og det meget fantasifulde og dybt originale samfund Bahrt har opfundet. Det første bind i serien udmærkede sig ved at have en imponerende moderne måde at beskrive den flydende seksualitet og kønsidentiteter som mange teenagere får lov at anerkende og udleve i 2022. Samtidig var det samfund, der blev beskrevet en smule anderledes end man er vant til i ungdomsromaner. Og det kan jeg lide.

I Mekaniske hjerter adskiller handlingen sig i samme takt fra de vanlige dystopiske ungdomsbøger. Uden at afsløre for meget, kom en slags magi ind i spillet allerede i bind 1 og dette fortsætter i bind 2. Der er masser for dem, der kan lide Carnival Row, Phillip Pullman eller de sidste sæsoner af HBO-serien (ikke bogserien) True Blood (if you know, you know).

Jeg har altid elsket genrebending – og det gør Stine Bahrt mesterligt, for en voksen er der måske en smule for meget fokus på teenagedrama og forelskelser, men det er kun positivt at jeg et sulten efter at høre mere om den verden Bahrt skriver om og mindre om følelser – Jeg kunne næsten ønske at hun skrev en voksenroman i samme verden.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Irene Scharbau – En sang for de levende

En sang for de levende
Roman af Irene Scharbau
Forlaget INDBLIK, 2022, 300 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Irene Scharbau er journalist. Det kan både mærkes og læses. Hun har et skarpt blik for de store tendenser, der kommer til at præge det politiske og menneskelige landskab de næste par årtier. Noget af de bedste ved Scharbau er, at hun formår at beskrive samspillet mellem de forskellige tendenser.

Hun skriver kyndigt om alt fra sociale og følelsesmæssige konsekvenser af klimaforandringer, til sammenflettet lokal og international politisk udvikling – og om teknologisk udvikling som den store drivkraft for mange af de andre forandringer samfundet og verden oplever.

Romanens er bygget op omkring flere personers historier, både op igennem 2020-30erne og efter en stor katastrofe i 2055, der efterlader jorden uden elektricitet. Dette er en romanstruktur jeg virkelig nyder at læse. Det giver dynamik og nuancerede horisonter i handlingen. Scharbau skriver spændende og jeg nød hele den fascinerende cli-fi fortælling.

Min ene anke er måske personlig da jeg er fra Lolland, men ikke desto mindre: Hvorfor pokker er det blevet så moderne for preppers at ville ride stormen af på Lolland? (Ja, jeg ser dig, Kasper Colling Nielsen). Jeg undres. Der er dejligt, men det ligger smack-down-in-the-middle af Østersøen med både Tyskland og Rusland åndende i nakken. I øvrigt er Lolland ikke særlig øde og den mest udbredte afgrøde er (i en apokalypse) temmelig ubrugelige sukkerroer.

Lokalpatriotisme til side, giver jeg en varm anbefaling af En sang for de levende, der er en moderne, kraftfuld og meget velskrevet roman.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Billy O’Shea – Den anden havfrue

Den anden havfrue
Af Billy O’Shea
Oversat fra engelsk af Charlotte Kirketerp
Black Swan, 2022, 290 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Bagsidetekst:

I 1992, blev H.C. Andersen’s originalmanuskript til Den lille havfrue stjålet fra et dansk museum. Sagen blev aldrig opklaret.

Flere århundreder senere bliver militærsamaritten Daniel Manston sendt til Kantarborg – det rige, der tidligere hed Danmark – for at finde og tilintetgøre et hemmeligt dokument. Hans mission mislykkes, og han bliver mistænkt for mord og landsforræderi. Han ender langt oppe mod nord på øen Svalbard, hvor han skal vælge mellem kærlighed og sin skæbne.

I et land fyldt med mystiske hændelser og fængslende mysterier – hvad er virkelighed, og hvad er ikke? Og kan man se forskellen, når ens liv afhænger af det?

Som sædvanlig vil jeg ikke røbe mere om handlingen, end forfatteren gør i sin bagsidetekst, for i min optik skal en anmeldelse nemlig ikke være en kort genfortælling af den aktuelle roman.

Til gengæld får læseren en teaser og forfatteren, i dette tilfælde Billy O’Shea, en kritik, som jeg håber vedkommende kan bruge i sit videre forfatterskab.
Den anden havfrue er nemlig en blanding af en rigtigt spændende og velskreven tekst og et, efter min mening, kaotisk plot, hvor specielt tiden forvirrer.
Skulle den meget korte bagsidetekst sammen med titlen og min anmeldelse give dig lyst til at læse bogen, så læg undervejs mærke til dens, synes jeg, alt for få og uklare henvisninger til, hvornår de forskellige handlingsafsnit foregår.
Prologen er der ikke tvivl om, for her fremgår det klart, at den foregår i 1992 i Odense, hvor vi møder en ung kriminalbetjent. Ham hører vi imidlertid ikke mere om, og det er der vel ikke noget galt i, for som det hedder i Carl Søebergs vise fra 1809 – Om hundred år er alting glemt.
I kapitel 1 foretager handlingen nemlig et gevaldigt spring frem i tiden til 2242.
Det har jeg det fint med, men til gengæld er jeg absolut ikke begejstret for, at Danmark nu hedder Kantarborg, mens det vi kender som England, tilsyneladende hedder Anglia.
Den manglende begejstring skyldes, at selv om vi angiveligt er sprunget frem til 2242, så foregår handlingen nu 10 år efter Københavns bombardement i 1807, og Rundetårn indgår i handlingen.
Det kan selvfølgelig være, at forfatteren mener historien gentager sig. Der omtales nemlig en forudgående kataklysme, som Rundetårn dog, foruden tiden, har overlevet. Tårnet fungerer nu som landingsplads for en nyskabelse, hvor udviklingen er fremrykket lidt i forhold til 1807, nemlig luftskibe.
Men hvis det er forfatterens idé, at det er historien som gentager sig, så er det vigtigt ikke at overse, at kapitel 13 foregår i det rigtige 1836, hvor H.C. Ørsted får besøg af H.C. Andersen.
Måske taler de om havfruer?
Selv om handlingen som nævnt tager sin begyndelse i 2242, så bidrager Rundetårn, luftskibe og de to H.C.’er til, at jeg, mens jeg læste videre, fortsat befandt mig i begyndelsen af det 19. århundrede. En vildfarelse, som jeg ikke blev hjulpet ud af, for hovedpersonens videre færd foregår nemlig i omgivelser, hvor intet, bortset fra nævnte luftskibe, antydede, at der var sket fremskridt.
Noget andet, som forvirrede mig i starten af bogen, var nogle meget meget korte kapitler, men her kan jeg berolige dig. Hvis du nu er blevet så nysgerrig, at du vil kaste dig ud i at læse Den anden havfrue, så skal du vide, at de giver mening, efterhånden som du læser bogen.
Apropos tiden. Noget, som jeg finder spøjst, er, at forfatteren konsekvent omtaler tiden før kataklysmen som ’Oldtiden’. Er det forfatterens opfattelse, at den tid vi befinder os i nu, skal betegnes som oldtid? – eller ligger forklaringen i Charlotte Kirketerps oversættelse?
Som jeg nævnte i begyndelsen, så er Den anden havfrue, bortset fra de beskrevne tidsmæssige uklarheder, rigtigt spændende og velskreven, og derfor er det lidt synd, at korrekturlæseren har overset flere fejl, end jeg bryder mig om.
Apropos kolofonen. Den viser, at der ikke har været en redaktør med i projektet. Det er en skam, for havde der det, så er jeg overbevist om, at han ville have givet Billy O’Shea et modspil, så de sammen havde fået fjernet nogle af de knaster, som jeg har nævner.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Bogen udkommer lørdag den 5. november på BogForum, hvor der afholdes en lille reception kl. 16 på Kingdom of Clockwork’s stand i Hal C. Alle er velkommen.

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Henrik Petersen – Lige før regnede det

Lige før regnede det
Roman af Henrik Petersen
Skriveforlaget, 2022

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Bogen starter hvor beboerne i Midgård er ved at prøve at komme ovenpå igen efter en næsten altødelæggende krig med De Fremmede. De Fremmede var ikke den bedst udrustede eller trænede hær, men de var mange og så var de nådesløse. Krigen blev kun vundet da man fik hjælp fra Skyggeridderne, en mindst lige så nådesløs magt, men i nøden måtte man række ud efter den hjælp man kunne finde. Nu tager Skyggeriderne sig så betalt, og det er nu dem der hærger, og de truer med at tage magten.

Vi følger Sylvi og hendes følge der er draget ud for at finde noget der kan trænge skyggeriderne tilbage, og ikke mindst noget der vil kunne sikre freden. Hun opsøger bl.a. Elverne som nok ville have muligheden for at trænge Skyggeriderne tilbage, men da de for mange år siden selv led store tab i en krig har de svoret aldrig at blande sig i krige igen, og de står derfor udenfor og observerer. De leder dog Sylvi på vej mod et sagnomspundet våben, bestående af tre ord som vil kunne fordrive ondskaben og sikre freden.

Forfatteren beskriver bogen som ”… en low-fantasy roman, som begynder der, hvor de fleste fantasyhistorier og eventyr ender.”, hvilket er meget passende. Hvor mange andre Fantasy bøger beskriver den store krig, eller en mission igennem fjendens linjer for at stoppe fjenden, så er vi her i tomrummet efter den store krig, men hvor krigsherrer stadig sidder på små magtenklaver. Selvom missionen bestemt er farefuld, så er det ikke den action fyldte jagt, men nærmere en rejse imod forståelse som Sylvi er på. Bogen kan derfor godt virke langsom i sin opbygning og handling, men formålet netop ikke har været at lave en action fyldt roman, så passer opbygningen godt til den historie som der fortælles, hvor fokus mere er refleksion.

Har man lyst til at kaste sig over en fantasy fortælling der ikke er som de fleste i genren, så kan jeg roligt anbefale at ham giver Lige før regnede det et forsøg.

Anmeldt af Thomas Winther

 

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Adam O. – Gro

Gro
Roman skrevet og illustreret af Adam O.
Høst og søn, 2022, 156 sider

Der er nogen som går rundt og forærer historier til forfattere. Det er historier som kan skabe en karrierer hvis de bruges rigtigt, men hvis de bare sælges så bliver de taget igen. Hver forfatter får dog kun en historier foræret, så de må efterfølgende selv følge op på den. Der er dog også en som med magt tager disse historier igen, og hun er også efter dem som deler historierne ud.

Pigen Gro er fyldt med historier, og det virker til at de hun skriver har en indvirken på virkeligheden. En dag da børnene i skolen hver har skulle skrive en kort historie som er blevet hængt op på skolen mur, er der en skræmmende mand der flår hendes ned og opsøger hende, og fra da af er der ikke længere nogen tvivl om at den virkelighed som Gro står foran ikke ser ud som hun havde troet. Hun ender i kampen omkring hvor historierne hører til, om de skal blive i Biblioteksskoven hvor de vokser, eller om de skal ud i menneskenes verden.

Jeg blev virkeligt fanget af bogens univers, og fulgte spændt Gros rejse imellem verdnerne, og de mange små historier som hun skriver giver kun bogen endnu mere liv.

Jeg havde ikke hørt om bogen, men der var noget over forside illustrationen som fangede mig. Da jeg tog den ned fra hylden i Fantask og bladrede i den kunne jeg se at bogens illustrationer var i samme stil, og med bagsideteksten indeholdt sætningen ”… der findes to slags fortællinger: dem der giver dig noget, og dem der tager noget fra dig”, var jeg nød til at tage bogen med mig, hvilket jeg bestemt ikke fortrød, og jeg vil bestemt anbefale andre også at drage ind i historien i denne bog

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Andy Weir – Project Hail Mary

Project Hail Mary
Roman af Andy Weir
Dreamlitt, 2022, 580 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Jorden går altid under, men denne gang ret så spektakulært, og snart:

Solen mister pludselig udstråling og det vurderes at vare ganske få år, før liv på Jorden ikke kan opretholdes. En rejse til og undersøgelse af Solens corona afgør, at Solen mister masse – en proces, menneskeheden ved for lidt om til at kunne forhindre. Afsøgning af lignende fænomener i Mælkevejen skaber grund til at forene menneskehedens ressourcer i en afsendelse af, hvad der givet er en selvmordsmission med henblik på at samle data, som måske, måske ikke, kan muliggøre en videnskabelig løsning på Solens massetab.

Andy Weir er en håbets mand, der har tillid til menneskelig opfindsomhed, og det ligger derfor i kortene, at missionen på en eller anden måde skal lykkes og menneskeheden frelses. Og da det snart fremgår, at bogen følger missionen, kan læseren forvente en lang række skruenøgler smidt i maskineriet, hver eneste gang et eller andet går godt – med henblik på dramatisk, virkelig dramatisk og intenst, at sikre hovedpersonens overlevelse gennem at løse alle ting, der går galt – ikke mindst fordi Jordens overlevelse afhænger af ham. Det kan man da kalde et pres! Men begivenhederne er i højeste grad overraskende, og selvom opfindsomheden er stor, fremgår det ret hurtigt, at selv menneskelig opfindsomhed ikke rækker i rummets nådesløse vaccum. Der skal mere til. Andre tanker, andre evner, anden udholdenhed og anden modstandskraft. Og at der måske er mere på spil end menneskehedens undergang.

I sig selv er bogen én lang ingeniørbedrift – konstrueret af mekaniske løsning på mekaniske løsning; som med hans Marsbog er også denne et festfyrværkeri af anvendt naturvidenskab, applied science. Så vidt, jeg kunne afgøre det, blev naturlovene kun gradbøjet en enkelt gang for at kunne fortælle denne fantastiske historie om at kæmpe for livet med ALT, hvad man både ved og kan analysere sig til. Georg Gearløs og alle spejdere, forener eder!

Man har muligvis selv læst lidt om Project Hail Mary i forvejen, men har man ikke, anbefaler jeg at holde nysgerrigheden i ave og bare at læse bogen. Den er fed.

Anmeldt af Kenneth Krabat

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Infection 3: Revnen i muren

Infection 3: Revnen i muren
Tegneserie af Casper Sand
Global Waste Publishing, 2022
76 sider i bladformat, 125 kr.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Med Revnen i muren er vi nået til bind 3 af Casper Sands humoristiske postapokalyptiske tegneserie Infection, der foregår i en ikke så fjern fremtid hvor verden er blevet lagt øde af en atomkrig og en dødbringende pandemi, og firmaet Global Waste har taget magten. De to første bind blev anmeldt i hhv. Himmelskibet nr. 59 og 61 – du kan læse anmeldelserne her og her.

Efter et ret kort andet bind er Casper Sand tilbage med to lange kapitler på 36 og 26 sider samt en 3-siders epilog og en halv snes sider med ekstramateriale. De to kapitler er langt hen ad vejen uafhængige, parallelle forløb, hvor vi følger forskellige af de personer, der blev introduceret i de to første bind.

I kapitel 7 af den samlede historie, “Bag lås og slå”, er den aldrende pirat Short John Diamond og hans trofaste papegøje Papa havnet i et højsikkerhedsfængsel efter at de i bind 2 blev taget til fange af Global Waste. Han pønser på at slippe ud, men det er ikke helt let, da fængslet ligger i midten af en radioaktiv kratersø. Men som en ægte pirat nægter han at give op trods de triste udsigter.

Mere eller mindre samtidig, i kapitel 8, “Det nye Rusland”, planlægger vores helt, den frafaldne elitesoldat fra Global Waste Dave Blame, og hans venner et angreb på en islagt militærbase ved Ruslands østkyst, 650 km fra Ny Moskva, hvor Global Waste har hovedkvarter. Basen er den eneste vej ind til Det Nye Rusland, som er omkranset af en mur, og er derfor stærkt bevogtet. Basen skal helst indtages uden at der bliver sendt besked til resten af hæren, så det bliver ikke nogen let opgave. Men vores venner har en dristig plan…

Revnen i muren er ligesom de to første bind tegnet i en enkel, stærkt karikeret mangastil med dynamisk brug af billedrammer, zoom og kameravinkler. Der er typisk kun 4-6 billeder på hver side, så albummet er hurtigt læst, hvad der også passer fint til det hæsblæsende tempo med mange forviklinger og overraskelser. Den største overraskelse kommer i dette binds epilog, som med et trylleslag voldsomt udvider seriens univers og og overordnede plot.

Her er måske ikke tale om den store tegneseriekunst, men det virker heller ikke som hensigten, der snarere handler om at fortælle en god ramasjang-historie med fart på drengen og kulørte, nogle gange nærmest overmenneskelige hovedpersoner. (Ved nærmere overvejelse, stryg ’nærmest’ i sætningen før). Og det er heller ikke så værst. Min eneste anke er at der går så lang tid mellem bindene; der er gået omkring 1½ år siden bind 2. Man mister lidt følingen med handlingen og hvem de mange bipersoner er, når der går så lang tid i mellem – men det kan selvfølgelig løses ved at genlæse de første bind.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , | Skriv en kommentar