Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ronny Reffelt – Planet X – Ankomsten

Planet X – Ankomsten
Roman af Ronny Reffelt
Forlaget Brændpunkt, 2024, 270 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Der diskuteres om der eksisterer en Planet X i vores solsystem. På siden videnskab.dk står der i en artikel fra 2016: ” Det diskuteres stadig om ‚Planet X‛ findes. Det eneste bevis, vi har for dens eksistens, er banerne for nogle af de tusinder af små iskloder, der kredser i Kuiperbæltet udenfor Neptuns bane. Nogle af de små iskloder har nemlig baner, der stærkt tyder på, at de er påvirket af tyngdekraften fra en endnu ukendt stor planet”:  https://videnskab.dk/rummet/rejsen-til-planet-x/

I romanen Planet X – Ankomsten, som er første del i en romanserie for unge på tre bind om planet x, lader forfatteren planet x komme tæt på jorden med katastrofale følger. I indledningen til romanen står der, at inspirationen til historien er kommet ved at forfatteren har læst materiale om Planet X.

I bogen følger vi to spor. Det ene spor er med matematikprofessoren Henry Hicks som bliver ført af to agenter fra Secret Service til en bunker i Denver, mens katastrofen rammer jorden.  

Cody, Henrys søn, spiller amerikansk fodbold. Og katastrofen rammer, mens Cody er på banen for at spille amerikansk fodbold. En masse mennesker dør som følge af katastrofen, men Cody og hans klassekammerat Susan overlever. Det andet spor i romanen er således at Cody og Susan som prøver på at komme til bunkeren i Denver. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.

I bunkeren i Denver er der flere andre videnskabsfolk. Bl.a. en specialist i religion, der hedder Bethany. Bethany har nogle mærkelige teorier, som viser sig at være rigtige i romanens verden.

Bethanys teorier er familie med Erich von Dänikens teorier om at aliens har spillet en rolle i starten menneskets og kulturens udvikling.  Denne tanke om aliens som en art guder er for eksempel udfoldet i filmen Stargate (instrueret af Roland Emmerich), hvor et alien fungerer som gud, nemlig den ægyptiske gud Ra. Katastrofedelen i romanen minder om filmen 2012, instrueret af samme Emmerich. En film som der også refereres til i bogen (s. 251)

I romanen er Bethany bl.a. kritisk overfor Darwins udviklingsteori, men sætter i stedet en opfattelse at det er aliens, der har avlet mennesker gennem et avlsprogram. Og at menneskene ikke har været på jorden så længe som videnskaben i den virkelige verden siger. På side 175 står der: ”90 % af alt dyreliv på jorden, inklusive mennesket opstod for kun 100.000-200.000 år siden” Og at menneskene har levet samtidig med dinosaurerne. (s. 173)

Disse ting trækker ned i min bedømmelse af romanen. Dels er der inkonsistens i romanens teorier ved at aliens næppe ville kunne avle noget som helst hvis ikke udvikling er en realitet, som Darwins teori siger at den er. Dels tager romanen religiøse skrifter som Bibelen alvorligt som historieskrivning og bruger Bibelen til at vise at planet x har været forbi jorden før, selv om det i romanen fra Bibelen citerede sted ikke har noget med det at gøre. Der er citeret fra Anden Mosebog kapitel 10 vers 22.

Jeg er som læser i tvivl om, hvor enig forfatteren er med Bethany i de teorier hun lægger frem for læseren. For eksempel det med påstanden om at Darwins udviklingsteori ikke holder eller at menneskene ikke har eksisteret så længe på jorden som det er tilfældet i den virkelige verden. I religiøse kredse er der folk med disse opfattelser. Det trækker også ned i min bedømmelse af romanen at man har denne tvivl om romanens budskab. Og har romanen dette budskab om videnskab som vrøvler, synes jeg at det gør romanen til en mindre god roman. Og så er det før nævnte inkonsistens i romanens teorier, som trækker kvaliteten ned.  Historien ville fungere bedre uden at disse ting.

Men ellers sker der noget i romanen og handlingen er relativt spændende. Sproget fungerer uden at være rigtig godt. Der er en metafor som ikke er så god på side 104: ”Utallige biler stod efterladte som ubrugelige klodser af metal.” Men senere på s. 232 er der en bedre metafor: ”Kogt levende som hummere i en gryde”. Men selv om der således er gode ting i romanen, er grundlaget romanen bygger på med til at trække kvaliteten ned. Og jeg synes at en redaktør burde have sagt disse ting til forfatteren. Så de kunne være ændret. Og man havde fået en bedre roman ud af det.

Anmeldt af Jóannes á Stykki

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Teddy Vork – Rød Stue

Rød Stue
Roman af Teddy Vork
2 Feet Entertainment, 2025, 212 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget.

Teddy Vork vandt Dansk Horror Selskabs pris for årets horrorudgivelse for novellesamlingen Ubuden (2 Feet Entertainment, 2023). Samlingen bestod af ni noveller, hvoraf fire havde været udgivet før. En af de nye noveller i samlingen var “Rød Stue”. I den følger man den nyansatte Benjamin, der skal lukke børnehaven af for dagen. Da han er på vej væk, synes han, at han ser et barn i et vindue, og han skynder sig ind igen. Han kan ikke finde noget barn, men i de følgende dage er der flere ting, som ikke er, som de skal være. Der er helt sikkert noget ubudent i børnehaven, som vil bruge Benjamin til at slippe væk.

Novellen var på 54 sider og var nok den novelle i samlingen, som brændte sig bedst fast hos mig som læser. Det er denne historie, som Teddy Vork nu har udbygget og omskrevet til en roman af samme navn. Den mere plads bruges til at give meget mere baggrund til Benjamin og de problemer, han kæmper med, samt til flere mystiske og skræmmende hændelser i børnehaven.

Den oprindelige novelleudgave fungerede bedre som en horrorfortælling, da det kortere format gav en mere intens fortælling, og de dæmoniske elementer fyldte på den måde mere i historien. Samtidig føltes det også, som om man havde et bedre kendskab til de børn, som er i centrum om det dæmoniske. Ved at børnene forholdsmæssigt fylder mindre i romanudgaven, bliver det heller ikke helt så skræmmende i slutspillet, hvor det dæmoniske omkring dem strammer til.

Da novellen brændte sig igennem hos mig, da jeg læste den, huskede jeg ganske glimrende slutningen, hvilket desværre ødelagde noget af læseoplevelsen af romanen. Har man ikke læst novellen, eller husker man ikke slutningen, vil dette ikke skæmme læsningen af romanen.

Det, der taler for romanudgaven, er, at vi nu kommer tættere ind på hovedpersonen Benjamin, og dermed bliver det mere en skæbnefortælling i stil med andre Vork-bøger som Forglemmigej (Kandor, 2024) og Mulm (Kandor, 2020). Ligesom i de to andre bøger bliver det hele lidt uklart i forhold til, om der er dæmoniske entiteter, som påvirker hovedpersonen, eller om det er personens skrøbelige psyke, der gør, at det hele blot er en skræmmende vrangforestilling. Denne usikkerhed gør det både mere interessant og spændende, da det så også er endnu mere uklart, hvad der er af muligheder for at overvinde og overleve. En anden ting, der også er fælles for de tre bøger, er, at det, der skræmmer hovedpersonerne mest, ikke er, hvad de selv udsættes for, men at der er en frygt for, at det dæmoniske har udset sig deres børn som mulige ofre. Dermed spiller bøgerne på den grundlæggende frygt, som alle forældre har, om at de ikke kan beskytte deres børn, og at hvis de fejler, risikerer de at miste det mest dyrebare, de har. Dette gør også, at det skræmmende bliver vedkommende for mig som læser, end hvis det “bare” havde været en fortælling om en dæmon, der var ude på at dræbe hovedpersonen.

Med Rød Stue viser Teddy Vork endnu en gang, at det ikke er noget tilfælde, at han har vundet den danske horrorpris flere gange, og at han er en helt særlig skræmmende fortællestemme, som man ikke finder hos andre danske forfattere.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Walter og Trofast: Hævnen har vinger

Walter og Trofast: Hævnen har vinger
Animationsfilm, UK, 2024
Instruktion: Merlin Crossinghan & Nick Park

Walter opfinder en mekanisk havenisse, som skal hjælpe Trofast med at holde have – hvad hunden hverken har bedt om eller lyst til. Nissen viser sig at være så effektiv, at alle nabolagets haveejere spørger om de kan hyre den til at lave deres haver.

I mellemtiden sidder den forbryderiske pingvin Feathers McGraw, introduceret i kortfilmen De forkerte bukser, i fængslet, (dvs. Zoo) og ser om havenissen på lokal-tv. Det lykkes ham at fjernprogrammere havenissen og få den til at lave omkring hundrede destruktive kopier af sig selv i et forsøg på at slippe ud af Zoo og hævne sig på vores to (anti-)helte. Det kommer der en tilpas fjollet animationsfilm ud af, hvor vi selvfølgelig også får en del referencer til ost og hvor det som altid er Walter som via sine opfindelser skaber balladen, mens den hårdt prøvede Trofast skal rage kastanjerne ud af ilden.

 Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Animation, Film | Tagget | Skriv en kommentar

The Electric State

The Electric State
Film, USA, 2025
Instruktion: Anthony & Joe Russo
Med: Millie Bobby Brown, Stanley Tucci, Chris Pratt m.fl.

Vi befinder os i et alternativt 1994, hvor menneskeheden har været i krig med robotter, som i denne verden i årtier har lavet det meste arbejde for mennesker. Til sidst forlangte de rettigheder, men da de ikke fik dem, gik de til angreb og kunne have vundet, hvis ikke tech-industrialismen Ethan Skate (Stanley Tucci) havde opfundet en måde til at fjernstyre uintelligente robotter via virtual reality, hvorved mennesker kunne klare sig mod robotterne. De overlevende robotter blev anbragt i et kæmpestort reservat i det centrale USA, omringet af en mur. Alle robotter udenfor reservatet er jagtet vildt.

Vi følger den unge kvinde Michelle (Millie Bobby Brown), som bliver antastet af en robot, som tilsyneladende har en form for forbindelse til hendes lillebror, som hun ellers havde fået at vide var dræbt i det samme biluheld, som tog livet af hendes forældre. Hun tager men med på en odyssé hvor hun møder en kriminel type (Chris Pratt), som tager dem dybt ind i det forbudte område, hvor de møder både venlige og fjendtlige robotter i forsøget på at få at vide hvad der i virkeligheden er sket med hendes bror.

Filmen The Electric State er baseret på den svenske kunstner Simon Stålenhags bog af samme navn og især billederne i den. Der er tidligere lavet en tv-serie, Tales From the Loop, baseret på en anden af Stålenhags bøger, men hvor denne var voldsomt kuldslået i sit triste univers, har skaberne af The Electric State valgt at gøre filmen til et kulørt, retrofuturistisk eventyr for hele familien. Man kan diskutere om det er at gøre vold mod forlægget, men resultatet er blevet en ganske okay underholdningsfilm, uden at være et mesterværk. Man kan nærmest kalde den en blanding af Robots, Tomorrowland og Surrogates, som også alle var okay underholdningsfilm, men om resultatet er prisen værd – det er angiveligt Netflix’s dyreste film til dato – kan diskuteres.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film, Science Fiction | Tagget | Skriv en kommentar

Herman Bang – De fire djævle

De fire djævle
Novellesamling af Herman Bang
2 Feet Entertainment, 2025, 113 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget.

Herman Bangs De fire djævle er den syvende bog i 2 Feet Klassiker-serien, og samtidig er det den første af en dansk forfatter. Bang er ikke et forfatterskab som man normalt vil sige høre til inden for den gotiske genrer, men Steen Langstrup har udvalgt tre noveller der er dystre nok til at passe ind i en udgivelse i denne serie.

”Les Quatre diables” er fire cirkusartister som nyder stor beundring blandt publikum. Sådan har det dog ikke altid været, og det har kostet meget hårdt arbejde at rejse sig fra fattigdom til berømmelse. Igennem dette hårde arbejde i truppen er håbet om kærlighed spiret hos en af dem, men ham hvis opmærksomhed hun søger, har kastet sin på en anden. Historien er en fortælling om ulykkelig kærlighed, af den slags hvor kærlighed bliver til had, og kærtegn bliver pinsel.

”Barchan er død” er galgenhumor, hvor en løssluppen kommentar om at en person skulle være afgået ved døden får fatale konsekvenser, selvom den omtalte person lever i bedste velgående. Denne er ganske letlæst og underholdende, på en herlig morbid måde.

” Men du skal minds …” starter med ordene ”En spøgelseshistorie?”, og det er da også en form for historie om gengangere. Fortælleren tror dog bestemt ikke på spøgelser, selvom han har haft oplevelser der tyder på noget andet.

Steen Langstrup skriver i forordet om det nænsomme arbejde han har haft med et tilpasse og opdaterer stavemåder og sprog til noget nutidigt, samtlige med ikke at ændre på tekstens udtryk.  Og man kan godt fornemme hvor svært dette arbejde har været. I de tidligere bind i serien, hvor der har være tale om oversættelser, er det lettere at tilpasse og opdatere sproget, uden at gå på kompromis med teksten, da der i en oversættelse altid er tale om en bearbejdning af teksten. Dette kan man ikke på samme måde gøre når original teksten er dansk. Som læser var der flere gange hvor jeg var ved at gå i stå pga. problemer med at fange fortællestilen, og en enkelte sætningen var jeg nød til at opsøge en anden udgave af teksten da jeg næste var sikker på at noget var gået galt med opsætningen af teksten, men den var god nok:
De to søstre ventede, febrilske de også, i de hvide, lange Silkekåber, som indhyllede dem helt – mens duennaen, med en Kapothat på skæv, uafladelig råbte i diskanten og løb forfjamsket rundt med pudder, armsminke og knust harpiks til hænderne.

Den sætning skulle jeg lige igennem et par gange. Men nogle sider inde i bogen, så var jeg inde i sproget, og kan følge hvorfor Bang regnes for et vigtigt dansk forfatterskab.

2 Feet Klassiker-serien bliver blot mere og mere interessant at følge med i, efterhånden som der kommer flere forskelligartede forfatterskaber i rækken, og det er bestemt kun positivt at der nu også er en original dansk stemme i denne serie af klassikere.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Mikkel Wendelboe – Døende verdener (Du er helten)

Døende verdener (Du er helten) – Et Skæbnekløvereventyr.
Af Mikkel Wendelboe
Forlaget Krabat 2025. 305 sider.

Anmeldereksemplar leveret af forlaget.

Døende verdener af Mikkel Wendelboe er en flot udgivelse fra Krabat. Farverigt omslag, fin indbinding, et godt ‘klonk’, når man banker på bogen.

Døende verdener er en spilbog i stil med Sværd & trolddom og lignende spilbøger, dog uden at der er en terningmekanik med. Man skal stadig vælge vej gennem bogen, der er stadig mange blodige dødsfald for hovedpersonen, og der er gemt koder rundt om i bogen, man skal gennemskue for at kunne komme videre i historien. Alt sammen elementer, som gør en sjov spilbog.
Historien går over stok og sten, som man vågner op i et rumskib, der er ved at forulykke, og man skal finde et sted at nødlande. Valget falder på en døende verden, hvor man strander, og i et desperat kapløb med tiden og med andre overlevende skal man forsøge at finde en måde at undslippe planeten på. Undervejs møder man talrige sære livsformer. Mere skal ikke afsløres af historien her, da læseren selv skal kunne vælge sig vej gennem handlingen.
Planeten er (endnu) hjemsted for mange, sære livsformer, og ved hjælp af bogens appendiks, Udvalgt føderal faunaoversigt, får man hints og ledetråde til, hvordan man skal overleve møderne med de særprægede væsner.
Kombinationen af appendikset med spilbogen giver en ekstra dimension til bogen, og det er en god gimmick for spilbogen, at man skal bruge denne viden om faunaen for at komme helskindet gennem historien.

Bremseklodsen for læseren er, at bogen er en del af Skæbnekløveruniverset, som er en slags space opera, som Mikkel Wendelboe har udforsket gennem en foregående trilogi. En uheldig konsekvens er, at man som læser af spilbogen blot kastes ud i handlingen uden at få en introduktion til Skæbnekløveruniverset. Noget af charmen ved science fiction er at blive kastet ud i nye universer og forsøge at lære dem at kende, mens man læser sig gennem bogen, og i de tilfælde er det intenderet fra forfatteren, og det efterlader ikke samme grad af spørgsmål til fiktionsuniverset, som fraværet af præsentation af universet gør det i Døende verdener. Således kan man som læser ikke andet end undre sig over, hvordan de samme livsformer kan være udbredt på talrige verdener, og om dette er en intenderet del af Skæbnekløveruniverset, eller om det er uigennemtænkt verdensbygning fra forfatteren.
Mest forstyrrende for læsningen er dog sproget, som er umanerligt floromvundent, og det maleriske billedsprog fører til forvirrende beskrivelser eller sære situationer, hvilket ikke fremmes af at forfatteren har fundet sig et par fraser, som han gentagne gange benytter. Det er en tekst, hvor man ville have ønsket at en redaktør havde gjort anmærkninger og givet forfatteren muligheden for at stramme teksten op.
Bogens manglende universskildring og det uklare sprog trækker ned fra, hvad der ellers ville have været et solidt rumeventyr på fremmede verdener mellem sære dyr og mystisk teknologi præsenteret gennem en spilbog med nogle ret fine ideer.

Anmeldt af Morten Greis

Udgivet i Bøger, Science Fiction, Spil | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Englebørn

Englebørn
Film, Danmark, 2024
Instruktør: Peder Pedersen
Manus: Jan Lundager Iversen, Peder Pedersen
Med: Agnes Born, Micki Stollt m.fl.

Det smukke unge par Freya (Agnes Born) og Mikkel (Micki Stoltt) flytter ind i en ældre lejlighed på Amager – i den opgang, viser det sig, hvor Dagmar Overby myrdede en masse småbørn (se Pigen med nålen). Mikkel er bekymret for Freya, som har nogle traumer, hun ikke er kommet sig over og som hun stadig får piller for. Men er han ægte bekymret, eller gaslighter han hende? Måske det sidste, for hun opdager en SMS til ham fra en barmfager og letpåklædt blondine, der glæder sig til at se ham igen. Men det er bare en fra arbejdet, som stalker ham, siger han, men Frey smider ham alligevel ud af lejligheden, så han må sove hos en ven. Han kommer dog forbi med mellemrum for at få rent tøj med eller fordi han er bekymret for hende – måske med god grund, for der begynder at ske uhyggelige ting i lejligheden, når hun er alene og sover eller maler sin kunst: Barnegråd fra lejligheden ovenover, selvom der slet ikke er en lejlighed, kun loftsrum; ting der flytter om natten, lamper, som uforklarligt går ud, og så videre. Spøger det, foregår det hele  inde i Freyas hoved, eller er der noget helt tredje på færde?

Dette oplæg kunne der være kommet en okay gyserfilm ud af, men man gætter let hvad det handler om, før man har set 10 minutter – og hvis ikke, bliver der undervejs lagt en masse ret tydelige ledetråde (vel nærmest ledereb), så absolut ingen kan blive overrasket over den ‘overraskende’ slutning’. Selvom filmen stedvist er stemningsfuldt filmet, er de uhyggelige indslag ekstremt klichéfyldte, og historien er som sagt uforudsigelig, og epilogen tam. Underlægningsmusikken udmærker sig især ved at komme med umotiverede jumpscare-lyde, når der ikke er nogen jumpscares, bare for at få biografgængerne til at hoppe i stolene (eller snarere vække dem, der er faldet i søvn). Claes Bang burde være et stærkt kort på hånden, men er spildt i en rolle som psykiater i i alt 5 minutter, som enhver kunne have spillet. Det generer mig også at norske Agnes Borns take er undertekstet, selvom hendes/Freyas norske er ganske let at forstå for danskere – faktisk lettere end Michi Stollts mumlende dansk, som jeg af og til savnede undertekster til. Det eneste, der trækker filmen lidt op, er Agnes Borns stærke portræt af en kvinde på randen af nervøst sammenbrud. Desværre kan det ikke redde en ret ligegyldig film, som atter en gang viser at danske filmmagere simpelthen ikke er i stand til at lave gode genrefilm, hvad enten det er horror, fantasy, science fiction eller for dens sags skyld westerns. Det ender altid med en samling klicheer, et tyndt plot og en masse effektjageri. Her kunne de danske filmfolk med fordel kigge til de andre nordiske lande, der har givet os glimrende og originale film som fx Lad den rette komme ind, Trold, Troldjægeren og Iron Sky.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film, Horror | Tagget , | Skriv en kommentar

Patrick Leis – Opløsning

Opløsning – Samlede noveller
Novellesamling af Patrick Leis
2 Feet Entertainment, 2025, 619 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget.

Det store antal antologier der igennem en årrække udkom her i Danmark gjorde at flere forfattere fik spredt deres novelle produktion over mange forskellige udgivelser. En del af disse forfattere er begyndt at samle deres noveller i samlede udgivelser, for at bringe dem frem i lyset igen. Opløsning er ikke bare en samling af Patrick Leis noveller fra forskellige antologier, da den også indeholder genoptryk af noveller fra hans novellesamlinger, og det er således hans samlede novelle produktion. Bogen er da også på imponerende 619 sider og indeholder 35 noveller, hvoraf nogle ikke tidligere har været udgivet.

Samlingen er inddelt i de 3 sektioner ”Skæbnefortællinger”, ”Horrornoveller” og ”Fremtidsberetninger”, men med en forfatter som Leis skal disse inddelinger nok mere ses som vejledende, for der er flere der kunne falde inden for flere kategorier. Et eksempel er novellen ”Genfærd” som oprindeligt blev udgivet i en science fiction antologi, og som her er er trykt under ”Fremtidsberetninger”. Den kunne dog lige så vel have hørt under ”Horrornoveller” da den er dyster science fiction fortælling. Et andet eksempel er ”Tunnellen” der er placeret i skæbnefortællinger, men som er så grufuld at den også lige så vel kunne har været i ”Horrornoveller”. Lige den novelle skriver Leis også i efterordet at det var en af de sværeste at skrive, og at han selv fik ondt i maven af skrive dem.

Det er til alle novellerne at der er et efterord (alle samlet bagerst i bogen), hvor Leis sætter ord på om novellen, og det er også her det er angivet hvor novellen oprindeligt er trykt. Efterord som disse øger værdien af en bog som denne betydeligt for læseren. Specielt hvis man allerede har læst flere af novellerne før, hvis man har fulgt med i de mange antologier og i forfatterskabet. I opsamlinger  som denne hvor nogle af novellerne første gang blev udgivet for flere år siden, er det endnu bedre at få sat dem ind i den kontekst de oprindeligt var skrevet.

Det store side- og novelleantal gjorde at jeg allerede da jeg modtog samlingen måtte erkende at jeg ikke ville nå at få det hele læst hvis anmeldelsen skulle ligge klar inden bogens udgivelsesdato. Jeg lavede derfor nedslag i bogen for at læse forskellige noveller, men fandt egentligt hurtigt at jeg søgte noveller jeg tidligere havde læst, for Leis forfatterskab er et som jeg rigtigt gerne vil genbesøge, og som jeg sad og kiggede på titlerne var der flere som jeg genkendte og som jeg så sprang direkte til.

Det at jeg ikke har fået læst/genlæst det hele endnu passer mig fint, for det gør at jeg stadig har mange gode timers læseoplevelser tilbage i denne bog.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har været begejstret for Leis forfatterskab lige siden jeg i sin tid læste hans roman Requim for første gang, hvilket jeg kan se på den anmeldelse jeg skrev dengang for 20 år siden. Denne samling bekræfter kun at der er en grund til min glæde ved dette forfatterskab, og gensynet med disse noveller bekræfter at han for mig er en af dette lands bedste horrorforfattere, men også at han ikke bare skriver grumt, men også skriver fantastisk godt.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , | Skriv en kommentar

R.L. Stevenson – Fruen af havet

Fruen af havet
Af R.L. Stevenson
2 Feet Entertainment, 2025, 112 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget.

Ved et hurtigt kig rundt på mine bogreoler, så ser jeg hurtigt seks forskellige bøger af forfatteren R.L. Stevenson. Ud af disse seks, så er de fem forskellige danske udgaver af mesterværket Dr. Jekyll og Mr. Hyde, som må siges at være et værk der er værdig til titlen som en klassiker inden for gys og horror litteratur. Nu skulle man fristes til at tro at de sidste af de bøger jeg har stående af ham er Skatteøen, en anden klassiker fra hans hånd, men det er en lille bog med titlen Flaskedjævelen.

Nu er der så kommet endnu en titel til rækken, da det netop er en Stevenson bog der er nyeste bind i serien 2 feet klassikerer.

Bogen indeholder de to gotiske noveller ”Olalla” og titel novellen ” Fruen af havet”.

I ”Olalla” følger vi en officer der er blevet såret i en krig, og som nu skal restituere sig. Han rådes af en ven til at tage hen til en fornem familie i Spanien for at få fred. Familien holder sig mest for sig selv, men vennen har hørt at de mangler penge, og at det derfor vil være muligt at leje sig ind hos dem, så længe man bare ikke forstyrrer familien.

Der er noget mystisk omkring hele stedet, og der er specielt en maleri der virkeligt fanger has interesse, Dog ikke så meget som datteren i familien som han straks forelsker sig i. Hun viser også stor interesse for ham, men der er familie hemmeligheder der gør at hun advarede ham, og vil have ham til at rejse, men hans kærlighed til hende gør ham døv for hendes advarsler.

Det bliver næsten ikke mere gotisk end denne, da der er gamle slotte, gamle familier, gamle hemmeligheder, umulig kærlighed og ikke mindst noget ukendt og skræmmende.

I ”Fruen af havet” lægger et skib til ved en mindre islandsk havn. Det rygtedes at der er en fin dame ombord som skulle have de smukkeste kjoler med sig. En af kvinderne i byen vil rigtigt gerne i kontakt med damen på skibet, for at kunne få lov til at købe nogle at de fine stoffer. Hun prøver først at virke uimponeret da hun ser kjolerne, for på den måde måske at kunne få dem billigere, men de er ikke til salg. Hun tilbyder så damen at hun kan komme og bo på deres gård, hvilket er med bagtanken af prøve at få fingre i de fine kjoler, smykker og hvad damen eller rejser med. Det skal dog ikke lykkedes at få lov at købe tingene, men begæret og grådigheden tager overhånd, noget der aldrig følger noget godt med.

Som de tidligere bind i serien så er det en flot bog med et smukt omslag, og det er så fint at der her gives adgang til andre  fortællinger af R.L. Stevenson end klassikerne, for selvom jeg skrev at han er et kendt navn, så er han kendt for nogle få titler, så bestemt kun godt at få udvidet antallet af historier der er tilgængelige på dansk.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Flow

Flow
Animationsfilm, Letland 2024
Instruktion: Gints Zilbalodis
Manus: Gints Zilbalodis og Matiss Kaza

Vi befinder os i en nær fremtid eller alternativ nutid, hvor en ukendt katastrofe har oversvømmet meget af planeten. Der er ingen tegn på mennesker, men der går dyr rundt i deres efterladenskaber. Vi følger en kat, der søger at overleve trods mange farer, fx vilde hunde, bissende hjorteflokke og det stadigt stigende vand. Den må forlade sit trygge hjem, da vandet oversvømmer det, og den søger mod højere steder. Da også de bliver oversvømmet, svømmer katten ud til en forbipasserende sejlbåd, hvor den finder en kapivar. efterhånden får de selvskab af flere dyr; en lemur, en hund og en sekretærfugl. Dyrene former et venskab på tværs af arter og lærer efterhånden at de kan styre båden ved at skubbe til roret. Nogle gange går de i land og undersøger områder, men hopper ombord igen når vandet stiger. Efterhånden stiller man sig selv spørgsmålet om der overhovedet er et sted hvor dyrene kan finde et hjem når den stadigt mere ramponerede båd går helt i stykker. Slutningen skal ikke afsløres, men er ganske fyldestgørende

Dette er groft sagt handlingen i den lettiske animator Gints Zilbalodis’ computeranimerede tegnefilm Flow. Til forskel fra andre tegnefilm med dyr, er dyrene her ikke antropomorfe, men ligner og opfører sig som rigtige dyr (dog har vores kattehelt meget store og ekspressive øjne). Der er ingen tale, og alle dyrenes lyde er optagelser af rigtige dyr. Til tider får filmen surrealistiske træk, blandt andet gennem kattens drømme, men er i det store og hele realistisk i sit udtryk. Vi får aldrig at vide hvad det er for en katastrofe, som har ramt Jorden, men nogle meget kraftige nordlys antyder at der kan være tale om en meget kraftig solstorm. Hvad der er blevet at alle menneskerne, bliver heller ikke forklaret og overlades helt til publikums fantasi. Der er tale om slow cinema uden det store plot, men man kan læne sig tilbage og nyde de smukke, oversvømmede landskaber og byer.

Hele filmen er lavet med open-source-programmet Blender med et budget på bare estimeret €3½ mio., men resultatet er fuldt på højde med hvad vi ser fra de store animationsstudier. Flow er utrolig flot og stemningsfuld, og man føler rigtigt med katten på dens farefulde odyssé gennem en forladt, oversvømmet verden. Zilbalodis har ikke alene instrueret filmen; han er også hovedansvarlig for produktion, manuskript og musikkomposition.

Herfra får filmen en 100% anbefaling, og det er bestemt en af de film man bør eje i stedet for at affinde sig med streamingtjenesternes forgodtbefindende.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Animation, Film | Tagget | Skriv en kommentar