Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Martin Paludan – Vi vågner i Sibirien

Vi vågner i Sibirien
Roman af Martin Paludan
Forlaget Brændpunkt, 2017

Jeg troede som udgangspunkt, at denne kortroman var en slags dansk vinkel på noget post-apokalypse. Det er det ikke, men derimod nok snarere et studie i besættelse. Det er mao. mere i familie med klassisk social-realistisk litteratur og jeg er den helt forkerte anmelder… Historien starter med en prolog, der ud fra en tidsmæssig logik vidst burde være en epilog. Her får vi beskrevet et Danmark, der er ved at dø, formentlig pga. golfstrømmens ophør og den deraf følgende isvinter. En nærmere videnskabelig forklaring kommer ikke. Hovedpersonen (alting er skrevet i første person) underviser på et universitet i Århus, imens verden er ved at gå under – ikke med et brag, men med lidt klynken, som man siger.

Hele starten virker underligt påklistret og bærer præg af at være skrevet på et andet tidspunkt end resten (og mangler i modsætning til det øvrige lidt korrektur).

Efter ca. 20 sider springer vi, så vidt jeg kan bedømme (?!) en 5-10 år tilbage i tiden, hvor forfatteren som vi fulgte i pro(epi?)-logen begynder sin erotiske besættelse af en kvindelig studie-kollega. Hun er en køn, klassisk revolutionær enhedsliste-type, der vil forandre samfundet, og han er en defaitistisk, introvert ateist, der drømmer om at skrive “Den store Roman”. Politisk er han nok det man vil kalde neutralt småborgerlig, så der er lagt i kakkelovnen til en del opgør. Det kan jeg for så vidt rimelig nemt forholde mig til, men de diskussioner de har, bliver desværre ikke uddybet, så man kan få et indtryk af deres synspunkter. Det er noget man snarere kan fornemme, hvis man kan genkende disse typer.

I løbet af resten af romanens i alt ca. 130 sider følger vi så disse to’s forhold med jalousi, parforholds-kriser og politik, mest på det personlige og lidt på det samfundsmæssige plan.

Sprogligt er denne roman rimeligt litterær og man mærker at forfatteren er uddannet i dansk og retorik. Det vrimler med finurlige sprogblomster, og sekvenser, hvor man ærligt talt er i tvivl om hvad, der er noget som vores jeg-person drømmer og hvad der er virkeligt. Her hjælper det heller ikke at der skiftes mellem nutid og datid på tidspunkter, hvor jeg i hvert fald ikke ville have gjort det.
Personligt sad jeg lidt med en fornemmelse af, at meget af kærlighedshistorien er lige lovlig selvbiografisk, eller, at det er en historie som forfatteren kunne tænke sig var selvbiografisk, men det er nok bare mig.

Som konklusion vil jeg sige, at dette ikke er en roman for dem, der interesserer sig for science fiction aspektet af handlingen, men hvis man vil læse en litterær kærlighedsroman der ikke er for lang og hæver sig over de gængse kærligheds romaner, så er det sikkert et fint udgangspunkt.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Niels Gjerløff

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Christian Engkilde – Mørke kræfter

Mørke kræfter af Christian Engkilde
Forlaget Silhuet, 2018. 192 sider
Omslag: Nathascha Friis

Underholdende afslutning på en vellykket gysertrilogi for børn og unge

I 2016 udkom første bind i Christian Engkildes gysertrilogi for børn og unge: Skygger i mørket. Her fik fodbolddrengen Sebastian som opgave at hjælpe den blinde Thomas til rette i klassen. En opgave han langt fra var tilfreds med. Men de to blev alligevel venner, ikke mindst fordi Thomas trods sin blindhed kunne se nogle skræmmende skygger, der nærmest forfulgte Sebastian og fik det til at se ud, som om han lavede en masse ulykker. Skyggerne dukkede op efter et besøg på det lokale museum, og første bind sluttede med et voldsomt opgør med den lokale museumsdirektør Botved, der skruppelløst prøvede at fremmane en dæmon for at bevise sin tese om, at den gamle munkeorden Fakkelbrødrene kunne fremmane dæmoner.

Under opgøret kom Sebastian slemt til skade og blev midlertidig blind, og bind to: En cirkel af blod starter umiddelbart efter. Der dukker skygger op på hospitalet, hvor Sebastian er indlagt, og denne gang besætter en af skyggerne en ung pige, der også er patient. Botved har heller ikke opgivet sine planer om at fremmane et væsen fra den anden side, og han har ingen intentioner om at  lytte til de unges advarsler.

Nu er så tredje bind Mørke kræfter udkommet, og det er absolut en værdig afslutning.  Det er så fedt at læse en serie, hvor hvert nyt bind er endnu bedre end de foregående, og det har været tilfældet for mig med Christian Engkildes vellykkede trilogi.

Sebastian, Caroline og Thomas er blevet en fasttømret enhed, selvom ingen andre forstår, hvad Caroline vil med sådan et par tabere. En aften i ungdomsklubben dukker et nyt skræmmende væsen op, som kun Thomas og Sebastian kan se. Det er lykkes Botved at fremmane en dæmon. I forsøget på at komme væk fra dæmonen brænder ungdomsklubben ned, og kort efter fortæller Thomas, at han flytter tilbage til sin mor.

Nu er der kun Sebastian til at tage kampen op mod dæmonen, som er stærkere end noget andet, de har været oppe imod. Men Sebastian vil gøre alt for at redde Caroline fra dæmonen.

Som sagt er jeg ganske enkelt begejstret for Engkildes serie, og læste Mørke kræfter i et hug under en lettere forlænget togtur. Det lykkes rigtig godt at fortælle en uhyggelig historie om dæmoner og ondskab, samtidig med at de unge hovedpersoner beskrives troværdigt og levende. Jeg føler med Sebastian, når han bliver jaloux på præstesønnen Robert, der tilsyneladende altid kan få Caroline til at grine. Samtidig er de voksne figurer også blevet mere troværdige, og portrættet af præsten Lars-Peter, som på første hånd ser dæmonen og alligevel efterfølgende taler sig selv ud af troen på den, er lige på kornet.

Mørke kræfter byder både på dæmoner, ondskab, venskab og spirende kærlighed. Jeg er solgt og kan kun anbefale trilogien til alle +10, som holder af en god gyser.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Jette S. F. Holst

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Hugh Howey – Blår

Blår af Hugh Howey
Dreamlitt, 2018. 614 sider
Omslag: Emma A. Mowinckel

Hundredvis af år ude i fremtiden har en ukendt katastrofen lagt jorden øde og gjort atmosfæren giftig. Kun en lille rest mennesker har overlevet inde i en gigantisk underjordisk silo. De lever et nøje tilrettelagt liv, hvor ens etage i siloen mere eller mindre bestemmer ens job og fremtid. Al tale om verden udenfor siloen er forbudt, og drister nogen sig til det alligevel, venter rengøringstjeneste. En envejs billet udenfor for at rense linserne på de kameraer der er eneste forbindelse til omverdenen.

Da sherif Holsten frivilligt melder sig til rengøringstjeneste, skal der findes en ny sherif. Det er borgmesterens pligt at udpege en ny, og hun vælger overraskende en mekaniker fra de nederste etager, på trods af at it-afdelingens chef har kørt sin egen favorit i stilling.

Men valget af den uventede sherif skyder en række tragiske begivenheder i gang, og pludselig er siloen ikke det trygge hjem, den før var. Gamle hemmeligheder og chokerende løgne dukker op til overfladen, og spørgsmålet om, hvad der egentlig er udenfor, kan ikke mere ignoreres.

Blår er første del i Hugh Howeys ”Silo”-serie. Romanen består af fem dele: Holston, Maskespil, Aflukning, Optrevling og Sammensyning. Howey udgav oprindeligt Holston som en selvudgivet kortroman, men fans krævede en fortsættelse, og så fulgte de øvrige dele. I 2012 skrev Howey så kontrakt med forlaget Simon og Schuster, og i dag er serien en international bestseller, der er udkommet på 40 sprog, og hvis filmrettigheder er blevet købt af Ridley Scott.

Jeg forstår godt, at seriens første fans forlangte mere. Historien er elementært spændende og samtidig let fortalt, så man lynhurtigt stryger igennem de 614 sider. Persontegningerne er måske ikke så dybe, men til gengæld er siloen et unikt setup, som vi langsomt får et fascinerende – og skræmmende – indblik i.

F.eks. er man i siloen nødt til nøje at overholde status quo for at samfundet kan fortsætte. For at undgå overbefolkning har man derfor indført et lotteri, så når der dør en person, kan et par vinde muligheden for i et år at forsøge at blive gravide. En anden detalje er it-afdelingen, som indtager en helt speciel stilling i det lukkede samfund. Og så er der de små drys fortid, der stadigvæk findes på trods af tabuerne – bl.a. slidte billedbøger fulde af fantasidyr som elefanter!

Den danske titel ”Blår” er yderst rammende med sin tvetydighed. Blår kan både betegne en slags garn, der bruges til rengøring, men det bruges også i vendingen ”at stikke folk blår i øjnene”, som betyder at bedrage folk. Og med sin langsomme afsløring af, at sandheden om siloen langt fra er enkel, må vi sande at forside-teksten har ret: ”Hvis ikke løgnene slår dig ihjel, så gør sandheden”

Blår efterfølges af Shift og Dust, der endnu ikke er oversat til dansk.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Jette S. F. Holst

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Lars Kramhøft – Djævlens Hjerte

Djævlens Hjerte
Roman af Lars Kramhøft
Ulven og Uglen, 2017, 371 sider

Damian Drakensten lever et liv i luksus, som lensherrens Magnus Drakenstens søn. Damian gør alt, hvad han kan, for at leve op til hans fars forventninger. Hans far er den mand der samlede Hadrun len under den kongeløse tid. Magnus har haft succes gennem hele livet og Damian ser meget op til ham. Senere finder Damian ud af, at hans far har en meget upålidelig kilde til sin egen succes.

Historien foregår i Nordjylland i middelalderen. Valdemar Atterdag har samlet landet, som den første konge. Kirken har meget magt, og under overfladen lurer mystiske mørke kræfter. Hekseafbrændinger finder sted over hele landet, og mange uskyldige piger bliver brændt levende. De magthavende samles og dyrker sort magi i hemmelighed.

Damian har altid troet, at det er ham der skal overtage Hadrun len. Men er dag finder han ud af, at hans far har helt andre planer med ham. Damian bliver nødt til at flygte fra Hadrun slot, hvor han er vokset op. Det eneste han får taget med sig er hans fars hellige sværd Lysbringer, og hans elskede hest Malaki. Han ender på landevejen, hvor han møder et par omrejsende skuespillere. Blandt dem er narren Dompap, trup lederen Jean Peloquin, dværgen Smut, og taterpigen Esme. Damian bliver hurtigt forelsket i Esme. Damian lader som om han er en skuespiller med hukommelsestab. Gruppen af skuespillere mangler en, da en af medlemmerne har forladt dem. Damian får lov til at rejse med dem.

Sammen rejser de rundt på markedspladser i Jylland og optræder. Magnus’ soldater er dog efter Damian, og det sætter skuespillerne i fare. Derfor beslutter Damian og Esme at fortsætte alene. På deres rejse møder de Hektor, Dagmar og Gisla, som hjælper dem. Gisla er alkymist og sammen har de tre dannet en hemmelig forening. En forening der vil vælte monarkiet, og som er inspireret af de græske guder.

Damian og Esme rejser mod Ribe for at finde smeden Roak. Roak er den smed, der smedede Lysbringer. Han arbejder med at lave hellige våben, der kan nedkæmpe dæmoner. Damian og Esme finder hurtigt ud af at Roak ikke har rent mel i posen.

Damian er vant til at have alt. Han har levet i en overflod af rigdom og lækker mad. På hans rejse opdager han hvordan det er ikke at have mad. Han oplever sult. Han går gennem en udvikling, der får han til at have medlidenhed med de fattige. Det, synes jeg, er godt for historien.

Esme er tater. Hun har grønne øjne og brunlig hud. Hendes folk er nomader og hun er endt i Danmark. Hun er ikke meget for at tale om sin fortid, men lukker sig op for Damian. Hun har været slave på en herregård, men endte med at flygte, da gårdejeren tog hendes mødom. Hun levede på gaden i et par år indtil hun mødte de andre skuespillere. Esme er en virkelig sej person, der vil gøre alt for at forsvare sig selv (og Damian!).

Djævlens Hjerte er en bog der handler om kærlighed, venskab og sort magi. Den beskriver middelalderen i Danmark på en god og detaljeret måde. Den har en god handling og er skrevet med et godt og varieret sprog. Den kan læses af næsten alle, dog ikke mindre børn. Jeg synes dog ikke at bogen var vildt fangende og spændende hele tiden.

Djævlens Hjerte er første bind i serien sortekunstens mysterier og jeg glæder mig alligevel til at høre mere om Damian.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Ea Marie Løfstedt

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Sissel Moody – Forbandelsen over Laitana- Den Magiske Sten

Forbandelsen over Laitana
Bind 1 – Den Magiske Sten
Roman af Sissel Moody
Forlaget Solvind, 2017, 468 sider

Linea har ingen venner. Hun går på gymnasiet, men glæder sig aldrig til at komme derhen, da hun bliver mobbet. Hun har intet at glæde sig til efter skole. Hun bruger meget tid derhjemme med sin plejesøster Naja, sine brødre Martin og Mikkel, sin mor Ninna og sin far. Linea elsker at læse fantasy bøger og at tegne de væsener hun møder i bøgerne. En dag ser hun en vaskeægte fe udenfor sit vindue. Den lægger et brev på hendes skrivebord og flyver hurtigt væk igen.

I brevet står der, at en mand ved navn Lurany fra Laitana har brug for Lineas hjælp. Han henter hende hurtigt og tager hende med til Laitana. De flyver derhen i en karet trukket af fire hvide enhjørninger. I Laitana har den onde heks Exma lagt en forbandelse over landet. Linea er den eneste der kan bryde forbandelsen. Hun er frelseren der ved at røre ved den magiske sten kan bryde forbandelsen. I Laitana er der mørkt og forladt. Linea møder et par af oprørene: Nuga, Viola, Tim og Sim. De er virkelig venlige og er meget søde ved Linea. Viola har vinger og Sim kan forvandle sig til en flagermus. Viola bliver hurtigt Lineas bedste veninde. Sammen rejser de gennem Laitana. De går gennem sumpområder, ørkener og farlige skove. De har kurs mod Jappa-bjerget, hvor den magiske sten befinder sig. På deres vej gør Exma alt der står i hendes magt for at standse dem.  Hendes to hjælpere, tvillingerne Natvia og Natro hjælper hende og sætter hurtigt en kæp i hjulpet for de optimistiske oprørere.

Linea går gennem en vild udvikling. I starten har hun ingen selvtillid. Hun er træt af sit udseende og er slet ikke tilfreds med sig selv. Hun bliver mobbet og har ingen at betro sig til. Igennem historien bliver hun mere og mere selvsikker. Hun får venner der holder af hende. Hun opdager at hun har masser af gode værdier, hun er venlig, modig, omsorgsfuld og imødekommende.

Universet er detaljeret. Det er fedt. Det er vildt. Det er fascinerende. Persongalleriet er bredt og varieret. Der er en god balance mellem antallet af onde og gode personer.

Bogen er god. Den har et fedt handlingsforløb men sproget bliver hurtigt for ensformigt og kedeligt. De samme ord bliver gentaget meget ofte og sproget er mest fortællende. Bogen slutter dog brat med en rigtig cliffhanger, som gør at man glæder sig til fortsættelsen. Den passer bedst til børn i 10-12 års alderen. Jeg blev dog ikke grebet af handlingen, da den gik for langsomt frem.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Ea Marie Løfstedt

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Christopher Priest – Tidsparken

Tidsparken af Christopher Priest
Science Fiction Cirklen, 2017. 259 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Tidsrejser, samfundskritik og overførsel af bevidsthed er blandt temaerne i Christopher Priests novellesamling ”Tidsparken”. Udgivelsen hører til Science Fiction Cirklens serie ‘Internationale topnavne’, og et kig på Priests forfatterskab afslører da også, at han har modtaget et hav af priser samt endnu flere nomineringer.

Nærværende samling indeholder et udvalg af Priests noveller udgivet fra 1971 (”Hukommelse og straf”) til 2009 (”Futouristic.co.uk”), samt et uddybende efterord af Niels Dalgaard der sætter forfatterskabet i perspektiv.

Bagsideteksten afslører, at Priest tilhører den nye bølge indenfor britisk science fiction, og altså ikke er så teknologisk fascineret men har en mere humanistisk tilgang til genren. Når han f.eks. i ”Hukommelse og straf” skriver om en politisk fange, der får overført sin bevidsthed til en computer for at få ‘korrigeret sin opførelse’, er det derfor ikke teknologien, der er interessant, men fangens reaktioner og opførsel på korrektionen.

Helt uden teknik og videnskab er novellen ”En nøgen kvinde” fra 1974. Novellen udspiller sig i et samfund, hvor der er langt flere mænd end kvinder, og hvor kvindens rettigheder afhænger 100% af hendes moralske opførsel – hvis standard naturligvis er blevet defineret af mænd. Hovedpersonen har været sin mand utro, og som straf skal hun være nøgen, hver gang hun bevæger sig ud i samfundet. Oven i købet er det tilladt for mænd at voldtage hende, men ikke at hjælpe hende, så længe hun er nøgen. Novellen er stærk samfundskritisk men – desværre – stadig aktuel, for mens jeg skriver denne anmeldelse, kører #metoo kampagnen på de sociale medier.

Selv i novellen ”Tidsparken” hvor rejser i tid ikke blot er muligt, men bruges så folkeligt som til søndagsudflugter, er det hverken tidsparadokser eller hvordan det er teknisk muligt, Priest beskæftiger sig med. I stedet er fokus på, hvad tiden gør ved hovedpersonen – hvordan tiden ændrer vores identitet. Oveni laver Priest i denne novelle en periodekrølle. For selvom man kan sende rumskibe af sted, kører man i f.eks. i hestevogne og hovedpersonens nutid beskrives i det hele taget meget victoriansk.

Jeg er en doven læser, og det er desværre ikke særlig tit, jeg læser ikke-oversat science fiction. Derfor er jeg glad for Science Fiction Cirklens serie med udgivelser af internationale forfattere, vi ellers ikke ser på dansk. Christopher Priest er således et spændende bekendtskab, og flere af novellerne greb mig straks. Alligevel må jeg nok indrømme, at enkelte af novellerne var lidt for æteriske efter min smag og blev først forståelige, efter at jeg havde læst Niels Dalgaards efterord, som sætter dem i kontekst med genrens temaer og problematikker. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det kan være en ‘show stopper’, hvis man ikke er forberedt.

Hvis man er til science fiction med fokus på science er Christopher Priest ikke manden. Er man til gengæld til udforskning af menneskelig identitet, politiske problemstillinger og tid som tema, så er han et rigtig interessant bud. For mig har ”Tidsparken” i hvert fald været en spændende tur ind i et anderledes, men fascinerende forfatterskab, jeg gerne vil udforske nærmere.

Christopher Priests hjemmeside: https://christopher-priest.co.uk/

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Jette Holst

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Stine Dreyer – Den Forbudte Bred

Den Forbudte Bred
Roman af Stine Dreyer
DreamLitt, 2017, 255 sider

Meira vil ikke lytte til alle andre. Hun trodser reglerne og går over på den forbudte bred. Der er forsvundet mange mennesker der. En fremmed fortryllende mand tager fat i Meira og fører hende til et mystisk parallelunivers. Her er der ingen vind, solen går aldrig ned og græsset er unaturligt grønt. Meira glemmer hvor hun kommer fra. Hun bliver jagtet af en flok udyr til en palisade. Her bliver hun samlet op og sat på en tømmerflåde.

Meira bliver hurtigt indkvarteret i lejren. Hun får lov til at bo i Casners hytte. Casner bor lidt væk fra lejren. Han har et stort ar i ansigtet. Forholdet mellem Meira og Casner udvikler sig hurtigt og de kan næsten kaldes et par.

Volind opfører sig mærkeligt. Meira prøver at komme i kontakt med ham, men han er stum. Casner bryder sig slet ikke om ham og har endda udstødt Volind fra lejren.

Grønne er lejrens helt, han vandrer i skoven og prøver at finde en udgang. Når han kommer hjem bliver han fejret og forgudet. Meira bryder sig ikke om ham og har en mistanke om at han skjuler noget.

Jussi og Leona bor sammen i den største hytte, da de er en form for overhoveder i lejren. Dem der bestemmer, er dem der kom til skoven først.

I lejren kan de kun huske fem søvndøgn tilbage i tiden, derfor har de etableret en bog kaldet ”frisk hukommelse”. Her skriver beboerne alt hvad der er værd at huske ned. Deres tilværelse går med at bygge palisaden op og så se den blive ødelagt af udyrene, for derefter at bygge den op igen.

Det eneste spiselige i hele skoven er bær. Leona er lejrens kok og hun prøver at variere kosten med bærtærte, bærgrød og bær vin. Meira bliver hurtigt træt at bær og får den fikse ide at de jo bare kan spise udyrene. Casner støtter op om ideen og de får hurtigt bygget en fælde, men deres geniale ide kommer til at koste dyrt.

Meira og Casner bliver hurtigt kastet ud i et hæsblæsende eventyr. På deres vej møder de bl.a. halvguder og udyr i lange baner.

Meira er en virkelig sej hovedperson, som er propfyldt med gode ideer. Hun går altid i hendes yndlings skinddragt, men bliver hurtigt klar over at den frister mændene. Meira er meget imod at friste mændene og vil derfor slet ikke have kjole på, hendes skinddragt er dog mere sexet. Hun ender også med at klippe sig korthåret. Jeg beundrer Meiras gåpåmod, da hun er klar på alle udfordringer hun møder på hendes vej i ”Den Forbudte Bred”.

Jeg ved godt at man ikke skal dømme en bog på omslaget, men den her bog har en virkelig flot forside. Det gjorde virkelig at jeg fik lyst til at læse bogen. Bianca Giese har virkelig formået at afspejle bogens indhold i et enkelt billede. Man føler man går ind i bogen igennem skoven, på forsiden. Det er virkelig godt!

Bogen passer godt til alle aldre. Den er skrevet i et let forståeligt sprog, så alle kan være med. Det er en virkelige spændende handling. Historien minder mig lidt om Maze Runner, de bliver også fanget et mystisk sted og kan intet huske. Det er et vildt spændende plot som jeg bliver meget optaget af. Det er en vis spænding ved at finde ud af hvorfor disse personer er havnet hvor de nu er. Alt i alt er det en virkelig god bog.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Ea Marie Løfstedt

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Frank Lerbæk – Enkeltbillet til Kosmos

Enkeltbillet til Kosmos
Roman af Frank Lerbæk
Kahrius, 2016, 304 sider

Enkeltbillet til Kosmos er en science fiction roman, der lægger på bagsiden op til at handle “utrolige og spektakulære begivenheder”, men som den desværre ikke rigtig lever op til.

Hovedpersonen er 26 årige Magnus Wessel, der er i gang med at blive uddannet som pilot. Han er frustreret over sit liv grundet forskellige ting bl.a: Faderens død i en ulykke, ordblindhed, drillerier og fyringen fra sin arbejdsplads. Men så sker der noget. Magnus kommer i kontakt med pigen Silla, der viser sig at være fra en anden planet. Og det sætter så gang i handlingen. Silla og Magnus flyver og det går galt, men de bliver reddet af rumvæsnerne og ført over deres rumskib. Magnus bliver udsat for et eksperiment af rumvæsenerne og sendt til Jorden igen. Magnus jages (kortvarigt) af “Mændene i sort” (Det mest spændende afsnit i bogen, som desværre varer for kort). Det lyder jo spændende nok, men Enkeltbillet til Kosmos er desværre ikke en god roman. Handlingen stopper op hele tiden med snak og handlingen løber ud i sandet. Eksperimentet som Magnus bliver udsat for er ikke synderligt spektakulært og føles unødvendigt. Eksperimentet går ud på at Magnus lærer at spille virtuost på klaver og at han bliver bedre til engelsk. Så går der masser af sider med at spille klaver og forberede en koncert . Ikke særlig spændende. Endvidere er planen at Magnus skal skjule at han har været ombord på et rumskib (s.107) og ikke må afsløres at Silla er et alien (s. 109) Så skal det pludselig røbes for journalister hvem Silla er og at jorden har fået besøg af rumvæsner. (s. 225). I det hele taget bruges der for mange sider at snakke med journalister i bogen.

Men ellers er sproget let læst, stort set uden metaforer og ironi. Og fejl er der ikke mange af. Afslutningsvis kan siges at der diskuteres meget om religiøs fanatisme og demokrati i bogen. Det hedder således som motto for bogen: Du skal ikke tro.. du skal vide. Og bogen foregår også lige da angrebet mod USA sker i 2001. Selv om snakkes meget om demokrati i bogen har forfatteren tilsyneladende ikke noget at sige til den øgede overvågning der kom i kølvandet netop på angrebet på USA i 2001. På s. 152 hedder det: “På jorden protesterer mange individer mod overvågning – Det er højst sandsynligt individer med en blakket fortid”. Det må siges at være ret skuffende.

Bogen er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Jóannes á Stykki

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Iben Bertelsen & Jan Schwerdfeger – Fjernstyring

Fjernstyring
Roman af Iben Bertelsen & Jan Schwerdfeger
Skriveforlaget, 2015, 341 sider

Fjernstyring er første del af en trilogi og bliver på forsiden af bogen kaldt en krimithriller. Og det er nok en rammende beskrivelse, selv om der er science – fiction elementer i handlingen. Det at handlingen er lagt til  år 2019 er et element. Et andet er at hovedpersonen kommissær Brix benytter  nogle avancerede våben i sit politiarbejde.  Endelig ekstrapolerer man overvågningstendenser i samtiden med en terrorpakke III, der er på trapperne. Den betyder: “Visitationszoner og id-tvang. Tilbageholdelse af mistænkte uden beviser på ubestemt tid. Permanent kontrol med private  bankkonti. Sammenkøring af offentlige registre” (s.60) .  Endelig er hentydning til et lovforslag  der “ville give borgere et klækkeligt skattefradrag, hvis de lod en mikrochip implantere i hånden” (s. 327) Men det er ikke nok til at kalde romanen for science-fiction efter min mening. Hvis forventer science-fiction får man ikke det synes jeg, fordi romanens virkelighed  ikke er mærkværdiggjort nok  i forhold til vores virkelighed nu. På s.60 er der dog et eksempel på en ekstrapolation i forhold til øget kontrol: “Krydset mellem Tietgensgade og Bernstorffsgade var afspærret. Massivt. Passage for gående gennem en overdækket gittersluse. Bomme hen over gaden, flankeret af  velvoksne ruller barberbladspigtråd. Skudsikre politifolk, der til forveksling lignede elitesoldater, patruljerede nidkært krydset.”  Romanen er således  i højere grad er en krimithriller end science fiction.

Ellers er handlingen kort at i 2017 blev den Danske Central Bank  blev ramt af et voldsomt terrorangreb. En rapport er klar til offentliggørelse, der giver kommissær Leo Brix ansvaret for at  det gik så galt. Tidligere chef for Antiterrorkorpset Finn Melby ligger inde med beviser for at Brix ikke har ansvaret for at det gik så galt. Herefter begynder den hæsblæsende jagt på magtfulde gerningsmænd. Disse gerningsmænd finder man som læser hurtigt ud af hvem er og det synes jeg er en svaghed ved bogen. Det ville være klart bedre hvis det var lidt mystisk hvem gerningsmændene er og hvorfor de handler som de gør.  En anden svaghed ved bogen er den er orienteret mod konspirationsteorier og  at mysteriet gerningsmændene  har en konspirationsteoretiker offentliggjort i en bog fra 2015 (s. 116)  Det ville klart bedre, hvis dette ikke var tilfældet og hovedpersonen kommissær Leo Brix skulle opklare lidt om hvem gerningsmændene er og deres motiver.

Bogen har et motto tillagt en Krishnamurti der hedder bl.a.  at  “sandheden er en vej uden ende.  Jeg kan ikke føre dig til sandheden, heller ingen andre kan. ” Og  i et interview, som ligger på forfatternes hjemmeside , http://www.bertelsenogschwerdfeger.dk/,  siger en af forfatterne at der ikke findes en objektiv sandhed. Her jeg uenig. Jeg mener der findes en objektiv sandhed, og at den skal ikke findes i konspirationsteorier. Sandheden i bogen er også klar og modarbejder også denne konspiratoriske tilgang. Handlingen ville ikke give nogen mening hvis der ikke var en objektiv sandhed om gerningsmændene, deres motiver og indførelsen af terrorpakke III. Og denne sandhed er også i bogen. Blandt andet findes denne på bogens s. 170 og s. 205.  Således hænger bogen ikke rigtig sammen, da bogen på den ene side postulerer konspiration og ingen objektiv sandhed. Og på den anden side viser en objektiv sandhed om den øgede overvågning og terrorangrebet .

Men på den positive side  er Fjernstyring en spændende bog, selvom den har en lidt tung start.  Sproget er let og der er  metaforer som er gode og som jeg synes der burde være flere af for eksempel på s. 74: “De dybtliggende  sorte øjne var mindre levende end dem, der sad på et tøjdyr.” Eller denne på side 192: “Lyden af læberne mod hendes øre lød som en pattegris der diede“.  Men ellers kunne man ønske skurkene var beskrevet lidt mere nuancerede i bogen, synes jeg.

Og det er lidt synd at bogen er orienteret mod konspirationsteorier der skæmmer bogen , da øget overvågning og terror er aktuelle og relevante emner at tage op i en roman.

Anmeldt af Jóannes á Stykki

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Brandon Sanderson – En Konges Vej – del 2

En Konges Vej – del 2
Stormlysfortællingerne 1
Roman af Brandon Sanderson
Ulven og Uglen, 2017, 887 sider

Brandon Sanderson er en yderst produktiv forfatter. Ikke mindst når man betragter størrelsen på de bøger, der kommer fra hans hånd – de er ikke ligefrem små pamfletter. En Konges Vej – del 2 tæller da også hele 887 sider.

Selv om det er den samme historie, der bygges videre på, og de samme protagonister, så er del 2 en noget anderledes læseoplevelse. Første del var på mange måder et (langt) anslag. Her fik vi opbygget verdenen Roshar, der består af sten og storme, og som på trods af sin fremmedhed fra vores egen, alligevel er genkendeligt og dragende. Der er stadig en del tilbageblik i fortællingens anden del, men vi kommer meget tættere på vores to hovedpersoner. Alt sammen i et herligt højt tempo, hvor der virkelig sker noget. Der er blandt andet nogle fænomenale kampscener. Vi får heldigvis også at vide, hvorfor Kaladin, eller bare Kal, valgte at blive kriger i stedet for kirurg, samtidig med at han efterhånden bliver bemærket af sine overordnede i takt med at hans evner og berømmelse stiger. Hele beskrivelsen af det dødsdømte arbejde, der udføres af de vedholdende bromænd, hører i det hele taget til bogens absolut mest læsværdige.

I den øverste halvdel af samfundet finder vi igen Shallan, der konstant har sin families uheldige omstændigheder lurende i baghovedet.

Samtidig har Dalinar en plan om at træde tilbage som højfyrste.

Der sker ufatteligt mange ting i bogen, og der er mange personer, steder og begivenheder både i nutid og fortid, der flettes sammen. Det er med at holde tungen lige i munden, når man tager turen til Roshar. Men det er virkelig besværet værd!

En Konges Vej – del 2 er på alle måder en medrivende læseoplevelse. Hvis man blev fanget af den første halvdel, vil man uden tvivl elske denne fortsættelse. Det klæder også fortællingen, at der er kommet en del mere fart på. Skiftet mellem de forskellige karakterer kan nogle gange være nervepirrende og frustrerende, men det er besværet værd. Sanderson er rigtig god til at veksle mellem det mere handlingsprægede og det mere detaljeorienterede.

Det er noget af en mundfuld at kaste sig over Stormlysfortællingerne, men er man til det episke og storladne, bør man give serien en chance. Ikke mindst fordi forlaget Ulven og Uglen har begavet alle os fantasyelskere med romanen på dansk i en fremragende oversættelse af Jakob Levinsen. Tredje bog i serien, Oathbringer, udkom i øvrigt i november 2017 på engelsk.

Anmeldereksemplar er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Helle Perrier

Note: Der køre lige nu en crowedfunding kampange der skal hjælpe til at financierer næste bind: https://www.indiegogo.com/projects/bring-stormlysfortaellingerne-2-til-live-books#/

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar