Batman v Superman: Dawn of Justice
Film, USA 2016, 153 min.
Instr.: Zack Snyder
Medv.: Ben Affleck, Henry Cavill, Gal Gadot, Jesse Eisenberg, m.fl.
Superman og Batman er to gamle tegneseriefigurer, som har været aktive i snart firs år. Begge har også optrådt på film med større eller mindre held. Batman i nogle ret pjattede udgaver, men også i mere voksne udgaver fra hhv. Tim Burton og Christopher Nolan. Den mest succesfulde udgave af Superman er Richard Donners udgave fra 1978/80. For et par år siden kom så Zack Snyders udgave af Superman, Man of Steel, der nyfortolkede mange af elementerne fra Donners to film. Batman v Superman: Dawn of Justice er en slags fortsættelse af den film. Vi starter med at se nogle af slutscenerne fra Man of Steel fra andre vinkler. I stedet for at fokusere på Supermans kampe, oplever vi hvad der i bogstaveligste forstand sker for manden på gaden. Nærmere bestemt ser vi Batman/Bruce Wayne, der oplever død og ødelæggelse, mens han racer gennem Metropolis gader.
Snyders Batman er i høj grad baseret på Frank Millers tegneserie The Dark Knight Returns fra 1986. Så meget at flere scener og replikker er taget direkte derfra. Millers Dark Knight stillede spørgsmålet om superhelte er godt eller skidt for os. De redder mange mennesker, men deres metoder er ulovlige og måske er det fordi der findes superhelte, at superskurke opstår. Hos Miller arbejder Superman for regeringen og er på den måde Batmans modstander. Snyder bygger her videre på det, han etablerede i Man of Steel: Superman følger godt nok loven, men hvad hvis han beslutter ikke at gøre det? Hvor problemet med en Batman udenfor loven trods alt kun er et problem med en enkelt mand, er problemet med Superman at han er et overmenneske, som vil kunne lægge hele planeten øde, hvis han blev gal. Så Snyders Batman ser Superman som et ikke-jordisk supervæsen, der er en trussel mod hele planeten, og beslutter at gøre noget ved det problem.
Man kan naturligvis ikke have en superheltefilm som kun handler om to helte, der på bunden er gode mennesker, som kommer op at slås, og ender med at myrde hinanden eller blive gode venner. Så en skurk må der til. Snyder bruger Supermans gamle ærkefjende, Lex Luthor. Den Luthor jeg læste om i min barndom, var en gal videnskabsmand, som brugte meget af sin tid på at opfinde ting der kunne få ram på Superman, som han hadede inderligt. Senere blev Lex Luthor en supersmart forretningsmand med magt og penge. Snyders Luthor er en slags kombination af de to, som er rig og magtfuld, men også fuldkommen sindssyg, med et irrationelt ønske om at ydmyge og dræbe Superman, uden at bekymre sig om de mange andre han får slået ihjel undervejs.
Den første halvdel af filmen er opbygning af personer og uddybning af filmens univers. Især følger vi Batman, fremragende spillet af Ben Affleck, der forbereder sig på at skulle kæmpe mod Superman, og undervejs har en række drømme eller mareridt, der viser os hvad der foregår i hovedet på ham.
Han møder også en mystisk kvinde, der senere har en lille, men vigtig rolle. Det er Gal Gadot, perfekt castet som Wonder Woman. Vi får også lidt at vide om hvad der sker med Superman, efter vi forlod ham i Man of Steel. Pludselig sker der så noget, som sætter gang i begivenhederne, fører til den længe varslede kamp mellem Batman og Superman, og derefter til kampen mod Lex Luthors onde opfindelse.
Et på bunden meget enkelt plot, men med mange detaljer, som ikke føres ind med ske. Så man kan nemt miste tråden. Der er også mange uklarheder i Lex Luthors plan. Derfor kan man opleve filmen meget forskelligt, afhængigt af i hvor høj grad man synes der er huller i plottet eller det er en film der overlader mange ting til publikums fantasi. Jeg hører bestemt til den sidste gruppe. Andre vil måske ikke kunne lide filmens mørke, “realistiske” stil. Jeg synes netop det er styrken i Batman v Superman. Den viser os at fantastiske film ikke behøver at foregå i en verden der er langt fra vores virkelighed. Det er tankeeksperimentet “hvis superhelte fandtes i virkeligheden”, og ikke bare en actionfilm, hvor de realistiske elementer kun bruges til at få os til at acceptere filmens univers.
Batman v Superman er et anderledes bud på en moderne superheltefilm, hvor der ikke bruges en lind strøm af rappe replikker til at hjælpe os med at sluge konceptet om en mand der kan flyve og en som tror han er en flagermus. Naturligvis krydret med rigelige mængder vild action og imponerende effekter. Den er også starten på det der skal blive til et sammenhængende filmunivers for DC. Efter min mening en ganske god start, der giver mig lyst til at se de næste film.
Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 48
