Publius Enigma – Atlantiz

Atlantiz
Roman af Publius Enigma
Forlaget Valeta, 2021, 421 sider

I Globalstaten lever alle evigt. Husk din daglige backup.

Zeta er en af de sidste børn der er blevet født i Globalstaten. Efter opfindelse af en teknologi der kan  regenererer et menneske ud fra en backup, er de kun få der dør og antallet af mennesker er derfor steget så der ikke længere er plads og ressourcer til yderligere befolkningstilvækst. Iltindholdet i luften er bl.a. lavt, og var det ikke for de store Oxyjuboes der svæverer over byerne ville der ikke være ilt nok. Det er derfor nu ulovligt at få børn, og jordemødre (kaldet Livsopretholdere blive jagtet og nogle sågar dømt til den ultimative terminering.

I bogens start omkommer Zetas mor ved en ulykke. Moderen har ikke fået taget backup, og kan derfor ikke regenereres og Zeta ender derfor hos en plejefamilie. De har dog primært taget hende ind da Globalstaten giver dem penge for at have hende. Hun har dog sin robot Robbi med sig, og han har bl.a. nogle optagelser af Zetas mor som hun høre igen og igen. En dag efter Zeta er er fyldt 15 år gammel og har været hos dem i 7 år, har plejefamilien endnu en gang har spillet alle deres penge op, så vil de sælge Robbie. Dette får Zeta til at flygte sammen med Robbie.

Vi følger hende nu ud i en flygt hvor hun tager den ene dårlige beslutning efter hinanden, og hun møder flere som hun ikke kan stole på. Desværre for hende er det først meget sent i hendes flugt at hun får det gode råd ”man ikke altid skal tro at andre vil én det bedste. I denne verden skal man altid se sig over skuldren. Hellere en gang for meget end for lidt”, og selvom hun syntes dette virker meget mistroisk, så burde hun have lyttet, for hun havner flere gang i situationer hvor folk ikke vil hende det godt. Senere er det dog hende der ender med at svigte så nogen der har stolet på hende.

På bogens forside står der at dette er en spændingsroman. Jeg har ofte kommenteret på at forlaget Valeta ofte ikke skriver når noget er science fiction, men bruger denne anden betegnelse. Men lige hvor denne bog passer det faktisk fint. Hvis bogen læses som en YA spændingsroman, hvor man følger Zetas færd fra den ene situation til den næste, så vil man være ganske fint underholdt. Hvis man derimod læser den som science fiction så er der alt for mange ting der ikke hænger sammen i den verden der er bygget op, eller i hvert fald ting der forklares alt for vagt. Det virker bl.a. somom slutningen er en som forfatteren først sent er kommet på, for historien slår lige pludseligt nogle gevaldige sving for at komme derhen.

Der var også forskellige ting der virkede forstyrrende. Bogen er skrevet med Zeta som fortælleren, men den har referencer til film som E.T, Hulk og Dune, hvilket virker mærkeligt at en 15 årig pige et godt stykke ude i fremtiden bruger den slags referencer.

Så læst som en YA action bog så er den fin, men hvis den skulle være interessant for en der gerne vil have hårdere science fiction, så skulle der nok have været en redaktør inde over som havde haft det fokus.

Anmeldereksemplar er leveret af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther

Dette indlæg blev udgivet i Roman, Science Fiction og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *