The Wandering Earth

The Wandering Earth
Science fiction-film, Kina, 2020
Originaltitel: Liu lang di qiu
Instruktør: Frant Gwo
Med: Jing Wu, Chuxiao Qu, Guangjie Li m.fl.
Kan ses på Netflix

Kinesisk science fiction er i fremdrift i disse år, ikke mindst på grund af forfatteren Cixin Liu, som har vundet Hugo Award for den engelske oversættelse af romanen The Three-Body Problem og for fortsættelsen Death’s End, der også vandt Locus Award. Filmen The Wandering Earth er løst baseret på en kortroman af denne forfatter.

Filmen begynder i 2061, hvor Solen uventet er begyndt at svulme op, så den i løbet af 300 år vil blive til en rød kæmpestjerne. For at redde Jorden bygger man et antal enorme raketmotorer der flytte planeten væk fra Solen – ikke bare til et kredsløb længere ude, men hele vejen til Alfa Centauri; en rejse der vil tage anslået 2.000 år. I mellemtiden skal resterne af menneskeheden (mange døde af jordskælv og tsunamier da Jordens rotation blev sat i stå) overleve i underjordiske byer, beskyttet mod verdensrummets kulde.

Det er noget af et projekt at flytte en beboet planet til et andet stjernesystem, og man kommer hurtigt i tvivl om sandsynligheden for at det vil lykkes, da tingene begynder at gå rigtig galt allerede 17 år inde i rejsen. Jorden skal passere tæt forbi Jupiter for at lægge denne planets banehastighed til sin fart. Det er ikke nogen helt ufarlig manøvre, da man for at få mest mulig fart ud af passagen, skal så tæt på Jupiter at tidevandskræfterne slider stærkt i planeten.

Noget går galt: Tidevandskræfterne ødelægger flere af raketmotorerne, og uden dem vil Jorden passere så tæt på Jupiter, at den vil blive revet helt i stykker. Heldigvis har myndighederne en nødplan. En rumstation, der følger med Jorden, har nedfrosne, befrugtede æg af mennesker og dyr, så den kan i nødstilfælde fortsætte alene og befolke en mulig beboelig planet ved Alfa Centauri.

På rumstationen er der ved at være vagtskifte, og astronauten Liu Peiqiang skal sendes tilbage til Jorden – en plan der bliver opgivet på grund af katastrofen, og han skal i stedet fryses ned til den lange rejse mod Alfa Centauri. Det er han ikke meget for, for hans søn og adoptivdatter er nede på Jorden, og dem vil han nødigt efterlade. Derfor beslutter han sig for at sabotere rumstationen i håbet om at redde sine børn – selvom dette virker umuligt og han derved sætter hele menneskehedens fremtid på spil. Tal om uansvarlig egoisme!

Nede på Jorden følger vi så Liu Peiqiangs rebelske søn Liu Qi og hans adoptivsøster Han Duoduo (et tydeligt ordspil på Han Solo). Lige inden katastrofen indtræffer, pjækker de to fra arbejde og skole og snyder sig op til den frosne overflade, hvor de stjæler en stor transportvogn, som Liu Qi knapt nok kan finde ud af at styre. Sønnike er altså lige så uansvarlig og egoistisk som farmand – det ligger åbenbart til familien! Som skæbnen vil have det, er denne transportvogn den eneste der er i stand til at nå ud til den sidste raketmotor, der skal gentændes for at redde Jorden. Resten af filmen handler så om strabadserne som de to skal igennem for at klare opgaven og de mennesker de samler op på vejen.

The Wandering Earth er en rigtig flot film, og den er også ganske spændende, om end spændingen er krydret med en masse fjolleri og slapstick, der trækker ned i dramaet. Dette er i øvrigt en blanding, man ofte ser i japanske og koreanske spillefilm og tegnefilm, så det er måske en særlig østasiatisk fortællestil, som man lige skal vænne sig til.

Det, der især trækker ned for filmen, er de mange    usandsynligheder. Hvorfor flytte hele Jorden på en 2.000 år lang rejse til en anden stjerne i stedet for bare lidt længere ud i vores eget solsystem? Hvorfor ikke bygge rumskibe i stedet for? Hvorfor tage chancer med at bevæge sig så tæt på Jupiter uden at regne farerne ordentligt igennem? Og så videre. Man bør ikke se The Wandering Earth hvis man vil se videnskabelig ‘hård’ science fiction eller en film hvor hovedpersonerne opfører sig logisk – men hvis man kan leve med disse ting, er det en flot og spændende film.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr. 59

Dette indlæg blev udgivet i Film, Science Fiction og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *