Sirocco og vindenes verden
Tegnefilm, Frankrig 2024
Instruktør: Benoît Chieux
Danske stemmer: Lars Mikkelsen, Anette Støvelbæk, Henrik Koefoed m.fl.
Vi bliver præsenteret for en magisk verden, hvor vindmesteren Sirocco, stormenes behersker, skaber nogle træfigurer til at underholde sig, men hurtigt bliver træt af dem og blæser dem langt væk. Så skifter vi til den virkelige verden, hvor vi bliver klar over at Sirocco er den centrale figur i en række børnebøger skrevet af den unge forfatter Agnes. Hun har skrevet hele natten og vil til at sove, da det ringer på døren. Hun havde glemt at hun skulle passe venindens to piger, Carmen og Julie, i weekenden! Hun beder børn underholde sig med nogle af hendes bøger, mens hun lægger sig til at sove. Alt mens børnene skændes, dukker en af Siroccos træfigurer op! Den laver hurtigt en portal til Siroccos verden, og pigerne hopper med ind. Ved ankomsten er de forvandlet til kattepiger! Træfiguren insisterer på at tage dem tilbage med det samme (det vil også transformere dem tilbage), men den energiske Julie overtaler ham til at vise dem noget af sin verden først. Siroccos verden viser sig at være befolket af en mængde sære væsener, nogle venlige, nogle fjendtlige; nogle hjælpsomme og andre ligefrem farlige, og pigerne bliver hurtigt rodet ind i nogle lokale skærmydsler, som de må prøve at rode sig ud af. Vejen hjem synes lang og umulig, og den bringer dem godt omkring i vindenes verdens sære landskaber med lige så sære bygninger. Undervejs byder filmen på spænding, komik, romance og tragedie, som jeg gætter på nogle steder kan virke stærke for mindre børn – men godt for dem! Stærke indtryk giver stærke minder, og børn skal ikke overbeskyttes.
Filmens historie giver minder om Studio Ghiblis fabulerende verdener, hvor unge piger kommer i knibe, måske mest The Cat Returns og Chihiro og heksene, men tegnestilen er mere enkel end især sidstnævnte, men ikke dårligere af den grund. Den skarpe, enkle streg mindede mig om Robot Dreams, en anden nyere europæisk tegnefilm, mens designet af væsener og især arkitektur mindede mig en hel del om den sære amerikanske tegner Jim Woodring. I Danmark bliver filmen markedsført til børn og vist med (glimrende) dansk tale med bl.a. Lars Mikkelsen, Anette Støvelbæk og Henrik Koefoed, men filmen kan sagtens ses af voksne, der ligesom filmens hovedpersoner vil blive suget ind i Siroccos magiske verden. En klar anbefaling herfra.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen