Hellsing 1-3
Kouta Hirano
Tegneserie i pocketformat
Ca. 200 sider pr. bind
Mangasimo 2006
Ideen i manga-serien Hellsing virker på mange måder velkendt. Hellsing er navnet på en organisation, der jager vampyrer og andre monstre. Ledelsen af organisationen er gået i arv i flere generationer af Hellsing-familien, og det nuværende overhovede er den unge Integra Hellsing. Det er dog ikke hende der er hovedpersonen; den rolle tilfalder vampyren Alucard, der tjener som Hellsing-ordenens primære ‘oprydder’, iklædt lang frakke, solbriller, bred-skygget hat og overdimensionerede pistoler ladt med sølvkugler. Det er lidt uklart om Alucard er blevet hjernevasket/omprogrammeret til at være på det godes side eller om han selv har valgt det, men et spor til hans oprindelse kan måske findes ved at læse hans navn bagfra.
Der er masser af splatter-action i Hellsing, der mig bekendt hører til de mere populære tegneserier i Japan, på trods af at der til nu kun er kommet otte bind (ud af ti planlagte). Tegningerne er detal-jerede og stemningsfyldte, men så tilpas karikerede at blodorgierne ikke tages alt for alvorligt. Serien minder på mange måder om Froideval & Tacitos dæmonserie 666, helt ned til en katolsk organisation med en monsterdræbende præst i militærstøvler. Der er også oplagte lighedspunkter med filmen Hel-sing, men Hellsing er ældre (første bind udkom i Japan i 1998), så hvis der er tale om en efterligning, er det filmen der er kopien.
Jeg vil mene at Hellsing hører til blandt de bedste manga-serier på det danske marked (hvilket ikke nødvendigvis siger så meget – jeg har læst mange bedre på engelsk), især hvis man er til splatter og morbid humor a la Tarantino. Seriens samlede længde er også god for dem, der ikke har ubegrænset budget (eller reolplads).
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.13
