TRON: Legacy
Film, USA, 2010, 127 min.
Instr.: Joseph Kosinski
Medv.: Jeff Bridges, Garrett Hedlund, Olivia Wilde, m.fl.
Den oprindelige TRON-film er fra 1982; tiden hvor computerspil for alvor begyndte at slå igennem. Den opbygger en virtuel verden som reelt er en forudsigelse af internettet; en computerskabt spilverden befolket af programmer. Kevin Flynn (Jeff Bridges) er spildesigner, og har designet en række spil og programmer for firmaet Encom. Imidlertid er et Master Control Program blevet intelligent, og er begyndt at kontrollere den computerskabte verden, og får bl.a. digitaliseret Kevin Flynn så han fanges i programmernes cyberspace (ikke internettet, men en verden der kun kører på nogle få mainframes). Flynn ender dog i den første film med at undslippe og overvinde det onde program.
TRON: Legacy starter med at vise hvad der skete syv år senere, i 1989. Kevin har nu en syv-årig søn, Sam, og han fylder Sams hoved med godnathistorier fra TRON-verdenen, om de gode og de onde programmer. Men samme år forsvinder Kevin på mystisk vis, og Sam vokser derefter op med den fornemmelse at hans far har forladt ham. Der springes så tyve år ud i fremtiden, til 2010. Sam Flynn, nu 27 år gammel, er hovedaktionær i Encom, som er blevet en Microsoft-lignende elektronik-gigant på basis af Kevin Flynns geniale computerspil, som er de mest populære nogensinde. Sam gider imidlertid ikke at have noget videre med Encom at gøre, da han stadig er sur over at faren forlod ham. Han opfører sig som en tvær, uansvarlig teenager der interesserer sig mest for at reparere på sin (fars) gamle motorcykel. Sam er dog blevet ekspert i alt hvad der har med computere og programmering at gøre; godnathistorierne om TRON har sat deres tydelige præg.
En dag kommer der pludselig en besked, tilsyneladende fra hans far, om at møde ham i den gamle Flynn’s videospilsarkade, hvor dele af den første film foregår. Spillemaskinerne er nu slukket, og hele bydelen forfaldet, men Sam finder en hemmelig indgang til et kælderrum, hvor der er nogle gamle computere der stadig kører. Han leger lidt med systemet, og der går ikke mange sekunder før han digitaliseres og suges ind i den virtuelle TRON-verden! Hvor han finder ud af at hans far har været fanget i tyve år. TRON-verdenen styres nu af programmet CLU, som den idealistiske Kevin Flynn i sin tid designede med det formål at lave en perfekt (cyber)verden! CLU, som jo blot er et program der gør hvad det har fået besked på, har derfor indført et totalitært samfundssystem, med de andre programmer inddelt i klasser, komplet med en kæmpe middelklasse der bliver underholdt af stort anlagte sportsturneringer. Kevin Flynn selv er undsluppet CLUs greb og lever i eksil i udkanten af TRON-verdenen, ude af stand til at vende tilbage til den virkelige verden. Da Sam ankommer, genforenes de to, og sætter alt ind på at få Sam returneret til den virkelige verden – hvilket nødvendigvis involverer et større opgør med CLU og hans samfundsorden.
Det er sgu da fedt! Kevin Flynn var en gammel hippie som forsøgte at indføre et utopisk samfund i sin egen lille verden, men pga. imperfektioner i programmerne førte det til et cyber-diktatur i stedet, hvilket førte til en postmoderne depression for Kevin. Imidlertid er der opstået spontant cyber-liv i Kevins verden, de såkaldte ISO’er, som er ægte kunstige intelligenser med en lang række menneskelige og overmenneskelige egenskaber. Venlighed og visdom; en slags emergent godhedsessens der opstod ud af Kevins program-designs. Disse har CLU dog næsten allesammen slået ihjel…
TRON: Legacy – et projekt produceret af Disney – er en af de film der voldsomt har delt vandene. De fleste anmeldere anser den for skuffende eller middelmådig, mens en minoritet af SF-fans er lavmælt begejstrede for den. Som det så ofte er tilfældet, betyder det også at de færreste seere når så langt som til at tænke ordentligt over filmen. Jeg diskuterede Legacy på Facebook med tegneren og SF/horror-eksperten Stephen Bissette. Han kunne ikke lide filmen, men fandt det fascinerende at man kunne tolke den som Disney-koncernens intuitivt kritiske beskrivelse af sig selv: CLUs verdensorden repræsenterede det sjælløse kommercielle Disney, mens gamle Kevin Flynn skulle forestille den ægte gamle Walt Disney, og Bissette mente altså at Disney-koncernen underbevidst beskrev sig selv på denne måde. Dette mener jeg nu er langt hinsides det sandsynlige; jeg tolker historien mere direkte, nemlig som at CLUs undertrykkende samfundssystem forestiller Kevin Flynns venstreorienterede idealisme, som pga. diverse fejl ledte til et forfejlet socialistisk regime, men som stadig indeholder kimen til noget stort og godt i sig (ISO’erne). Og disse budskaber kommer selvfølgelig ikke fra Disney, men tværtimod fra manuskriptforfatterne. Jeg mener således at det er en særdeles god og meningsfuld film med masser af relevans for menneskehedens idéhistoriske udvikling.
Jeg bør også nævne filmens tekniske kvaliteter. Filmen, som jo (bortset fra de få scener i den virkelige verden) er i 3D, er nærmest én stor special effect, og der er endeløse mængder af spektakulære optrin og super-underholdende lysshows. Jeg absorberede det hele med stor begejstring, og når filmen kommer på DVD så vil det være et must at se den på så stor en skærm som muligt. Jeg synes desuden at filmen var godt fortalt, og udgjorde en fortsættelse og et remake på samme tid, hvorved den gamle TRON-film (som jeg faktisk syntes var halvkedelig) blev gjort langt mere interessant. TRON: Legacy var for mig intet mindre end årets suverænt bedste science fiction-film.
Karakter: 9 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.27
Enig – den får i min bog alt for mange slag fra mange anmeldere, som ikke bare vil sætte sig tilbage i stolen og nyde set-design, super lyd, fedt soundtrack og ikke mindst en 3D side som fungere rigtig godt.