Istårnet
Del 1 af Istårnet & de syv lys
Af J. Harris Hatt
WGPress, 224, 447 sider
Anmelder eksemplar leveret af forlaget
Den aldrende kongen ligger for døden. Da han ikke har nogen arving så her der længe være gang i en skjult strid imellem landets forskellige hertugdømmer, hvor man hver især har forsøgt at samle sige i koalitioner der kunne sikre at den næste konge ville blive udpeget hos dem.
Arrangerede ægteskaber og mord er blot nogle af de ting der bliver udført i kampen om ørnetronen. Det bliver mere og mere tydeligt at det næppe bliver dem der kæmper fair som konge, men at det nok bliver en som ikke står i vejen for noget som helst.
Midt i det hele står den kriminelle organisation Nettet med spioner og lejemordere, og de bliver benyttet i spillet, hvor informationer og misinformation er nyttigt at have eller at sprede.
Det er dog ikke alle der har deres øjne rettet mod ørnetronen, men som derimod har fokus på det mytiske istårn. Få tror på dets eksistens og endnu færre har set det, men der sker magiske ting på det sted, og der er ved at samle sig en styrke som ville kunne overrende landet og tage magten fra menneskene.
Det er nogle gode karakterer i bogen, på trods af at flere af personerne er drevet af den samme magtbegærlighed. Men som vi kommer igennem bogen er der nogen der alligevel skiller sig ud og som vi følger mere. Der er cirkusprinsessen som egentligt var en del af Nettet, og hvor hendes skønhed ofte blev brugt til at lokke informationer ud af magtfulde mænd, men som må tage flugten og finder ud af at verden uden cirkusset (og Nettet) er skræmmende. Der er den forelskede pige der øjner muligheden for at blive dronning, men som måske nok har været noget naiv i forhold til hvem det er hun er blevet gift med. Og så er der hertugsønnen som allerede som barn blev sendt bort for at studerer og træne til en hemmelig mission, blot for at nævne nogen.
Dette er første bind i serien og vi har fået en god introduktion til de mange karakterer, men også til den verden som er blevet bygget til historien. Man kan selvfølgelig drage mange paralleller til andre fantasyværker, for der er en række karakterer og handlinger hvor man nok godt kan tænker hvor inspirationen kommer fra. Men det er ikke noget der skæmmer denne historie, og jeg vil se frem til når næste bind udkommer.
Anmeldt af Thomas Winther