Sunshine

Sunshine
Film, 2007

Solen er symbolet på liv. Omtrent det stærkeste der findes. Så den mest spektakulære redningsaktion man kan forestille sig må være at redde solen fra at dø. Det er udgangspunktet i Danny Boyles film Sunshine.

Vi får stort set intet at vide om hvorfor Solen er ved at dø. Og ikke ret meget at vide om hvordan den skal reddes. Det er et præmis for filmen, som man må købe for at kunne få noget ud af at se den. Kender man en smule til astrofysik, lyder det ikke som et sandsynligt scenarie at Solen skulle dø i en forholdsvis nær fremtid og heller ikke rimeligt at et nok så stort menneskeskabt apparat skulle kunne genstarte den. Men helt usandsynligt er det heller ikke, processerne der foregår inde i en stjerne er faktisk meget komplekse og svære at forstå, så efter lidt tøven åd jeg ideen.

Historien er altså: Flyv dimsen ind i Solen og aktiver den. Dimsen er en slags gigantiske bombe, hvortil der er fastgjort et rumskib med en besætning, som har en mulighed for at vende tilbage til Jorden ved at koble en sektion af rumskibet fra. Besætningen har været over et år undervejs. Og er begyndt at opføre sig som folk der har været spærret inde så længe nu en gang vil gøre det, lidt sært.

Så kommer benspændet ind: Man opdager signaler, som viser sig at stamme fra en tidligere ekspedition med samme mål, som man troede var gået tabt. Skal man nu prøve at lægge kursen forbi dette rumskib eller ej? Sagen er nemlig den at chancen for at bomben virker ikke er særlig stor. Og med to bomber vil chancen være den dobbelte.

Forbindelsen tilbage til Jorden er afbrudt på grund af solvinden, så man kan ikke få råd derfra. Man vælger da at lægge kursen om, og derefter begynder tingene at gå galt. Én efter én falder besætningen fra på grund af uheld, og på grund af noget de finder om bord på det andet rumskib. Efterhånden daler deres chancer for nogensinde at nå tilbage til Jorden, og derefter for overhovedet at fuldføre missionen.

Fordi Boyle har valgt at starte filmen da ekspeditionen er nået næsten frem til Solen, er der spænding på lige fra starten. Man bombarderes med imponerende flotte billeder af rumskibet, Solen og besætningen, mens de kæmper for deres personlige overlevelse, og dermed også hele menneskehedens overlevelse. Efterhånden som de kommer nærmere afslutningen, kommer mere filosofiske og religiøse temaer ind over: De bliver først slået an af den lidt excentriske psykolog, som taler om Solen som en slags åndeligt fænomen. Han vil så tæt på som muligt og se Solen.

Da psykologen dør (beklager en lille spoiler) overtages hans rolle som formidler af Solens åndelige egenskaber af en anden. I starten ved de blot at det er en som er blevet gal og myrder de andre. Men de ved ikke hvem det er. Da denne helt gale person omsider giver sig til kende, er rumskibet nået meget tæt på sit mål, og nu skal både denne uhyggelige modstander samt Solens stråling overvindes længe nok til at bomben kan detoneres. Og filmen skrues efterhånden op til et vanvittigt tempo. Om det lykkedes at få bomben detoneret og redde verden, vil jeg så ikke afsløre her.

Rundt omkring i filmen bruges scener, der tydeligvis er hentet fra andre science fiction film, i særdeleshed 2001, Aliens og Solaris. Men de tilpasses elegant ind i filmens handling, og det at man kender scenerne vendes til den styrke det er at man kender dem og hvad de indebærer. Eneste minus jeg har ved filmen er nogle irriterende tekniske detaljer: Ideen med bomben kunne have været forklaret bedre, radioforbindelsen til Jorden afbrydes alt for tidligt, det burde have været brændstof, ikke ilt-forsyningen som var den knappe ressource, samt en lang række andre detaljer, hvor man ville have haft nytte af at lytte til en god konsulent. Godt nok vil mange af de detaljer ikke blive bemærket af de fleste som ser filmen, men for en science fiction-fan som mig, der faktisk er glad når man forsøger at sprænge genren, er det irriterende at de ting så ikke er i orden.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.14

Dette indlæg blev udgivet i Film, Science Fiction og tagget , . Bogmærk permalinket.

One Response to Sunshine

  1. Pingback: Himmelskibet 14 | Himmelskibet

Der er lukket for kommentarer.