Kiss of the Damned
Film, USA 2012, 97 min.
Instr.: Xan Cassavetes
Medv.: Joséphine de La Baume, Milo Ventimiglia, Roxane Mesquida, Michael Rapaport, m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment
Djuna er vampyr, flere hundrede år gammel. Det er 60-70 år siden hun sidst havde et forhold til en fyr, men nu falder hun for den unge Paolo, som er selvopofrende nok til at lade hende ‘vende’ ham, så han også bliver vampyr. De lever lykkeligt sammen, som en perifer del af et lille, men civiliseret vampyr-samfund som stort set ikke længere drikker menneskeblod, men holder sig til dyr eller det eksperimentelle syntetiske blod de køber hos en militærforbindelse. Snart ødelægges deres hjemlige idyl af Djunas søster, Mimi, som er anderledes ubehersket og myrder et menneske nærmest hver nat. Kan deres forhold overleve denne prøvelse?
Det lyder alt sammen lidt som en romantisk vampyr-sæbeopera, ikke sandt? Det synes jeg i hvert fald. Instruktøren insisterer på at det her er vampyrer for voksne, hvor f.eks. Twilight-filmene blot er for børn. Jeg kan faktisk reelt ikke se den store forskel i modenhedsniveauet. Måske er temaet med vampyrer som eksponenter for ‘den kvindelige mystik’, og den mere overlagte Anne Rice-agtige erotisering af bideriet og bloddrikningen, udtryk for en lidt mere klar og rå vision, men til gengæld er Kiss of the Damned tydeligt lavet af en uerfaren instruktør og med et særdeles uanseligt budget. Stilmæssigt skal filmen forestille at lægge sig op ad europæiske vampyrfilm fra 1960’erne og 70’erne, og det gør den måske også, men håndværksmæssigt forbliver resultatet middelmådigt, og da det samme er tilfældet for det meget bekvemme, utroværdige og udetaljerede ønskedrømsplot, adskiller Kiss of the Damned sig derfor i sidste ende ikke frygtelig meget fra en Twilight-film.
Karakter: 5 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 39
