Captain America: The Winter Soldier
Film, USA 2014, 136 min.
Instr.: Anthony og Joe Russo
Manus: Christopher Markus og Stephen McFeely
Medv.: Chris Evans, Samuel L. Jackson, Scarlett Johansson, Robert Redford, m.fl.
Så har man set dét med. En politisk spionthriller forklædt som superheltefilm. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke har haft det store forhold til tegne-seriens Captain America andet end som et relativt ligegyldigt medlem af Avengers, men jeg skal love for at jeg blev positivt overrasket. Jeg undskylder her-med på forhånd hvis noget af det følgende bliver endog meget høj-stemt og storladent!
Den første Captain America film var en glimrende op-rindelseshistorie, med klare helte og skurke, og den var på mange måder mere en klassisk 2. verdenskrigsfilm end en superheltefilm, så det er egentlig ganske passende, at denne anden film i serien også leger med genrekonventionerne. Selve Captain America figuren frem-stod med sin rene ideologi om sandhed, retfærdighed og offer-vilje som indbegrebet på det som man gerne vil have at en helt skal være. At det ofte ender med at være lidt spejderagtigt er både figurens styrke og svaghed.
Vi starter med at konstatere at vores helt Steve Rogers nu er ved at vænne sig til livet i det 21. århundrede efter sin optøen og ‘krigen’ mod Loke, osv., i Avengers-filmen. Det er her værd at bemærke, at slagsmålet i New York sagtens kan ses som en reference til 9/11. Nå, men Cap og den ultimative spion Black Widow/Natasha Romanoff i Scarlett Johansson’s delikate krop, er som de eneste fortsat med at arbejde for S.H.I.E.L.D., selvom de begge, af forskellige årsager, er noget kritiske overfor den moral som S.H.I.E.L.D. lægger for dagen. Magtfuld-kommenheden i magtapparatet er begyndt at dominere så meget, at selv den operative chef Nick Fury er begyndt at tage sine forholdsregler. Man er vel klar til hvad som helst, hvis man er en tilpas paranoid spion-chef …
Filmen starter fredeligt med at Cap i afslappet joggingtøj løber et par omgange hurtigere rundt om søen i Washington end en anden soldat der også er ude og løbetræne – de er med andre ord begge et par lettere des-illusionerede krigsveteraner, som straks bliver venner.
Cap, Natasha og et par andre agenter tager dernæst et transportfly ud til stort skib der er blevet fanget af en bunke skurke (HYDRA-agenter). Und-ervejs opdager Cap at Natashas førsteprioritet er at få fat i et specielt USB-stik og ikke at redde besætningen. Det er han mildt sagt ikke så glad for og det fortæller han Fury med STORE bogstaver og tramper ud af S.H.I.E.L.D.s hovedkvarter efter at Fury har vist ham tre nye svært bevæbnede mega-heli-carriers, der snart skal i luften og overvåge hele Jorden for uønsket “terror-aktivitet”. Dette er sådan set den introducerende første halve time af filmen. Der er altså lagt i kakkelovnen til indtil flere konfrontationer og hvem skal man nu stole på, hvis nogen overhovedet … Og hvem er det som pludselig begynder at skyde på Nick Fury?!
Parallellerne til vores verden uden superhelte er ikke til at tage fejl af, men når det som her krydres med indtil flere heftige action-sekvenser, gode slås-kampe, en yderst særpræget og opfindsom biljagt og det sæd-vanlige CGI-orgie til sidst, så får man nok lokket en masse ind og se denne film som dybest set er en revolutionær opfordring til at gøre oprør mod politisk korrup-tion og overvågningssam-fundet …
Alle skuespillere ser ud til at have moret sig med at lave filmen, og specielt Scarlett Jo-hansson får fornøjelsen af at servere flere spøjse kom-mentarer undervejs. Hendes karakter er nærmest den diametrale modsætning til Cap-tain Americas, idet hun hele livet har levet af at lyve overfor alt og alle. Det giver en god kontrast til Caps lidt naive tilgang til det hele. Marvel-fans får læssevis af hints til diverse Marvel-helte og -skurke i periferien af dette ellers rimeligt normale Univers og samtidig får alle dem, som ikke er læsere af tegneserier, en super(hø)-spændende historie som kan forstås af de fleste, der har set et par spion-thrillere, og som har relevans til nutiden.
Effekter, film og klipning er i vanlig overlegen stil fra de senere år med produktion fra Marvel selv, men det er egentlig påfaldende at lige dette genre-mix passer så fantastisk. Faktisk tror jeg ikke engang det er nødvendigt med helt så mange CGI-eksplosioner i næste del for stadig at lave en fin film. Denne film har lynhurtigt sneget sig ind på min top 3 over bedste superheltefilm og kan absolut ikke anbefales nok.
Se den, se den … Og husk, der er to (2!) ekstra scener efter rulle-teksterne …
Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet 40
