Mænd og høns
Film, Danmark 2015, 104 min.
Instr. og manus: Anders Thomas Jensen
Medv.: Mads Mikkelsen, David Dencik, Nicolas Bro, Nicolaj Lie Kaas, Søren Malling, Ole Thestrup
Det er nærmest umuligt at anmelde den danske film Mænd og Høns uden at komme med spoilers – nu er I advaret.
Filmen starter med at to brødre, Gabriel (David Dencik) og Elias (Mads Mikkelsen) finder ud af at manden, som de troede var deres far, ikke er det. Deres biologiske far er en mys-tisk doktor, som bor på den lille danske ø Ork. De to brødre drager ud for at finde faderen, og så begynder det at gå galt.
Gabriel og Elias er et temmelig umage par. Førstnævnte er en følsom universitetslektor, mens den anden er en lettere evnesvag hyperonanist. Deres eneste fællestræk er en læbespalte. På Ork finder de tre brødre (Kaas, Bro og Malling) bo i et gammelt, faldefærdigt sanatorium. Alle brødrene har læbespalte og er temmelig voldelige og ukultiverede. Elias falder hurtigt ind, mens Gabriel påtager sig den umulige opgave at opdrage på sine brødre.
Der går nogle underlige dyrekrydsninger rundt på sanatoriet; resultater af eksperimenter foretaget af den mystiske doktor, som er død nogle år forinden (men stadig ligger som indtørret mumie i en seng på førstesalen). Langsomt går det også op for Gabriel at han og hans brødre selv er resultater af krydsninger mellem dyr og mennesker.
Filmen er præget af sort humor. Den ene bror slår folk i hovedet med udstoppede dyr når han er sur, en anden er helt vild med ost og kan ikke lade være med at analysere historier, mens en tredje er underdanig og hele tiden bliver hundset med. Der er en del mærkelige optrin undervejs, og filmen er bestemt ikke for sarte sjæle. En del af hu-moren minder om Anders Thomas Jensens tidligere film De grønne slagtere (som har et stort personsammenfald på rollelisten med denne film), men her er det groteske kørt helt ud.
Filmen fungerer bedre som sort folkekomedie end som science fiction. Temaet er det samme som i H.G. Wells’ flere gange filmatiserede Dr. Moreaus ø; her er dyre/menneske-hybrid-erne blot blevet til via gen-teknologi i stedet for kirurgi. Det er dog lige lovlig fjollet at hybridernes dyriske træk er taget fra kulturelle snarere end biologiske egenskaber ved de forskellige dyr. Gabriel, som er meget klog og akademisk, har fx lidt ugle i sig, mens at den osteglade bror har noget mus i sig og den hundsede bror er delvist hund. Det biologiske laboratorium minder også mere om noget fra midten af det 19. århundrede end om noget fra slutningen af det 20. århundrede.
Hvis man gerne vil se en god og original science fiction-film, er det ikke Mænd og høns, man skal se. Men hvis man gerne vil se en grotesk komedie med nogle af de bedste danske mandlige skuespillere, er filmen ikke helt dårlig.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet 44
