Snatchers
Film, USA, 2019, 96 min
Instruktør: Stephen Cedars, Benji Kleiman
Medvirkende: Mary Nepi, Gabrielle Elyse, J.J. Nolan mfl.
Anmeldereksemplar stillet til rådighed af PR Nordic
Ca. en halv time inde i denne film ankommer to unge piger til en mands hus. Hurtigt bliver han sat ind i situationen med følgende ordstrøm:
Sara havde sex med en fyr og blev gravid, så vi tog hen på klinikken hvor hun fødte en mærkelig ting, der sprængte lægens hoved i luften og styrede en sygeplejerske som en marionetdukke, og nu har hun en til i sig og vi skal have den ud.
Dette opsummerer ikke blot handlingen ind til da, men giver også en ganske god ide om hvad dette er for en film. En ung pige har sex og bliver inficeret med en mystisk parasit. Næste dag føder hun et monster insekt, der sætter sig fast på nakken af folk, og kan dermed bruge dem til at transportere sig rundt, med et blodigt spor af død og ødelæggelse efter sig.
Det går op for pigerne at hvis de ikke får stoppet væsnet så vil det formerer sig, hvilket sikkert vil mange doble antallet af døde. De bevæbner sig derfor, og tager så afsted til den fest hvor flere fra skolen er, da de har en formodning om at alle de hormoner de fulde unge udskiller vil tiltrække væsnet.
På ekstramaterialet beskriver folkene bag filmen den som en popcorns-horror-komedie, hvilket er en meget passende beskrivelse. Det er tydligt at de ikke har forsøgt at skabe en ny klassiker inden for monsterfilm, men egentligt bare gerne vil lave en film der kan underholde.
Dette lykkedes også ganske godt i actionscenerne, men der er nogle noget passager hvor man sidder og tænker ”kom nu videre”. Kæresten er alt for karikkeret og overspillet, så jeg mest havde lyst til at spole fremad når han var med.
Filmen skal bestemt roses for masser af praktisk effekter, både i form af afrevne lemmer og det mystiske kryb, som helt sikkert har givet flere af skuespillerne ondt i nakken, da de har skullet gå (og nogle gange løbe) imens de kiggede ned i jorden med en insektdukke spændt på hovedet.
Dette er som nævnt ikke en film der kommer til at gå over i historien, men til en gang popcorn og cola er den glimrende underholdning.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 59
