Zack Snyder’s Justice League
Film, Warner/DC 2017 / 2021, 242 minutter.
Instruktion: Zack Snyder
Med: Ben Affleck, Henry Cavill, Gal Gadot, Jason Momoa, Ray Fisher, Ezra Miller, Ciaran Hinds m.fl.
Set på HBO Nordic.
Efter Christopher Nolan havde haft succes med sin Batman-triologi, blev det Zack Snyder som skulle forsøge at gøre noget tilsvarende med Superman. Det blev til filmen Man of Steel som mange (undertegnede inklusiv) syntes var en original og vellykket tolkning af den populære helt. Men mange superhelte-fans mente at filmen var for mørk og dyster, med for eksempel dens delvise ødelæggelse af en tæt befolket storby. Ikke desto mindre fik Snyder lov til at fortsætte, denne gang med filmen Batman V Superman. Da der var en del rod med plottet i BvS (måske forårsaget af at de skiftede manuskriptforfatter David Goyer ud med Chris Terrio på et ret sent synspunkt) og fordi den var endnu mere mørk i tonen end Man of Steel, fik filmen både dårlige anmeldelser og skældud fra fans. Så selv om et mindretal af anmeldere og fans faktisk kunne lide filmen, endte den med at blive så udskældt, at Warner valgte at fyre Snyder. Dog kunne det ikke så godt ske før han havde færdiggjort fortsættelsen Justice League, hvis produktion allerede var ret fremskreden.
Der kom så en officiel meddelelse om at Zack Snyder trak sig som instruktør af Justice League på grund af hans datter Autumns tragiske død. Filmen var da optaget næsten færdig, og Joss Whedon var blevet hyret som ny instruktør til at gøre de sidste småting færdige. Jeg må indrømme at jeg var en af dem som købte den historie. Filmen kom i biografen, og var ikke noget mesterværk, men dog udmærket superhelte-underholdning. Jeg var også en af dem der tænkte, at der nok var gået endnu mere kludder i manuskriptet efter pres fra Warner, som var meget utilfreds med at deres film klarede sig meget dårligere end konkurrenten Disney/Marvels film gjorde. Så jeg regnede med at Whedon faktisk havde prøvet både at redde en halvdårlig Snyder-film og samtidig gøre den mere spiselig for fans. Og hold da op hvor jeg tog fejl!
The Snyder Cut er naturligvis ikke en film som Snyder allerede havde lavet da Whedon overtog. Men i modsætning til for eksempel The Donner Cut af Superman 2 fra 1980, var alle scenerne faktisk optaget. Der manglede derimod al post production, hvilket er ret omfattende for en moderne superheltefilm. Men Snyder har tilsyneladende siddet derhjemme og lavet en del af det arbejde sammen med sin kone Deborah, der også er film-professionel. Da hans fans havde presset på længe nok, pungede Warner så penge ud til at lave filmen færdig, så den kunne få premiere på deres streaming-tjeneste HBO.
Det første man opdager med The Snyder Cut er, at den vises i et meget smallere format end hvad der er normalt for moderne film og tv. Det skyldes at Snyder valgte at optage filmen i et format, der vil være optimalt at se i en IMAX-biograf. Efter at have genset Whedons og Snyders udgaver af Justice League lige efter hinanden, er det ret tydeligt at filmen er lavet til at blive set i det format. Så må man finde sig i nogle sorte striber i hver side af skærmen, hvis man ser den på sit tv. Hvor en bredformat-film ofte udnytter at den er bred, og bruger hele bredden af lærredet, har Snyder i ret mange scener gjort noget tilsvarende med højden. Da Whedon fik filmen klippet om til bredformat, er der formentlig nogle af scenerne som måtte vælges fra eller optages om, udelukkende fordi de ville se meget underlige ud med top og bund klippet væk. Andre scener som han brugte af Snyders, virker bare som om man har flyttet kameraet alt for tæt på. Men i hvert fald, når man sammenligner filmene, er Whedons version en grov skamklipning af det Snyder ville vise os.
Meget tyder på at Whedon havde fået en bunden opgave af Warner: Få filmen skåret ned til to timer, fjern det som fans ikke vil kunne lide, og tilsæt noget humor. Det gjorde han så. Problemet med nedklipningen (i længden) forværres af at der også blev gjort plads til de ting Whedon tilsatte, som ikke har noget med filmens historie at gøre. Det er for eksempel scener med en familie der er naboer til superskurken og har deres hyr med det. Tydeligvis tilsat humor. Det der blev fjernet ret meget af, var scener der gav baggrund til superskurken og til filmens plot, scener der introducerede de nye superhelte (især scenerne med Flash og Cyborg gik det hårdt ud over), og en del scener med Batman som åbenbart blev dømt for voldelige, så Batman i Whedons version ikke rigtig fik lov at lave noget nyttigt i slutningen af filmen. I det hele taget led plottet gevaldigt – superskurken Steppenwolf fremstod for eksempel bare som et stort dumt monster, hvis motiver og handlinger man ikke rigtig forstod. Darkseid (Jack Kirbys klassiske overskurk fra New Gods – Steppenwolfs var hans onkel) er nævnt, men man får ikke noget at vide om ham – virker nærmest som om at han skulle fjernes fra filmen, men man glemte det i en enkelt scene.
Historien i den restaurerede film (som Snyder Cut reelt er) følger umiddelbart i forlængelse af historien i Batman V Superman, men plottet er solidt nok til at man sagtens kan følge historien selv om man ikke har set den film. Tre mystiske bokse, der har været vogtet i årtusinder, kommer pludseligt til live. De tilkalder et meget gammelt og ondt væsen (Steppenwolf) og hans bevingede uhyrer (parademons). Vi følger Batman opsøge andre superhelte, og sammen med dem prøve at finde ud af hvad der foregår, og til sidst finde frem til Steppenwolfs hovedkvarter. Samtidig er Steppenwolf i gang med at samle de tre bokse, som han skal bruge til sin store plan. Historien glider stille og roligt fremad, med introduktion af helte og skurke og fremskridt og tilbageskridt i deres planer, indtil det hele afsluttes i kamp hvor alle heltene omsider forenes i kamp mod Steppenwolf. Vi får også en kort scene med Steppenwolfs chef Darkseid, der skulle have været hovedskurk i en efterfølger. Efter den store kamp er overstået, kommer der en række epilog-scener, hvoraf flere nemt vil kunne undværes, men det er alligevel sjovt at se de oplæg til senere film der aldrig kom, som ligger i denne del af filmen. Den naturlige humor der især kommer fra superhelten Flashs personlighed, virker i øvrigt langt bedre end Whedons påklistrede humor.
En sidste ting jeg vil nævne er musikken. Whedon havde valgt helt at udskifte lydsporet, og selv om han fik Danny Elfman til at lave et nyt, var det ikke noget man lod specielt mærke til. Nu er Junkie XL’s oprindelige lydspor tilbage (i en udvidet udgave). Stort set alle personerne i Justice League har oplevet død og tragedier i deres liv, og nu får de en chance for endelig udrette noget rigtig godt med deres liv, selv om de risikerer at det bliver det sidste de gør. Det giver en speciel stemning, der underbygges af både billeder og lydspor. Jeg kan varmt anbefale Snyders version af Justice League til fans af både superhelte og film. Måske virker fire timers film lovlig lang, men den er opdelt i seks kapitler og en epilog, som kan bruges til at holde pauser undervejs. Filmen fortæller en fin superheltehistorie med utroligt flotte billeder og er filmhistorisk også et meget interessant værk. Man kan håbe at Warner og Joss Whedon skammer sig over deres opførsel overfor Zack Snyder. Jeg gør det i hvert fald, over ikke rigtig at have troet på at The Snyder Cut skulle vise sig at være en så meget bedre Justice League end den film vi fik serveret i biografen.
Anmeldt af Flemming Rasch i Himmelskibet nr.61
