Jay Amory: Azrael – den vingeløse

Azrael – den vingeløse
Roman af Jay Amory
362 sider, 148 kr.
Forlaget Tellerup

Vi er mange år ude i fremtiden. Jorden er gjort næsten ubeboelig af forurening, og et kilometer tykt røg- og skydække dækker overfladen. Menneskerne er flygtet op i den rene luft over skyerne og lever nu i himmelbyerne. Det er smukke og solbeskinnede byer, der står på enorme søljer og hæver sig flere kilometre over overfladen. Alle fornødenheder leveres af automatiske maskiner på jordens overflade og sendes op til himmelbyerne i store elevatorer. Beboerne har frihed til stort set at bruge tiden til hvad de har lyst til. Det er en komfortabel tilværelse for de heldige 3-4 millioner overlevende Celestiere.

Knap så komfortabel er tilværelsen for krøblingen Azrael. Menneskerne har nemlig udviklet store vinger og kan flyve lige så ubesværet som fugle. Men Azrael er født uden vinger og kan kun se på med misundelse, når de andre boltrer sig i leg oppe i luften. Det er ikke nemt at være teenager og anderledes, og ensomheden er Azraels trofaste følgesvend.

Hans tilværelse ændrer sig fuldstændig, da han bliver kaldt op til celestiernes leder, den effektive fru Aanfielsdatter. Tingenes tilstand er, forklarer hun Az, ikke så harmoniske som de har været en gang. Ikke bare er forsyningerne fra jorden ikke længere så regelmæssige som de plejer at være, men Az får også at vide, at de fjerne og mytiske jordboerne heller ikke er helt så uddøde som celestierne gerne bilder sig ind. Sker der ikke noget, er himmelbyernes fremtid alvorligt truet. Nogen må gøre noget. Az må dykke ned i underverdenen for at finde ud af hvad der er galt. Vingeløs som han er, kan han nemlig bedre tilpasse sig forholdene på jordoverfladen.

Det sender Az ud, eller rettere ned, på et begivenhedsrigt eventyr. Az finder ikke bare ud af at der stadig bor mennesker på overfladen – efterkommere af de ingeniører og arbejdere, som blev tilbage for at sikre forsyningerne til byerne over skyerne. Det er en laset hob, der lever under kummerlige forhold i det evige tusmørke. Az opdager også, at de pukler for et korrupt præsteskab, der virker som mellemmænd mellem jordboerne, og de fjerne og mytiske ‘engle’ i det høje – og de tager sig godt betalt for denne særlige rolle.

Jordboernes samfund er i opbrud, og oprøret lurer lige under overfladen. Man vil af med de grådige præster og stoppe den konstante forsyning af varer til de fjerne himmelbyer. Sammen med pigen Cassie må Az genoprette balancen i en skrøbelig verden.

Som forhærdet læser af romaner synes jeg måske nok at handlingen både er lidt naiv og lidt for formalistisk; historien om outsideren, som må kæmpe mod allehånde forhindringer for at finde sin plads i tilværelsen, er set mange gange før. Men en yngre udgave af mig selv ville nok have slugt Azrael på en eftermiddag, præster og hele baduljen inkluderet, for romanen er både letlæst, handlingsmættet og underholdende skrevet. Alt i alt er Azrael en anbefalelsesværdig science fiction-roman til teenagere.

Anmeldet af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.25

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *