Stormfront – Dresdenfilerne 1
Roman af Jim Butcher
Tellerup 2010
At kombinere detektiven med troldmanden er noget man har set før. For eksempel John Constantine, som Alan Moore opfandt til tegneserien Swamp Thing, og Lord Darcy fra Randall Garretts bøger. Harry Dresden er en okkult detektiv af en lidt nyere aftapning, men tydeligvis i slægt med hårdkogte detektiver som Philip Marlowe og Sam Spade. Harry har sit lidt usædvanlige detektivbureau i Chicago, og som de førnævnte detektiver har han sit hyr med at skaffe penge til huslejen, på trods af at han egentlig er god til sit job. Han griber derfor chancen, da en kvinde ringer ham og beder om hjælp til at finde sin mand, i en sag der godt nok virker som en sag for en mere normal detektiv, men viser sig at have en smule med magi at gøre også. Samtidig dukker der en mordsag op, som Harry i sin egenskab af konsulent for politiet også bliver involveret i, fordi meget tyder på at der er anvendt magi til at myrde med.
Harrys univers består dels af den almindelige verden der ligner vores, dels af den skjulte verden, som kun få kender til, som er befolket med vampyrer, dæmoner, troldmænd og meget mere. Troldmændene har et slags råd som består af velmenende, men verdensfjerne mægtige troldmænd, der ikke bryder sig om misbrug af magi og har Harry under kraftig mistanke for at overtræde deres love. Så Harry må dels forsøge at finde frem til morderen og den forsvundne mand, dels undgå at bruge den slags magi som kan give rådet de beviser de mangler for at kunne dømme ham.
Bortset fra at der til tider bliver brugt lidt rigeligt mange hjælpemidler fra den hårdkogte detektiv-genre – politifolk der er dummere end loven tillader, lange tankestrømme med sarkastiske kommentarer til alt og alle m.m. – så er det en ganske spændende historie der fortælles, hvor man lidt efter lidt finder ud af hvad der foregår, alt imens vores detektiv bliver mere og mere hærget og flere mennesker dør. De fleste personer er lidt skitseagtige, men fungerer ok som baggrund for Harry, hvis liv vi efterhånden får indsigt i. Som noget af det jeg selv lægger meget vægt på i en roman af denne type, så får vi en ret dramatisk slutning, hvor trådene samles og Harry kommer på ganske meget overarbejde.
Bogen er meget let læst og kan formentlig læses af de fleste der kan læse. Der er ikke noget i den som vil hindre mig i at anbefale den til børn – magien og væsenerne kan til tider være uhyggelige, men de er ikke forsøgt gjort mere uhyggelige end hvad der skal til for at give spænding. Her er ikke tale om en roman med nogen stor psykologisk dybde i personerne, ej heller en dybt original udtænkt verden, men det er en effektiv spændingsroman, hvor man ikke skal læse frem til side 100 før der sker noget. Dresdenfilerne er en længere serie af bøger, og de findes også som tegneserie og en enkelt sæson af en tv-serie.
Anmeldet af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.25
