Om magi: Moores lille sorte
Redigeret af Allan Buhl Madsen
Bog, Fahrenheit 2010
104 sider i lommeformat
Sort/hvid, 79,50 kr.
Jeg fik en lille sort bog om magi til anmeldelse. Måske jeg nærede et vagt håb om at den kunne hjælpe mig med at blive rig, at få indsat en regering jeg vil være mere tilfreds med end den nuværende, eller at den kunne give mig evig ungdom. Det var så ikke det den handlede om, viste det sig. Bogen består af to dele: Dels et interview med tegneserieforfatteren Alan Moore fra det amerikanske magasin Arthur, dels en tilhørende ordliste. Hvad har det så med magi at gøre: Jo, den noget excentriske Moore har i en årrække beskæftiget sig med magi, både i sine værker og som sit livssyn, og i interviewet kommer han ind på det. Moore er næsten altid interessant at lytte til. Så vidt så godt. Det er dér hvor man tager et interview med en kendt tegneserieforfatter med en stor interesse for magi, og forøger at gøre det til en bog om magi, at jeg synes det går galt. Er bogen for dem der ikke kender til Alan Moore? I så fald er interviewet fyldt med referencer til Moores tegnserievirksomhed, som ikke forklares yderligere i ordlisten. Er den for dem som kender til Moore, men ikke til magi? I så fald synes jeg den mangler en ramme og en perspektivering omkring Moore og magien i hans værker og hans liv.
Det ærgrer mig ret meget at bogen ikke har besluttet sig for hvad den vil være, for ideen om en lille sort bog med en forfatters hemmeligheder i synes jeg er rigtig god. Men nu til indholdet: For at starte med det sidste, så er der en kort omtale af mange af de personer og begreber fra magiens historie, der nævnes i teksten. Men jeg ville nok have foretrukket en kort historisk gennemgang i stedet for en ordliste: Man bliver ikke meget klogere på sammenhængen i det hele ved at få et par biografiske noter om en person. Måske det også skulle være nævnt under de svampe som omtales i interviewet, at de er et forbudt rusmiddel i Danmark.
Selve interviewet starter med at magien gøres til det der blandt andet rummer hemmeligheden bag kunst. I stedet for blot at konstatere at man er kunstner (i Moores tilfælde forfatter) og udøve sin kunst, må man prøve at udforske mekanismen bag. Fortidens kunstnere brugte ifølge Moore i høj grad magi i udøvelsen af deres kunst. Det fører over i en diskussion af religion og det åndelige. Der hvor religionen før fandtes i mennesker, findes der nu et hul, som folk fylder op med alt muligt ragelse. Moore fylder det i stedet op med det han forstår ved magi, dvs. en slags umiddelbar religiøs oplevelse af verden, som i gnosticismen.
Jeg vil give Moore at han formåede at vende min opfattelse af ham som en meget excentrisk eneboer med nogle skøre ideer, men med et usædvanligt talent for at fortælle historier, til noget der ligger tættere på en mand ved sin fulde fem. Bogen her skuffer dog som sagt ved ikke at byde på noget der understøtter interviewet i tilstrækkelig grad, men som for eksempel en gave til en tegneseriefan tror jeg den vil egne sig godt, og den er i øvrigt så billig og nem at have i lommen at man kan købe den til læsning på en (kort) togrejse eller lignende.
Anmeldet af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.25
