Odyssé på Mars
Novellesamling af Stanley G. Weinbaum
Oversat af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen 2008
296 sider, 289 kr.
Trediverne og fyrrerne var gode år for pulp, ikke bare for kriminalhistorier, men også for science fiction efter at Amazing Stories begyndte at udkomme fra 1926. Forfatterne der skrev til bladene fik ikke nogen fyrstelig betaling og historierne blev ofte spyttet ud. Stanley G. Weinbaum fik sin første novelle trykt i 1934; sytten måneder senere døde han af kræft, men da havde han skrevet en imponerende række af noveller. Med Odyssé på Mars bliver vi præsenteret for ti af disse historier.
Weinbaums noveller tager os på rejse til mange af solsystemets planter og måner. Vi besøger Mars’ støvede ørkener, Venus med dens evige nat- og dagside og Jupiters måner. Overalt findes der liv. Det er meget sjovt at læse om hvad man vidste og ikke vidste i trediverne. Man kunne måle planternes størrelse og kredsløb, konstatere at nogle af planeterne og månerne havde bunden rotation, men man kunne vist kun i nogen grad måle atmosfærernes sammensætning. F.eks. kan man læse i et dansk konversationsleksikon fra 1924 om Venus at, ”Spektralanalytiske Undersøgelser viser, at V. har en Atmosfære, der ikke i nævneværdig Grad kan afvige fra Jordens.” Weinbaum er altså meget tro mod det han han kunne vide; og det han ikke vidste, gav ham heldigvis mulighed for at drømme.
Det er ikke mindst i mødet med de mærkelige væsner, at novellerne lever. Weinbaum udforsker det fremmede med åbenhed og forundring, og han prøver at forestille sig hvordan livet vil udvikle sig under meget anderledes forhold. ‘Heldigvis’ kan man trække vejret de fleste steder – det er ikke kun i tv-serier at man har haft brug for lette løsninger som tyngdekraft og en bekvem atmosfære der kan indåndes – men væsnerne er alligevel ofte meget anderledes. Der er mere stereotype pulpede væsener, som de aggressive og modbydelige vilde ‘aber’ fra Venus’ natside, og de ligeledes snedigt ondskabsfulde lilleputter fra Jupiters tredje måne, Io; små sataner der mest af alt ligner lemurer. Andre væsner er mere bizarre, f.eks. siliciumvæsenet fra Mars, hvis alder måske er op til en halv million år gammel, og som er skæbnebestemt til tålmodigt i al evighed at bygge små pyramider i én sirlig række. Nogle af væsnerne beskrives med en vis melankoli, for de er bundet af deres levevis og dømt til langsom undergang. I flere af novellerne skal vores hovedpersoner gennemskue væsnernes aparte levevis, for at redde deres eget skind eller for at bruge væsnerne til at klare problemerne, så historierne kan få en lykkelig slutning.
Hvor de fremmede beskrives med nysgerrighed og uden alt for mange klicheer, er beskrivelserne af kvindekønnet nok mere bundet af pulp-genrens konventioner. Kvinderne kan godt være både veluddannede og handlekraftige og besiddende et heftigt temperament – men i sidste ende er det mandens opgave at beskytte og beundre hende. Altså bortset fra Den Røde Peri, piratkvinden fra Pluto, der optræder i én af novellerne. Hun narrer i sidste ende vores hovedperson, da han vil ‘redde’ hende fra hendes vilde liv og binde hende i et ‘normalt’ ægteskab.
Bagerst i bogen finder du et lille afsnit, der fortæller om Weinbaum. Det er godt med lidt baggrund om forfatteren der sætter ham ind i en større sammenhæng. Dialogerne er sine steder lidt træge, men om det skyldes oversættelsen, eller om oversætteren har været trofast mod sit forlæg, skal jeg ikke kunne sige. Odyssé på Mars er nok mest for dig der er nysgerrig efter pulp – men du vil også finde meget inspiration, hvis du skulle have lyst til at spille noget pulp rollespil. Mødet med Weinbaums verdener er bestemt ikke kedelig.
Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.23
